Besættelsen i Horsens

9. april 1940

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Tyske fly fløj i stort tal ind over landet, og flyveblade med det meget lidt mundrette danske ”Oprop” dalede om morgenen og formiddagen ned over Horsens og resten af landet. Flyvebladet fortalte danskerne, at tyske soldater nu sørgede for Danmarks sikkerhed overfor engelske overgreb.

Marius Wellner Jensen oplevede 9. april som stor skoledreng: ”Den 9. april 1940 stod jeg op som sædvanlig kl. 6 og blev med det samme klar over, at der var noget usædvanligt på færde. Himlen var fuld af sorte, brummende flyvemaskiner og det i en tid, hvor der kunne gå uger uden at man så en flyvemaskine. Min far mente nu, at det var bedst, at jeg tog i skole som sædvanligt. Da vi – ca. 20 der skulle i skole i Horsens – kom ud af stationsbygningen, kom der et par flyvemaskiner lavt hen over det dengang åbne stykke til Jessensgade. De nedkastede flyvesedler med ”Oprop”, som vi samlede op og så i skole. Ved morgensangen der indledte skoledagen, meddelte rektor, at tyskerne var ved at besætte Danmark og at skolen var suspenderet, så vi kunne gå hjem. Det var nu lettere sagt end gjort, for det næste tog hjemad gik først om eftermiddagen, så vi gik rundt i byen. Vi var bl.a. i krydset ved Hestedamsgade og Søndergade, da de første tyskere kom kørende på motorcykler med sidevogne ved middagstid.”

Rationeringsmærker

Rationeringsmærker fra krigsårene 1940 – 1945. Både før og efter dette tidsrum blev der på grund af varemangel også anvendt rationeringsmærker. (Byarkivet A-880).

Allerede kort efter at 2. Verdenskrig brød ud i 1939, blev varer som sukker og benzin rationerede. Snart fulgte rationeringer på flere varer, både beklædning, brændsel og fødevarer. Mange steder var der sortbørshandel med de eftertragtede mærker, og folk prøvede også af og til at snyde købmænd og andre, der skulle tage imod mærkerne. Købmændene kunne derfor få problemer med at skaffe varer nok.

Evald Andersens erindring om rationeringsmærker og forholdene som købmand under besættelsen. ”Nu havde jeg fingeren på pulsen, hvad angår fødevarer, fordi jeg jo stod og solgte dem i forretningerne. Der var jo rationering på alting, og folk snød, hvis de kunne. En dag kom der en kone med rationeringsmærker fra 1. verdenskrig. Og så sagde jeg, ”De duer da ikke de der”. Hun ville snyde, men jeg kunne med det samme se, at skriften var gotisk. På dem vi skulle bruge, var det ganske almindelig tryk. Når vi sendte bydrengen ud i Horsens, skulle han have mærker med tilbage. Men kunderne sagde; ”Vi kommer lige med mærkerne senere”, men det gjorde de ikke. Resultatet var, at vi i en periode ikke havde smør nok.”

Skoler under besættelsen

Skolerne var særligt udsatte for den tyske besættelsesmagts behov for lokaler, og mange af dem blev derfor inddraget til indkvartering af tyske tropper mv.. I Horsens blev der i stedet for undervist i private hjem, på tørrelofter, fabrikker, Tekniske Skole, i KFUMs lokaler og flere andre steder rundt om i byen. Tit skulle lærerne derfor rundt i hele byen for at undervise, og da lokalerne oveni ikke var indrettet til undervisning og var overbelagte, er der ikke noget at sige til, at undervisningen i krigsårene ikke altid var lige effektiv.

Marius Wellner Jensen, som dengang var gymnasielev, fortalte om undervisningen: ”Skolegangen var præget af forholdene under besættelsen, luftalarm, elever der kom for sent eller skulle gå før tiden for at nå tog eller busforbindelse hjem. Oveni var der begrænset adgang til undervisningsmidler, så undervisningen var langt fra optimal. Det blev der da også kompenseret for ved studentereksamen i 1945 gennem reducerede pensumkrav.

I vor klasse mærkede vi besættelsen på en helt speciel måde, idet der pludselig en dag manglede en i klassen, Henning Carlsen. Nogle dage efter fik vi at vide, at han var blevet skudt af tyskerne ved Skanderborg under en jernbanesabotage. Senere blev en anden fra klassen, David Jensen, skudt under en sabotageaktion ved Bygholm Parkvej.”

Undtagelsestilstanden august 1943

29. august 1943 gik den danske regering af, og tyskerne erklærede undtagelsestilstand. Meddelelsen blev blandt andet spredt til folk gennem plakater, som også blev hængt op i Horsens og omegn.

Evald Andersen, der senere blev aktiv i modstandsbevægelsen i Horsens, fortæller om undtagelsestilstanden og plakaterne:
”Den 29. august 1943, da regeringen gik af, kom der plakater op rundt omkring om, at der var undtagelsestilstand. Det betød, at man kun måtte forsamles 5 ad gangen, og hvis man var flere end 5, så risikerede man at blive skudt på. Det synes jeg, var for groft. Og så i Gramrode udenfor Horsens stod der telefonpæle, og én af dem fik et skilt på, hvor der stod, at hvis man fjernede den, så var man henfalden til lovens strengeste straf. Så tænkte jeg: ”Det er nu lige meget, jeg går ud og fjerner det” – og så gik jeg ud og rev den ned om natten, men det gav en forfærdelig masse uro, og folk blev bange. Man havde nemlig hørt om, hvordan de samlede gidsler fra de steder, hvor der skete sådan nogle ting, men jeg sagde ikke noget, jeg har aldrig sagt til nogen, at det var mig.”

Uroen i Gramrode opstod ikke helt uden grund. I Horsens fik en ung kontorist 1 års fængsel for at have revet en tilsvarende plakat ned.

Modstandsbevægelsen i Horsens

Sabotør Carl Nielsen (våbennedkastningen) taler med den engelske major Fischer ved englændernes ankomst til Horsens – maj 1945. B4633

Fotoet viser sabotør Carl Nielsen, som taler med den engelske major Fischer. Ved befrielsen var der mere end 20 forskellige delinger med omkring 1250 registrerede modstandsfolk i Brædstrup, Nørre Snede, Odder og Horsens ved befrielsen.

Af de 1250 modstandsfolk udgjorde ca. 300 aktive kernen i bevægelsen. Nogle afdelinger tog sig primært af nedkastninger, andre af sabotage og andre igen af den illegale presse.

Arbejdet var farligt, og modstandsbevægelsen i Horsens blev hårdt ramt. Ca. 240 modstandsfolk fra området blev i løbet af krigen arresteret. Heraf blev omkring 120 løsladt efter kortere tid, mens ca. 60 tilbragte resten af krigen i danske lejre. De resterende 60 endte i forskellige tyske lejre eller fængsler.

I alt omkom 14 horsensianere fra modstandsbevægelsen, seks døde i koncentrationslejre, og otte blev dræbt ved aktioner rundt om i Danmark – heraf fire i Horsens.

Illegale blade

Forsiden af det illegale blad “Frit Danmark” duplikeret i Horsens. (Byarkivets journal nr. 1985/42)

I alt udkom der omkring 20 forskellige illegale blade i Danmark i første halvdel af besættelsen. I 1944-45 var antallet steget til 250 forskellige blade. Nogle blade var landsdækkende som Danskeren, Danske Tidende, De Frie Danske, Hjemmefronten, Land og Folk og Frit Danmark. I Horsens-området blev der trykt lokale udgaver af blandt andet Land og Folk, Frit Danmark og Danskeren. Andre blade, der udkom i Horsens, var Folkets Røst, Bavnen, Horsens Ekko, Folkeviljen og Ungdommens Front.

De fleste blade blev duplikeret, men nogle blev trykt på illegale trykkerier. Frit Danmark blev fra slutningen af 1942 trykt på et godt gemt trykkeri hos et ægtepar på Hulvej. I alt mener man, der blev trykt 100.000 eksemplarer af bladet hos ægteparret på Hulvej.

Sabotage i Horsens

De første sabotageaktioner i Horsens-området fandt sted i 1942. Ligesom i resten af Danmark steg antallet af sabotageaktioner fra sommeren 1943 og frem til befrielsen.

I 1943 gik det i Horsens blandt andet ud over Jydsk Iltfabriks bygning i Levysgade i august. Ligeledes forsøgte lokale frihedskæmpere i august 1943 at sprænge jernbanebroen over Stensballesund. I første omgang var det uden større held, men senere blev de lokale jernbanegrupper Gruppe Syd ledet af Peter Thurøe Hansen, og Gruppe Nord ledet af Anders Peter Husteed Andersen meget effektive.

Sabotage på Møller og Jochumsens Maskinfabrik i Allégade, den 29/12 1943 B4049

Omkring årsskiftet 1943/1944 udførtes sabotager mod Møller og Jochumsen, Den Danske Mælkekondenseringsfabrik, Tømrerfirmaet Aamann og søn og Hede Nielsen Acetylenfabrik. Ved disse sabotager fik den lokale modstandsbevægelse i Horsens hjælp fra den københavnske Holger Danske-organisations gruppe 2, hvoraf fire af medlemmerne stammede fra Horsens – bl.a. brødrene Jørgen og Flemming Kieler.

Befrielsen i Horsens

Engelske soldater i kampvogn bliver budt velkommen til Horsens af en stor folkemængde og et banner over gaden ved Spedalsø Torv. B4630 Billedet er fra 1945

I Horsens blev befrielsen 4. maj 1945 fejret med særlig stor glæde. Byen var nemlig blevet befriet første gang allerede 1. maj, hvor festlighederne imidlertid blev stoppet af Gestapos ankomst til byen.

Befrielsen 1. maj startede ifølge daværende Horsens-borgmester Juliussen med et rygte om, at tyskerne skulle have kapituleret om formiddagen. Da rygtet ikke blev bekræftet, blev det lokale frihedsråd enige med Juliussen om, at han skulle bede den tyske kommandant major Woolf om at trække sine tropper væk fra gaderne.

Majoren indvilligede, men sidst på eftermiddagen ankom Gestapo og aflyste aftalen mellem borgmesteren og kommandanten. Heldigvis kom det ikke til skudepisoder, og Gestapo fik ikke fat i en eneste frihedskæmper, selvom der var mange samlet i bymidten. Et par betjente, som Gestapo nåede at arrestere, blev frigivet igen, og ingen kom noget til.

Marius Wellner Jensen var til eksamen i skriftlig matematik i KFUMs gymnastiksal på Søndergade 1. maj og husker om dagen: ”Ca. kl. 11 blev der uro blandt de tilsynsførende lærere, og da jeg var færdig med opgaverne afleverede jeg og gik udenfor. Ved Rådhuset lige overfor var der en mængde mennesker og ved indgangsdøren stod et par mand med frihedskæmper-armbind på, man sagde, at tyskerne havde overgivet sig. Da jeg kom forbi lidt senere, var alle væk. Overgivelsen var ikke rigtig endnu.”
(original artikel af Anna Wowk Andersen, Horsens Museum)

Englænderne ankommer til Horsens

D. 8. maj 1945 ankom de engelske styrker til Horsens. De blev modtaget med jubel og hurra-råb af de mange horsensianere, der var trukket ud i gaderne. Englændernes paradekørsel gik gennem Sønderbrogade, Hospitalsgade og Søndergade.

Borgmester J. Chr. Juliussen modtog englændernes leder, major Fisher, ved modstandsbevægelsens hovedkvarter på Horsens Folkeblad, Søndergade 47.

8. maj 1945. Foto tilhører Frank Miller.

De engelske soldater hyldes på Sønderbrogade i Horsens d. 8. maj 1945.

8. maj 1945. Foto tilhører Frank Miller.

På Søndergade i Horsens er mange mødt op for at tiljuble de engelske soldater d. 8. maj 1945.

B4690

Engelsk kampvogn med to soldater på vej op ad Søndergade mod øst maj 1945. B4690

B4692

To engelske soldater og en flok danskere på en engelsk kampvogn på vej mod øst ad Søndergade maj 1945. B4692

B5562

En engelsk tank på Søndergade ved befrielsen 1945. En stor folkemængde hilser dem. Fotograf Thuesen, Horsens Folkeblad. B5562

Frihedsrådets lokalkomité

Frihedsrådets lokalkomité m.fl. ved folkefesten ved Horsens Banegård den 13. maj 1945. Bagest Peter Sabroe, pastor Krohn, overlæge Busch, R. Wikke, viceborgmester Robert Holm, Maren Juul, Borgmester Juliussen og W. Sørensen. B4554

Lokalkomiteen bestod af byleder kriminalbetjent Jens Sørensen, boghandler Svend Christensen, arbejdsmand Peter Sabroe, overlæge Carl Frederik B. Busch, pastor Aage Krohn, sølvsmed R. Wikke, fuldmægtig Waldemar Sørensen og lærerinde Maren Juul.

Artikler fra Horsens Folkeblad:

Horsens er nu erobret for den danske front (Horsens Folkeblad 15.05.1990)
Læs artiklen

Horsens fester to gange for befrielsen (Horsens Folkeblad 14.01 1995)
Læs artiklen

50 års dagen for to modstandsfolks død (Horsens Folkeblad 10.02 1995)
Læs artiklen

Afviser påstand om henrettelse (Horsens Folkeblad 21.03 1995)
Læs artiklen

Minde-aften om særfreden i Horsens (Horsens Folkeblad 02.05 1995)
Læs artiklen

Forårskoncert i befrielsens tegn (Horsens Folkeblad 03.05 1995)
Læs artiklen

Billeder:

B4344

Tyskernes tilbagetog fra Danmark – i uniform og med deres oppakning på forskellige køretøjer ved Vejlevej 36. B4344

B4346

To tyske soldater i uniform på vej mod Tyskland i 1945. Den ene på cykel, den anden med et hjemmelavet køretøj. B4346

B4630

Engelske soldater i kampvogn bliver budt velkommen til Horsens af en stor folkemængde og et banner over gaden ved Spedalsø Torv. B4630

Mindesten på Bygholm Parkvej. B4302

Mindesten på Bygholm Parkvej. Inskription på stenen Georg Walther Andersen og David Vang Jensen. Faldt her i kamp for Danmark den 10. februar 1945.

(Fotograf Bodil Møller Knudsen, Byarkivet). B4302

Politi og CB’ere ved Bygholm slot. B8053

Politi og CB’ere ved Bygholm Slot i 1943. B8053

Politi og CB’ere ved Bygholm Slot. B8054

Politi og CB’ere ved Bygholm Slot i 1943. B8054

Maj 1945. Foto tilhører Frank Miller.

Modstandsfolk fra Horsens afventer ordre d. 5. maj 1945.

Maj 1945. Foto tilhører Frank Miller.

Lokale modstandsfolk i optog på Beringspladsen i Horsens.

Maj 1945. Foto tilhører Frank Miller.

En deling horsensianske modstandsfolk stiller op til fotografering efter befrielsen i maj 1945.

Maj 1945. Foto tilhører Frank Miller.

En modstandsgruppe fra Horsens. Maj 1945.

Maj 1945. Foto tilhører Frank Miller.

Lokal modstandsmand med hjelm og gevær. Maj 1945.

Læs mere:

46.4. Horsens. Særfreden i Horsens / Jens Houmann.

46.4. Horsens. Horsens går til modstand. Modstandskampen i Horsens 1940-1945. Åløkke, 1998-2000. 3 bind : ill / Chr. Rimestad.

46.4. Horsens. Horsens under besættelsen / Chr. Rimestad.

96.71. En familie under besættelsen / Ove Høegh-Guldberg.

96.71. Nu løber vi linen ud : oplevelser og erindringer fra besættelsen 1940-1945 / Steen Lykkeberg.

5 thoughts on “Besættelsen i Horsens

  1. Kære Jette
    Tak for en fantastisk artikel, som satte minder i gang.
    Jeg er nu ved at skrive min livshistorie, og da jeg boede Søndergade 20, min far havde Malbergs Eftf., lige overfor Jørgensens Hotel. Jeg husker, at jeg så statsminister Stauning gå ind i hotellet vistnok den 19. september 1939. Ved du i hvilken anledning?
    Min farfar, købmand L. C. Hopff, Stjernholmsgade 10 blev begravet den 9. april 1940. Tyskerne kom op ad Hospitalsgade og holdt tilbage for ligtoget, der skulle op ad Hestedamsdoseringen (Hovedvej 10) på vej til den nye Vestre Kirkegård. Jeg tror han var den første, der blev begravet der, for kisten blev båret! ned på bunden af graven. Det blev der talt meget om dengang.
    Kender du noget om disse begivenheder og beskrivelser deraf?
    MVH Ole

    1. Lene Tolberg Overgaard

      Kære Ole Hopff. Tak for din pæne kommentar og dit spørgsmål. Kommentaren giver vi gerne videre til Jette, selve spørgsmålet har vi sendt til byarkivet. Forhåbentligt kan de grave noget frem. Du hører fra dem. Med venlig hilsen Lene Tolberg Overgaard, Horsens Leksikon

  2. Kære Jette Holst!
    Det er morsomt for mig at se et billede af Maren Juul med ansigtet fremad. Hun var kommunelærerinde i Horsens, underviste i tysk og matematik. En af hendes gamle elever var journalisten Arne “Myggen” Hansen, gymnasieelev under krigen. Maren Juul endte i Hillerød som skoleinspektør på Hillerødsholmskolen i Hillerød, hvor hun underviste i historie og samfundsfag.
    Jeg gik på samme skole fra 1967-70. Hun var streng, men ikke nogen rigtig god pædagog. Hun kunne skræmme folk med sin facon. Så meget, at en gammel elev, uddannet som elektriker, udførte et arbejde i hendes hjem på en uheldig facon.

    Med venlig hilsen
    Joan Larsen, Rødovre

    1. Lene Tolberg Overgaard

      Kære Joan Larsen. Tak for din kommentar til ovenstående. Vi er glade for, at artiklerne på Horsens Leksikon bredes ud ved de kommentarer I læsere bidrager med. Vi kan her læse, at Maren Juul har gjort indtryk. Vi håber, at det udførte elektriske arbejde ikke endte med at skade nogen. Med venlig hilsen Lene Tolberg Overgaard, Horsens Leksikon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *