Ingeniørhøjskolen

Ingeniørskolen. B6969

Ingeniørskolen, Horsens Teknikum, Chr. M. Østergårdsvej 4 – set fra øst over Stensballe Sund. Fotograf Lauritz Hansen, Borgergade 28, Horsens. B6969

Artikler fra Horsens Folkeblad

De mange gæster blev fulgt pa plads af klingende musik og toastmasteren Peter Parkov, som ses midt i billedet med en hat, der passer til lejligheden. (Foto: Lene Sørensen)
De mange gæster blev fulgt pa plads af klingende musik og toastmasteren Peter Parkov, som ses midt i billedet med en hat, der passer til lejligheden. (Foto: Lene Sørensen)

75 år – og stærkere end nogensinde før. (Horsens Folkeblad 31.03.1990)

Ingeniørhøjskolens jubilæum markeret med manér og masser af god stemning. Det var en stolt rektor Poul Holm Nielsen, som stod på talerstolen, da Ingeniørhøjskolen i Horsens i går satte alle sejl til og alt disponibelt mandskab ind for at markere sit 75 års jubilæum. Det skete med en storslået fest, hvor den indledende officielle times tid var det mindste. For det var kun anslaget til den gode stemning, som resten af eftermiddagen og langt ud på aftenen havde solidt tag i de mange caféer, hvor de godt 1000 fest-deltagere holdt til.

Læs artiklen

Ingeniørhøjskolen går med i koncern. (Horsens Folkeblad, 21.11.1990)

Ingeniørhøjskolen Horsens Teknikum er på vej ind i et historisk samarbejde med to skoler i Herning, Vestjysk Teknikum og Midtjysk Handels højskolecenter. Tanken er, at de tre skoler skal samles i en slags koncern, der kan tilbyde videregående uddannelse inden for tre så væsentlige områder som teknik, økonomi og sprog. Ingeniørhøjsskolens rektor Poul Holm Nielsen og formanden for skolens bestyrelse, divisionschef J. C. Houborg fra CN Børma, har store forventninger til det nye samarbejde.

Læs artiklen

Samarbejde giver stærke kort på hånden. (Horsens Folkeblad, 21.11.1990)

Det nye samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen Horsens Teknikum og de to Herningskoler Vestjysk Teknikum og Midtjysk Handelshøjskolecenter vil ikke mindst stille de tre skoler stærkt, når det handler om efter- og videreuddannelse. Den uddannelses-koncern der formentlig vil være en realitet i løbet af forholdsvis få år, vil kunne tilbyde undervisning i teknik, økonomi og sprog – og det er stærke kort at have på hånden. – De videregående uddannelser er i dag præget af båse, siger Ingeniørhøjskolens rektor Poul Holm Nielsen. Økonomer uddannes for sig, ingeniører for sig o.s.v. Den samme opsplitning har været gældende i erhvervslivet. Men det er nu ved at ændre sig. Ingeniørerne skal gerne vide mere om økonomi, økonomerne skal vide mere om teknik – og alle skal helst kunne tale et eller flere fremmedsprog. – Det er denne udfordring, vi med det nye samarbejde kan møde, fortsætter Poul Holm Nielsen.

Læs artiklen

Horsens-skole i spidsen for EF-projekter. (Horsens Folkeblad, 07.01.1991)

Ingeniørhøjskolen i Horsens starter 1991 med en af de helt store udfordringer: Skolen har fra EF fået ja til at stå i spidsen for et stort projekt, der skal bringe østeuropæiske universitetsfolk, studerende og erhvervsfolk på studieophold i bl.a. Horsens. Økonomisk er projektet i million-klassen. I første omgang får skolen to mill. kr., der skal dække perioden frem til September 1991. I denne periode henvender projektet sig først og fremmest til Polen, men i løbet af det næste års tid skal kontakterne udvides til at omfatte også andre østeuropæiske lande, bl.a. Tjekkoslovakiet, Ungarn, samt de sydlige EF lande.

Læs artiklen

Horsens får sig eget eksperimentarium. (Horsens Folkeblad, 11.03.1993)

Ingeniørhøjskolen i Horsens går nu i gang med at indrette et eksperimentarium i et stort kælder-lokale under en af blokkene på Chr. M. Østergaards Vej.

Læs artiklen

Og så må der pilles ved det hele. (Horsens Folkeblad, 25.03.1993)

En chance. Det er alt, hvad vi almindelige horsensianere får for at pille ved tingene i det nye eksperimentarium, som Ingeniørhøjskolen slår dørene op til på lørdag. Der er ellers masser af ting at pille ved. Men når Ingeniørhøjskolen slutter sit åbent bus-arrangement, som afvikles fra kl. 10 til 16, er pilleriet forbeboldt skoleklasser og deres lærere. Ud over at få sine lyster styret ved at fingerere ved de mange mere eller mindre indviklede fysiske eksperimenter, kan man lære en hel del ved at studere, hvad det er, der sker, når man drejer på en knap, rykker i et håndtag eller sætter strøm til sagerne.

Læs artiklen

Mads Peter Jensen (billedet) har sammen med Ivan Schmidt produktudviklet en særlig harvetand med glasfiber-ophæng. Foto: Jan Høst-Aaris
Mads Peter Jensen (billedet) har sammen med Ivan Schmidt produktudviklet en særlig harvetand med glasfiber-ophæng. Foto: Jan Høst-Aaris

Studerende gav den en tand. (Horsens Folkeblad, 29.03.1993)

To studerende på Ingeniørhøjskolen kunne under weekendens åbent-hus-arrangement på deres skole præsentere en ægte nyhed: En nyudviklet tand til landbrugets harve-maskiner – og en tand, som de to produktudviklere netop har fået patent på.

Læs artiklen

Horsens Teknikum bedst. (Horsens Folkeblad, 06.06.1994)

Ingeniørhøjskolen Horsens Teknikum henter sig en fornem førsteplads hjem i en stor test af de danske ingeniør-uddannelser, som i går blev offentliggjort. Også en anden lokal skole, Gedved Statsseminarium, gør sig bemærket i undersøgelsen. Statsseminariet placerer sig på en samlet fjerdeplads i undersøgelsen af de 25 skoler, som uddanner pædagoger.

Læs artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.