Byvandring: Vitus Berings fødehjem



Vitus Jonassen Bering, 1681-1741

Vitus Berings fødehjem blev nedrevet i 1868, da Jessensgade blev anlagt som Søndergades forlængelse hen til den nyoprettede banegård.

Vitus Bering, f. 1681, blev i 1703 hvervet til den russiske flåde. I 1725 bad Peter den Store ham om at stå i spidsen for en stor ekspedition (1725-30), som skulle fastlægge afgrænsningen af det russiske rige mod øst (nu Beringstrædet).

Først ved den 2. ekspedition 1733-1741 lykkedes det Bering at se den amerikanske kyst og tegne kort over området. Det blev verdens største opdagelsesrejse, med over 10.000 mand, hvoraf mange døde undervejs på den årelange udmagrende tur gennem det uvejsomme Sibirien, inden man nåede Ruslands østkyst, hvor skibene til den videre udforskning skulle bygges.

Bering selv døde d. 8. december 1741 på den øde ø (nu Beringøen) ud for Kamchatka, hvor hans skib forliste i efteråret 1741.

Vitus Bering mindeplade.JPG

Mindepladen for Vitus Bering sidder højt oppe på hjørnehuset Jessensgade 14. Teksten lyder: “Paa dette sted fødtes den store opdagelsesreisende capitain – commandeur i den russiske flaade Vitus Jonassen Bering anno 1681

To af kanonerne fra Berings skib kan ses i Beringsparken. Berings grav blev fundet i 1991 under medvirken af arkæologer fra Horsens Museum.

Se også artiklen om Vitus Bering

Se næste stop på byvandringen

Læs mere:

46.4 Horsens, Guide til det gamle Horsens / tekst …: Annette Hoff. – Horsens Museum, 2004. – 23 sider : ill.