Horsens Lokalforening af Blå Kors

af Anne Sofie Krogh

Den 23. juni 1902 stiftede pastor Carl Christensen, Horsens afdelingen af Blå Kors. På dette tidspunkt havde landsforeningen eksisteret siden 1877 og var efterhånden blevet ret omfattende med ca. 400 lokalforeninger og 20.000 medlemmer. Blå Kors var en kristelig afholdsforening, der gennem møder og foredrag opfordrede folk til helt at afholde sig fra alkohol. Samtidig forsøgte de sig også med afvænning af de personer, der i forvejen var alkoholoserede.

I Horsens var der i 1911 omkring 550 medlemmer og der blev ca. hver anden uge holdt møde i Stefanshjemmet i Vimmelskaftet eller hos K.F.U.M. i Allégade. Her mødtes man og talte om alkoholens skadevirkninger og det kristne budskab. Det var også muligt for børn at melde sig ind i Blå Kors, da foreningen havde sin helt egen børneafdeling kaldet Håbet.

Stefanshjemmet i Vimmelskaftet

Kilder:

Byarkivets indkomstjournaler 1982 – 132 og 1982 – 137.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.