Bygholm Voldsted

Borgbanke i det nordøstlige hjørne af Bygholm Park.

I dag fremstår voldstedet som en stor og markant banke med bevaret voldgrav enkelte steder. På borgbanken findes nu kun rester af bygningsfundamenter, men i middelalderen og renæssancen lå her frem til begyndelsen af 1600-tallet en borg, som formentlig var opført af kong Erik Menved i tiden efter 1313. Der er flere gange fortaget udgravninger på voldstedet med interessante resultater.

Erik Menveds tvangsborg

I det urolige 1300-tal opførtes et stort antal borge og voldsteder, og århundredet er med rette blevet kaldt borgens århundrede i Danmark.

Borgen blev efter al sandsynlighed opført som tvangsborg af kong Erik Menved i tiden efter 1313. Her knuste Kong Erik et jysk bondeoprør, henrettede hovedmændene og tvang bønderne til at betale hårde ekstraskatter og levere arbejdskraft ved opførelsen af nye, kongelige borge i Viborg, på Kalø og Bygholm. Hvornår borgen stod færdig, vides ikke, men et stykke ind i 1300-tallet var borgen i pant hos den holstenske Grev Gerhard. I 1348 kom borgen i kong Valdemar Atterdags besiddelse og blev et stærkt støttepunkt under hans tilbageerobring af landet, som havde været pantsat på grund af stor gæld. Fra 1451 var borgen pantsat til adelsslægten Gyldenstjerne, men fra 1551 sad skiftende lensmænd på borgen indtil 1617, hvor kong Christian den 4. befalede borgen nedrevet. Materialerne blev anvendt til istandsættelse af Stjernholm Slot, der lå omtrent hvor Stjernholmsgade og Ole Worms Gade ligger i dag.

Borgens udseende – de skriftlige kilder

Voldstedet set fra parken, marts 2010, Horsens Museum

Vi ved ikke, hvordan borgen har set ud oprindeligt. Først langt op i renæssancen finder vi skriftlige kilder bevaret, som fortæller os om borgens udformning. Fra lensregnskaber i starten af 1600-tallet ved vi, at borgen har haft et kapel og en skibsbro med tilhørende pram.

I 1615 blev der foretaget en synsforretning efter lensmanden Knud Brahes død. Bygningerne blev gennemgået og tilstanden noteret. Store dele af borgen var i dårlig stand. Østfløjen var to etager høj men så forfalden, at den var uegnet til beboelse. Nordfløjen var også gammel og faldefærdig, men havde dog tag.

Fundamentsrester af det gamle voldsted på toppen af slangebjerg, marts 2010, Horsens Museum

Der nævnes også en fløj mod vest, som sikkert har været opført i bindingsværk, to etager høj og med kælder under en del af bygningen. Denne bygning var ret ny og i god stand. Kapellet nævnes og har nok været opført i bindingsværk. Borgens økonomibygninger – den såkaldte ladegård – var i god stand og omfattede et slagtehus, et porthus, en skriverstue og en staldbygning. Ladegården har formentlig ligget vest for borgen. Broen mellem borgbanken og ladegården var så faldefærdig, at den ikke kunne stå meget længere.

Udgravningerne af voldstedet

Fundmentsrester af det gamle voldsted på toppen af slangebjerg, marts 2010, Horsens Museum

Efter nedrivningen lå anlægget hen i mange år som en del af Bygholms parkanlæg. I starten af 1800-tallet blev borgbankens flade afrundet, så en del af bygningsresterne, navnlig mod syd, gik tabt og dele af voldgraven blev fyldt op. En sti der slyngede sig rundt om borgbanken blev anlagt, og den er sikkert årsagen til, at anlægget i folkemunde kaldtes for Slangebjerget.

I 1921 begyndte den lokalhistorisk interesserede Aage Simonsen at afdække fundamenterne til øst- og nordfløjen. For at finde ud af mere om borgen, foretog medlemmer af Historisk Forening for Horsens og Omegn i perioden 1953-1956 nogle udgravninger. Materialet fra undersøgelserne befinder sig i dag på Horsens Museum.

Samlet set gav udgravningerne interessant viden. Et snit som blev gravet ind i borgbankens østlige side viste, at banken vitterligt er blevet kunstigt anlagt. Østfløjen har været ca. 9 meter bred og ca. 30 meter lang. Der blev fundet kælderbrolægning og munkesten. Den bedst bevarede del af ruinen, nordfløjen, viste sig at have været 22 meter lang og godt 7,5 meter bred. Her blev der fundet rester af en mur af munkesten, samt rester af to ildsteder. Der blev også fundet en del potteskår fra renæssancen, glasskår, fødder fra drikkeglas og knogler fra husdyr. Alt sammen tyder det på, at man har tilberedt mad i denne fløj. Fundamenterne i begge fløje var kraftige, nogle steder op til to meter tykke. Sammenholdt med, at der blev fundet munkesten i begge fløje, virker det sandsynligt, at både øst- og nordfløj har været murede bygninger af anseelig størrelse.

Det lykkedes ikke med sikkerhed at finde spor af vestfløjen. Der blev fundet rester af en ca. 1,5 meter høj kampestensmur i den sydvestlige del af borgbanken, så måske har der været en borgmur, som har lukket anlægget af mod syd og vest.

Fundmaterialet afgør ikke sikkert, om borgen kan føres helt tilbage til tiden efter 1313. Mønterne som blev fundet, er alle fra 14- og 1500-tallet.

Esben Klinker Hansen, Horsens Museum

Artikler fra Horsens Folkeblad:

Horsens får snart en ny turistattraktion når Slangebjerget i Bygholm Park bliver renoveret. (Horsens Folkeblad, 18.12.1985)
Læs artiklen

600-årige frø dukker op ved Erik Menveds borg. Nu gennemføres den længe ventede renovering af Slangebjerg i Bygholm Park i Horsens. (19.12.1985)
Læs artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *