Børnebyg 1971

af Anne Sofie Krog

I 1971 besluttedes det at danne et kollektivt udvalg, der skulle arbejde for oprettelsen af en byggelegeplads og et opholdssted i området omkring Sundparken. Udvalget fik navnet Børnebyg 1971. Baggrunden for dette tiltag var en rapport fra Statens byggeforskningsinstitut, der anbefalede byggelegepladser og fritidstilbud i områder med mange boliger. Dette blev starten på en underskriftsindsamling i kvarteret, hvor 95 % skrev under på at de ønskede bedre fritidstilbud i bydelen.

Gennem forhandlinger med boligforeningen Odinsgården blev der mulighed for at leje en del af foreningens jord på Hybenvej og samtidig fik projektet også økonomisk støtte fra erhvervslivet i Horsens. I 1974 stod byggeriet færdig og kom til at hedde Fristedets fritids – junior – og ungdomsklub. Siden er institutionen blevet udvidet en del gange og har i dag udover en masse fritidsaktiviteter også tre skovbørnehaver.

Børnebyg.

Kilder:

Byarkivets arkivfond A-007