Bygholm Parkhotel

Hotel_Bygholm_Park

 

Artikler fra Horsens Folkeblad:

Foran større udvidelse af Bygholm Parkhotel. (Horsens Folkeblad, 23.11.1968)
Der har længe været arbejdet med tanken om at foretage en udvidelse af Bygholm Parkhotels kapacitet, så der blev flere værelser at disponere over, Forhandlinger herom har været ført mellem repræsentanter for Horsens kommune og hotellets chef, fru Rita Thygesen, og ifølge et udarbejdet projekt ville ombygningen koste ca. 850.000 kr. Hertil kom så monteringen af værelserne, som fru Rita Thygesen ville bekoste. Der har imidlertid længe været stille om planerne, og man havde faktisk den opfattelse, at det hele var skrinlagt — beklageligt nok for der ville være god brug for værelserne. I dag oplyser borgmester Ove Jensen imidlertid, at spørgsmålet forleden var til drøftelse i byrådets kasse- og regnskabsudvalg, og her blev man enige om, at der skal tages en ny forhandling med fru Thygesen.

Læs artiklen

Beskæmmende, at Horsens må sende kongresdeltagere til nabobyer. (Horsens Folkeblad, 21.03.1969)

Læs artiklen

Får Bygholm Parkhotel en ny fløj. (Horsens Folkeblad, 09.12.1970)
Det kniber som bekendt med hotelplads i Horsens. Situationen var heller ikke for gunstig for branden på Jørgensens Hotel, og derfor er det naturligt, om man ser sig om efter muligheder for at forbedre forholdene. I årevis har man talt om nødvendigheden om at bygge flere værelser til Bygholm Parkhotel, uden at man er kommet længere end til skitsemæssige forslag

Læs artiklen

Hovedbygningen på Bygholm Parkhotel er opført i 1775 og blev erhvervet af Horsens kommune i 1918 for at sikre byens udvikling. Gennem 61 år har den rummet et of provinsens mest anerkendte hotelier. (Foto: Povl Klavsen)
Hovedbygningen på Bygholm Parkhotel er opført i 1775 og blev erhvervet af Horsens kommune i 1918 for at sikre byens udvikling. Gennem 61 år har den rummet et af provinsens mest anerkendte hoteller. (Foto: Povl Klavsen)

Bygholm solgt. Skal udvides for 30 mio. kr. (Horsens Folkeblad, 12.03.1985)
Efter at have drevet Bygholm Parkhotel siden begyndelsen af 20’erne sælger Horsens kommune nu bygningerne for et to-cifret million-beløb til Sonja og Asger Mortensen, der har været forpagtere af hotellet i ni år. Overtagelsen sker 1. juli, og det er en forudsætning for handelen, at de nye ejere straks derefter går i gang med at opføre en bygning med kongreshal og op mod 100 hotelværelser. Den nye fløj skal efter planen stå klar 1. september 1986.

Læs artiklen

Hotel må bygge i park. (Horsens Folkeblad, 07.12.1993)
Trods en netop gennemført fredning af Bygholm Park må Bygholm Park Hotel alligevel udvide med ca. 850 kvm. nord for de eksisterende hotel-bygninger. Det fremgår af den kendelse, som Fredningsnævnet for Vejle amt netop har afsagt om den store park med tilstødende arealer. Fredningsnævnet respekterer den byggeret, som hotellet har i dag i kraft af en lokalplan, nummer 47, der sikrer hotellet udvidelsesmuligheder mod nord. Parken, der har status af lokalt nationaleje, blev anlagt i 1812 og senere udvidet i både 1863 og i 1934, efter at kommunen havde overtaget den. Hidtil har kun Erik Menveds Borg, der eksisterede i årene 1320 til 1618, været fredet. Nu gælder fredningen hele parken samt området ved statsskolen med kolonihaver plus 7,3 hektar, som DSB har stillet til rådighed for fredning mellem Peblingestien og jernbanesporene.

Læs artiklen

Billeder:

Bygholm Parkhotel set fra hovedvej A10

Bygholm Parkhotel set fra hovedvej A10 under broen, som førte over landevejen. Broen opført 1947, nedrevet 1979. B0012

Hovedbygningen set fra plænen

Bygholm Parkhotel. Hovedbygningen set fra plænen. B0011

Bygholm Parkhotel set fra nord-øst

Bygholm Parkhotel set fra nord-øst med Druepigen af Jens Jac. Bregnøe i forgrunden. B0211

Hotel_Bygholm_ParkScandic Bygholm Park

Schüttesvej 6
8700 Horsens Danmark
Telefon: +45 75 62 23 33
Mail
Hotellets hjemmeside

Se også:

Bygholm Hovedgård

Bygholm Hus

Bygholm Mølle

Bygholm Park

Bygholm Sø

Bygholm Teglværk

Bygholm Zoologiske Have

Vandrehjemmet Bygholm

Bygholm Å