Matrup

Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift – 1988

Af: Arkitekturhistoriker N. J. Israelsen.

Han førde hinder offuer di enge,
och of fuer di suortte hiede:
och der stod baade fruer och møer,
och der stod karum til rede.

Thach baj fue Erich Styg gi,
hand holt saa wel sin throu:
hand f ørde hinder til Matterup
och lod sit brøl/up bou.

Saa thog di liden Kierstin,
slog offuer hinde gu/de-skrud:
saa f ørde di hinde til Matterup,
saa blef f hun hans brud.

Nu da haf fuer de unge thou
f or-wonden ald de ris harum:
nu sof Juer di huer nat saa gladelig
udi huer-andres arum.
Saa gladelig rider Erich Styggi imod sin iomfrue.

Med disse vers sluttes folkevisen om Erik Stygge­sen’ s (Rosenkrantz) bortførelse af jomfrue Kir­stens Skram, således som den blev nedskrevet af den lærde adelsfrue Anne Krabbe til Stenalt (død 1618). Dette bruderov antages at have fundet sted ca. 1482.

Erik Styggesen var af den linie af slægten Rosen­krantz fra Hevringholm på Norddjursland ikke langt fra Stenalt.

Hans broder var den berygtede børglumbisp Niels Styggesen, som nok kendes fra Thit Jensens berømte roman “Stygge Krumpen”.

Erik Styggesen stod selv højt i kongernes gunst. Arvingen til Matrup, jomfru Kirsten Skram, var af den berømte æt, der førte en halv enhjørning i sit våben. Hendes far, Niss Skram, der den 28. maj 1444 skrev sig til Mattorp, førte dette våben. Ende­lig adkomst til Matrup fik han dog først ved et skiftebrev af 1453, hvor broderen, Peder Skram, erhvervede Voldbjerg lidt nord for Ringkøbing, men Skramslægtens tilknytning til Matrup går må­ske tilbage til før 1400.

I det Kongelige Biblioteks håndskriftssamling op­bevares en fortegnelse vedr. erhvervelser af gods til Matrup som i tid rækker tilbage til 1422. Her næv­nes Erik Styggesen første gang i 1487 i forbindelse med Matrup. I 1490 indløste han et pant som en mand ved navn Svend Torbensen af slægten Udsen havde i den af dronning Margrethe nedlagte borg Tranholm, der var et pantelen, og hvoraf voldste­det endnu ses noget nord for Matrup. Lenet omfat­tede 37 bøndergårde der senere i 1573 købtes til Matrup.

Erik Styggesen Rosenkrantz efterlod sig kun en datter Karen, som blev gift med den senere rigshof­mester i Chr. III’s regering Eiler Hardenberg, der, selv om han ejede betydeligt med gods på Fyn, dog betragtede Matrup som sit hovedsæde. På por­trættet af ham på Frederiksborg slot står der Eiler Hardenberg, Herre til Matterup. Her døde han i 1565 og efterfulgtes af sønnen Erik Hardenberg som døde 1609.

Det er kendt, at Erik Hardenberg og hans hustru fru Anna Rønnov ofrede meget på hovedbygnin­gen på Matrup. Det har endog været hævdet, at det middelalderlige Matrup skulle have ligget et an­det sted. Det vil nu nok være svært at tænke sig en strategisk bedre beliggenhed end netop her på kan­ten til det bratte fald ned mod Matrup å.

Af Erik Hardenbergs hovedbygning ses umiddelbart kun enkelte spor. Enkelte sandstensdetaljer, som et par hermer, som nu pryder hovedindgangen, kan tæn­kes at være gavlprydelser fra et højrenæssancehus, hvortil kendes paralleller fra Valløby kirke. Der ses også et par små løvemasker, der oprindeligt har tjent som baser for en vinduespost af sandsten. Vinduerne siges at have haft trekantfrontiner af sandsten som det kendes fra Urup, og hvoraf der under den store ombygning af hovedbygningen i 1850’erne blev fundet eksempler. Herudover ses der endnu, indmuret ved hoveddøren, et par vå­bensten med Hardenbergs og Rønnovs våben og med årstallet 1578.

Disse enkeltheder medfører, at man måske kan tænke sig en forbindelse mellem Erik Hardenbergs Matrup og hans ven rigsråd Erik Grubbes omtrent samtidigt opførte prægtige herresæde Lystrup i Sydsjælland. Hovedbygningen her er opført af rø­de munkesten med en horisontal inddeling med bånd af kridtsten. Under et byggearbejde på Mat­rups hovedbygning i 1976 konstateredes under de tykke kalklag netop et sådant kridtstensbånd fra Stevns klint.

Ved samme lejlighed undersøgtes murværket i hovedbygningens lange sydside. Nederst i soklen ses en lang række af store romanske granitkvadre med en skråkant. Herover ses mur­værk i munkesten og vel at mærke opmuret i mun­keforbandt med 2 løbere og 1 binder. Dette mun­keskifte fortsatte langt op ad facaden, og tvinger os til at revidere visse anskuelser med hensyn til hu­sets alder. Ganske lignende forhold gør sig gælden­de i husets store kælder. En del af denne blev først i 1960’erne inddraget til praktisk anvendelse. Som på Sønderhuset på Tjele ses der i nordsiden flere rundbuede nedgange fra gården, en af disse som kom til syne under byggearbejderne havde et seg­mentbuet stik i den metertykke ydermur. Etagead­skillelsen over denne kælder er på gammel vis un­derstøttet af tre langsgående egetræsdragere un­derstøttet af svære stolper med skråbånd.

En af disse stolper er særligt pynteligt udført med affas­ninger med rundstavsnit. Svære planker af eg bæ­rer de dobbelte gulve. Et lille kælderrum øst her­for er dækket af to senmiddelalderlige krydsribbe­hvælv.

Disse overraskende bygningsenkeltheder er byg­ningsarkæologiske vidnesbyrd, der fører til en slut­ning om et anseligt senmiddelalderligt stenhus, som kan tænkes at gå tilbage til Erik Styggesen Ro­senkrantz’ s tid (død 1535). Vi ved desuden at Chri­stian III i oktober måned 1558 opholdt sig hos Ei­ler Hardenberg på Matrup.

Ved tilfældige gravninger på gårdspladsen er der optaget flere gesimsprofiler af sandsten fra 1570’erne. Ved mere intensiv gravning kunne sik­kert mere optages som kunne kaste mere lys over det gamle hus.

Ved gravning på gårdspladsen omkring herregården Nørlund i Himmerland blev der optaget ca. 150 brudstykker fra Ludvig Munks slotsbygning fra ca. 1590.

Rodvigsballe lidt nord­vest for Brædstrup var i 1721 kun et lille fæstehus under Matrup, og den nuværende gård blev først i 1846 samlet af gods herfra. Brudstykker af to prægtige renæssancesøjler med udhugne prydbæl­ter er her opstillet ved hoveddøren. Tilsvarende de søjler indrammer døren til den i 1580 opførte Bad­stue ved Frederiksborg Slot. Under søjlestykkerne ses to kraftige rustikablokke, hvis nærmeste slægt­ninge findes i østfløjens gårdside på Kronborg. Disse sandsten må sammen med andre enkeltheder på uforklarlig vis være kommet fra Matrup til Rodvigsballe. Thi med denne gårds senklassicisme har de intet fælles.

Erik Eilersen Hardenberg blev født i 1529 på slot­tet Dragsholm, som faderen som lensmand tappert havde holdt under Grevens Fejde. Efter studier i København besøgte Erik Hardenberg Melanchton i Wittenberg, og foretog senere studier i Strassbourg og Paris. I 1561 holdt han bryllup i Odense med Anna Rønnow, en datter af Eiler Rønnow til Hvid­kilde.

Erik Hardenberg deltog i flere krige under Frede­rik II og blev i 1581 medlem af rigsrådet. Han sy­nes dog mest at have taget sig af sine godsers admi­nistration.

Af Anna Rønnow er et smukt malet portræt bevaret, vist udført af den i Danmark bo­satte augsburgermester Tobias Gemperle.

Medens der som omtalt ikke er mange synlige spor af Erik Hardenbergs bygninger på Matrup, står hovedbygningen på hans fynske herregård Skovs­bo syd for Kerteminde smukt bevaret. Hardenberg havde købt dette gods i 1562. Omtrent samtidigt med sine byggeforetagender på Matrup, opførte han hovedhuset på Skovsbo. Endog det gamle ka­pelrum er bevaret. Ægteparret synes at have tilbragt nogle lykkelige år her på Skovsbo. Men af deres ni børn døde de seks før forældrene, ligesom to døtre blev sindssyge.

Erik Hardenberg havde ladet den gamle romanske kirke i Klovborg helt ombygge. Det gamle kor blev nedbrudt og kirken omformet til et langhus, men forsynet med en ny apsis, hvori to rudeformede stenplader er indmuret med Hardenbergernes vå­bendyr, ulvehovedet og Rønnowernes todelte gam­le våbenskjold. Heri læses årstallet for ombygnin­gen, nemlig 1591. To smukke malmalterstager på Matrup er forsynet med de samme navne og våben, men har årstallet 1574. De blev først ved kirkens overgang til sognet erstattet af et par stager af sme­dejern. Måske er de, ligesom alabasterbilledet af opstandelsen i Tyrsting kirke og prædikestolen i Træden, rester af inventaret i det kapel, som Erik Hardenberg og Anna Rønnow vitterligt lod indret­te på Matrup.

Erik Hardenberg døde på Skovsbo i 1604 og førtes herefter til Klovborg kirke, hvor en mægtig grav­sten minder om familien, og hvor endog rigshof­mesteren er kommet med. Kisterne findes nu i det tilmurede gravkapel under koret. Her findes også en stor sandstensplade med en kristusfigur med sejrsfanen og en knælende skikkelse foran.

En datter ved navn Kirsten Hardenberg arvede Matrup. Hun var gift med en broder til Tyge Brahe ved navn Axel Brahe. Oluf Daa foretog i 1618 et mageskifte med Corfitz Ulfeldt til Bavelse. Det må her indføres, at der i 1600-tallet var fire forskellige ved navn Corfitz Ulfeldt, og hr. Corfitz til Matrup var hverken Leonore Christines mand eller den sø­helt, der faldt i søslaget ved Femern i 1644.

Han skænkede i 1648 Matrup gods i morgengave til sin fæstemø Anne Margrethe Høeg til Kjær­gaardsholm. Hun døde dog allerede få år efter, hvor efter han ægtede Anne Catherina Ahlefeldt. De mange krige i 1600-tallet har betydet en overor­dentlig svær tid for egnen. Fremmede troppestyr­ker har trukket deres blodige spor op gennem Jyl­land. Vi har vidnesbyrd om dette for Vejle amts vedkommende. Men i Tyrsting og Vrads herreder tier kilderne. Vi ved, at præstegården i Skade brændte i 1658 og at mange fæstegårde stod øde, men konkret viden om eventuel plyndring og mord, som f.eks. i Øster Nykirke nogle få km syd­vest for Matrup, findes ikke.

Corfitz Ulfeldt måtte i 1660 pantsætte Matrup gods til Justitsråd P. P . Lerche. Senere udstedte Ulfeldt et pantebrev til den rige Mathias Brobergue i Århus, hvilket senere overtoges af Henrich Niel­sen Holst i København. Han skødede i 1683 Mat­rup gods til godsejer Tyge Jespersen til Skæring Munkegaard og forpagter ved Vosnæsgaard, Thø­ger Pedersen Nørkjær.

I skødet nævnes Matrups hovedgaardstakst for 54 tdr. hartkorn, foruden Stids Mølle og fire bol i Tyrsting by samt en gård kaldet Veslegaard. Købesummen var 2648 rdr. for­uden Matrups bygninger, som kun blev takseret til 300 rdr.

Samtidig købte Tyge Jespersen også Nør­kjær Havbjerg i Åle sogn foruden et par gårde i Grædstrup som tidligere havde tilhørt Ulfeldt. Bygningernes købesum tyder ikke just på hverken kostbart eller vidtløftigt byggeri, men måske i høj grad mishandlede og forfaldne bygninger. Tyge Jespersens hustru Anna Michelsdatter var fra Samsø og datter af skipper og handelsmand Michel Mouridsen i Onsbjerg, død 1679.

Moderen Karen Jensdatter blev senere gift med toldforvalteren på Samsø L.N. Fogh. Laurits Fogh blev senere en an­set mand i København, og Anna Michelsdatter sy­nes at have boet her, da hun traf Tyge Jespersen. Dog ved vi at Tyge Jespersen havde betydningsful­de familieforbindelser i Århus. Iøvrigt ejede han også hovedgården Skaarupgaard i Todbjerg lidt nord for Århus.

Tyge Jespersen døde i 1709, men forinden ser det ud til, at han har fået Matrups bygninger bragt op på et nogenlunde rimeligt stade. Indmuret over hoveddøren ses en smuk bygningstavle af sand­sten. Centralt i pladen ses en Ceresfigur med neget, som meget passende symboliserer Tyge Jespersens hovedtanke: landbrug. Ægteparrets bomærke ses på hver side. Her ses til venstre Jacobs kamp med Englen, et symbol, der genfindes i Tyge Jespersens signet, på et laksegl på et brev til svogeren borg­mester Jens Chr. Basballe i Århus. I brevet frem­sættes en interessant oplysning om, at der fra skov­ene til Matrup blev leveret 12 skibsplanker til Bas­balle.

Stenpladens båndakantus tyder på en oprindelse til omkring 1700.

Tyge Jespersen døde i 1706. Enken Anna Michelsdatter indgik ægteskab med Daniel Fischer til Silkeborg. Han døde imidlertid allerede året efter i 1707. Men herved blev der knyttet et bånd til stedsønnen Christian Fischer til Alling­gaard.

Familien på Matrup havde i disse år bekostet kir­kesølv til kirkerne i Tyrsting, Ring, Klovborg og Grædstrup. Muligvis er disse suppleringer en for­sinket følge af plyndringer under svenskekrigene. Med Anna Michelsdatter død i 1721 er der bevaret oplysninger, som kan tjene til en vurdering af byg­ningernes status. Herfra er en fyldestgørende be­skrivelse tilstede af såvel bygninger som indbo samt en jordebog. Skifteforretningen blev foreta­get den 16. juni 1721.

Scanderborg amt Tørsting sogn Matterup Hoved­gaard med dens Bygninger som bestaar af efterføl­gende:

1 Borregaarden Søndre Længde af et grundmuret Hus – 17 fag.
Ved den vestre Ende deraf et lidet dito – 4 fag.
Ved den østre Ende Bindingsværk er med tvende smaa Udskud i sønder altsammen Stuehus – 8 fag.
2 Østre Længde Brøggerhus med videre af – 21 bindinger.
3 Vestre Længde af 25 fag foruden et lidet grundmuret Taarn.

Ladegaarden.

Stalden Søndre Længde er grundmuret ved den søndre side uden to fag i alt – 20 fag.
Vesten for Søndre Længde ligesaa Stald – 9 fag.
Østre Længde adskillige slags Værelser til Quæg og andet – 29 fag.
Nordre Længde Øksnehuset – 11 fag.
Laden af 28 fag -14 gulv.
Øksnehuset i samme Længde – 27 fag.
Vestre Længde Øksnehuset og Kohus – 36 fag.
Hvilke Bygninger befandtes i Maadelig god Stand uden alt for stor Brøstfældighed og bleff Takseret og vurderet for den summe 3 .000 rdr.

Af vurderingssummen fremgår det tydeligt, at en omfattende bygningsaktivitet er foregaaet siden 1683, eller måske snarere efter at Tyge Jespersen i 1690 blev eneejer af godset.
Fundamentet til det gamle tårn ved østfløjen blev fremdraget under en renovering af fløjens kamp­stenssyld i 1976. Dette tårn synes at have været pla­ceret yderst på en ældre grundmuret og meget kort sidefløj, måske også en rest af Erik Hardenbergs bygninger.

Østfløjens spærantal i dag svarer smukt til de nævnte 21 fag i 1721, omend spærene må være fornyede. Også hovedfløjens spærantal er i overensstemmelse hermed. Men mange spær af egetømmer har taphuller og udskramninger som antyder en tidli­gere anvendelse, ligesom tagværkets nuværende taghældning 45 gr. må hidrøre fra en på et temme­lig sent tidspunkt foretaget ombygning. Husets oprindelige taghældning må have ligget omkring 60 gr. hvilket også passer med de ovennævnte taphuller.
Det ret smalle hus har sikkert fra gammel tid haft stuer med vinduer til begge sider.

Af den udmærkede fortegnelse over gårdens indbo er der i det hele taget ikke så få oplysninger at hen­te. Her skal dog kun fremdrages nogle få enkelthe­der. Dagligstuen havde i følge gardinernes antal 4 vinduer. Desuden nævnes en storstue med fem vin­duer. En stue ved siden af den store, som kaldtes “Hvælvingen”, og havde tilsyneladende ikke vin­duer, i alt fald mangler der gardiner. Hvælvingen blev anvendt til et soveværelse, idet der stod en stor himmelseng af egetræ med omhæng og tre kapper. Navnet “Hvælvingen” kan tænkes at væ­re et vidnesbyrd om tilstedeværelsen af Erik Har­denberg og Anna Rønnows godskapel.

Fortegnelsen giver uden særlig luksus indtryk af at være rammen om en solid borgerlig families hjem. I fortegnelsen nævnes tre stuer ovenpå, og her må, som det senere skal vises, være tale om loftsværel­ser. Der nævnes også en stor sal, som dog mest var et oplagsrum. Der nævnes også en forstue, hvor der stod et slagbord med drejede ben. Der tales om en ammestue samt flere kamre for de to af sønner­ne Jesper Thygesen og Niels Thygesen. Der nævnes selvfølgelig et køkken, et bryggers m.m.
Af kreaturer til Matrup nævnes 155 stude, 16 køer, 60 stk. får og lam og 12 svin.

Det fremgår af den omhyggeligt førte jordebog at hovedgårdens hartkorn blev vurderet til 3081 rdr. Hertil kom Matrup Mølle og Stids Mølle med hen­holdsvis 239 og 368 rdr. Klovborgs kongetiende blev vurderet til 831 rdr. Desuden var der til gården kirketiende for 1366 rdr. Bøndergodset blev vurde­ret til 6757 rdr. Hertil kom nyt bøndergods for 4473 rdr. Bøndergodset lå spredt over hele egnen i Tyrsting, Klovborg, Grædstrup, Bryrup, Vinge, Åle og Føvling, og vi hører om Tranholm, Fuglris, Flaaris, Rodvigsballe, Burgaarde, Hestholm, Ne­dergaarde, Ralle, Skadegaard, Velgaarde, Tirsvad og Nørskov, samt Frisbæk i Nørre Snede.

I Havbjerggaard i Aale sad Klemen Therkelsen frit til Sct. Mortensdag, da stedet havde været øde, da han fik det i fæste. Tilstanden i fæstegårdene var kun nogenlunde, men mange steder kunne man læ­se om slet vedligeholdte bygninger eller endog, at stedet var helt øde. En gammel gård i Løve i Bry­rup sogn havde bindingsværk med jordgravede stolper, og de fire længder på i alt 59 fag omtales som “Moxen ubrugelige”.

Der var også økonomiske problemer for arvinger­ne, idet der skyldtes penge bort til flere sider og i et brev dateret Matrup den 12. november 1721 beder arvingerne amtmanden for Skanderborg amt Jørgen Grabow til Urup om at foranledige godset solgt, for at klare gælden. Daniel Fischer’s søn af første ægteskab, Christian Fischer til Allinggard m.m., købte i 1722 på auktion Matrup gods for 25 .550 rdr. Ca. 6.200 rdr. over vurderingssummen. Allerede to år efter skøder Chr. Fischer Matrup til den ældste af sønnerne Niels Thygesen for 28.000 rdr. Forskellen mellem de to købssummer svarer nogenlunde til den i 1721 omtalte gæld.

Den yngste af brødrene Emanuel Thygesen hører man ikke meget om under skifteforretningen efter Anna Michelsdatter. Han var født på Matrup i 1703. Allerede i 1731 omtales han som regiments­kvartermester for grenaderkorpset i København. Det er et erhverv som særdeles mange har tjent sig frem ved i 1700-tallet. Emanuel Thygesen drev ved siden af et handelshus med søfart på Middelhavet. I 1750-erne fik han øje på den senere så berømte handelsmatador Niels Ryberg og optog ham i sit firma. Søhandel under krigen mellem England og Frankrig gjorde oversøisk handel til en særdeles lukrativ sag i 1750-erne. Da Emanuel Thygesen ik­ke selv havde nogen børn fik han en søn af Niels Thygesen, Thyge Jesper Thygesen, optaget i firma­et i en alder af kun 18 år.

Et eller andet tyder på at Emanuel Thygesen over­vejede at trække sig ud af handelen i København. I 1751 blev han amtsforvalter over Kalø Havrebal­legaard og Stjernholm amter. I 1743 købte han herregården Lerbæk, som han dog straks efter solgte.
Emanuel Thygesen havde under sit ophold i Kø­benhavn indgået to ægteskaber efter hinanden, nemlig først med Kirstine Amnitzbøll i 1739. Hun døde i 1748 og blev begravet i Klovborg kirke. Hans anden hustru Margrethe Lenz havde først været gift med den københavnske tømmerhandler Andreas Bjørn, som var død i 1750. Herefter gifte-de hun sig med E. Thygesen i 1756, men døde dog allerede 2 år efter.
Broderen Niels Thygesen døde i 1752 på Matrup, hvorefter Emanuel Thygesen købte gården på auk­tion for 38.000 rdr.

Af auktionen over indboet på Matrup ses en bety­delig forskel i forhold til i 1721. I forstuen hang 2 store høje spejle i forgyldte rammer hver med 6 lampetter. De blev solgt begge to til kaptajn Gjord Krabbe til Bjerregaard for tilsammen 62 rdr. 3 mark og 8 sk. I forstuen stod et smukt bord med forgyldt fod og en marmorplade som blev købt af generalinde Samnitz fra Skanderborg for 11 rdr.

Der kan udledes flere ting ud fra denne vidtløftige auktion på Matrup. Den har været et tilløbsstykke. Folk fra nær og fjern har været til stede for at kø­be sig møbler og andet. Emanuel Thygesen var hel­ler ikke indstillet på at købe alting. Ligeledes ses det at Niels Thygesens døtre har udvalgt sig ting. Ud over sengetøj købte Thygesen til sig selv kun de møbler han fandt nødvendige til huset. Dernæst købte han alt nødvendigt husgeråd. Rimeligvis har han i sin bolig i København haft temmelig rigeligt med moderne indbo.

Det er nok af interesse at citere auktionsforretnin­gens liste over de vigtigste beboelsesrum på Ma­trup. Der nævnes følgende: “Storstuen, Dagligstu­en, Sovekammeret ovenfor, Sovekammeret neden­for Dagligstuen, Jomfruernes Kammer, Sovekam­meret oven paa, det malede Kammer, Skolen, den blå Stue, Gangen, Ammestuen, det nye Fadebur, det grønne Kammer, det gamle Fadebur, Mælke­stuen, Monsieur Amnitzbøll’s Kammer, Tjenernes kammer, Kammeret næst ved Skolen, Ladefoge­dens Kammer, Borgerstuen, et Kammer næst ved Rullekammeret, Marie Borgers Kammer, Gangen næst ved, Gangen over Trappen, Rustkammeret, paa Sahlen.” Der synes ikke at være sket meget med Matrups hovedbygning siden 1721. Men noget kan dog må­ske udledes. I auktionsbetingelserne fremhæves det at: “Arvingerne efter Køberens overtagelse af Matrup i 8 -17 dage skulle have Raadighed over Dagligstuen, samt Værelserne i det nye Hus øst herfor saavel som Køkkenet, Bryggers og det hele østre Sidehus.”
Dette må kunne tolkes således: Dagligstuen synes den gang at have været der, hvor nu den store spi­sestue findes, og rummet øst herfor, hvor den lille spisestue er og værelserne øst herfor nyopførte, må have været nye. Den stue som i 1721 blev benævnt “Hvælvingen”, nævnes ikke nu, er sikkert nedbrudt. Vi har nok her det forsvundne kapel, som omtales i Pontoppidans Atlas fra 1768.

Den således påviste af Niels Thygesen udførte ændring af hovedbygningen er sikkert fortsat her­efter. I hovedsagen er interiørerne i spisestuen, ha­vestuen og dagligstuen præget af midtjysk interiør­stil fra midten af 1700-tallet, dette gælder for pro­filering af døre m.m. Nogle af vinduerne i stuerne havde gamle profiler på lodposterne, men de er er­stattet af nyere vinduer med små ruder. Dørstyk­kernes malede prospekter har sydeuropæiske land­skaber som sujet. Blandt andet ser man i dagligstu­en et motiv fra sibylletemplet i Tivoli ved Rom. Det ældste billede af hovedbygningen findes på et matrikelkort fra 1817. Her har korttegneren skitse­ret sydfacaden i en meget lille skala, men man ser en antydning af en gavlkvist og en afvalmet gavl mod vest, hvor der antydes vinduer. Dette må være forklaringen på de par værelser, der i inventariebeskrivelserne er anbragt ovenpaa.

På et malet prospekt af Matrup fra første halvdel af 1800-tallet, er gavlkvisten ikke vist. Men som det senere skal påvises, var stuehuset i 1843 forsynet med en gennemgående gavlkvist. Askefast med hovedbygningens midterlinie udfolder Matrups ladegård sig omkring den store ladebygnings hovedport.  Bygningstavlen herover er sikkert et arbejde af billedhuggeren Johs. Wiedewelt, der også har udført det smukke epitafium over Emanuel Thygesen og hans to hustruer i Klovborg kirke. Han har sandsynligvis også udført den flotte marmordøbefont i kirken i Tyrsting. På tavlen står følgende:

Begyndt i Foraaret 1764
og samme Aar fuldendt ved Sal Justitsraad og Amtsforvalter Emanuel Thygesen.

Den store lades vældige tag er en virkningsfuld af­slutning, hvor natur i skikkelse af store skove på den skønneste måde afgrænser sceneriet. Stald­længens vinkeludfoldning slutter sig nært op til det få år før opførte ladegårdsanlæg på herregården Bidstrup ved Laurbjerg.

En bestemt farvevirkning adskiller dog de to anlæg, nemlig gule mursten her på Matrup mod de røde sten på Bidstrup.

I øvrigt er der mange fællestræk med hensyn til murede en­keltheder, så som gesimsprofiler og lysåbninger. Etatsråd G. de Lichtenbergs herregårdsanlæg er projekteret af bygmester Nicolaus Hinrich Rie­man, som døde på Bidstrup i 1759.

Bygmester Chr. Jensen Mørup var født ved Lich­tenbergs herregård Engelsholm og menes efter Rie­mans død at have færdiggjort arbejderne på Bid­strup. Men desuden var han i høj grad bygmester for Chr. Fischer og hans nevø Jean Arnold Fi­scher. Fischer bevarede forbindelsen til familien Thygesen på Matrup. Han testamenterede i 1756 2.000 rdr. til en af Niels Thygesens døtre samt no­get jordegods i Kragelund til en anden datter. La­dens hovedportal er til trods for sin dekorative virkning uden betydning for ladegårdsanlægget, hvis indkørsel ligger i tværaksen ved to gennem­kørselsporte med gavlkviste over.

Men hovedpor­tens dekorative virkning beror på dens senbarokke udformning med pilasterindramning, medens selve portåbningen er indfattet i et murbånd, der sprin­ger lidt frem for muren. Dette er netop et karakte­ristisk træk for bygninger, som kan dokumenteres opført af Chr. Mørup.

Den store treskibede ladebygning var indtil bran­den i 1982 en stor oplevelse at komme ind i. Dette, at se de vældige tømmerkonstruktioner fortone sig op mod kippen, virkede meget stærkt, da jeg mål­te dem i 1964. Bygningens ydre form er heldigvis bevaret, medens den udbrændte tømmerkonstruktion blev erstattet med kraftige spær af limtræ.

La­den er ca. 15 m bred og med sine ca. 57 ,8 men halv snes kortere end laden på Bidstrup. Hovedstolper­ne i den gamle lade var enorme, 36 gange 28 cm. Over 500 gamle romanske granitkvadre sidder som sokkelsten hele vejen rundt under avlsbygningerne. De må stamme fra den gamle nedbrudte kirke i Tyrsting, hvor i stedet for en ny murstenskirke op­førtes i 1766-67.

Justitsråd Emanuel Thygesens død uden direkte arvinger havde til følge, at brodersønnen Thyge Je­sper Thygesen måtte opgive sin association med Niels Ryberg i København, for helt at kunne påta­ge sig det i 1759 oprettede stamhus Matrup, som herudover kom til at omfatte hovedgården Mind­strup og Skovgaard i Vejle amt. Det må her anfø­res, at Matrup indtil kommunalreformen lå under Skanderborg amt. Stamhuset fik kgl. konfirmati­on i 1766. Sammen med broderen Lars Thygesen til Bygholm, blev Th. Jesper Thygesen i 1776 adlet under navnet de Thygeson.

Stamhuset måtte dog,om følge af de fortvivlede forhold efter Statsban­kerotten, opløses i 1828. Til trods for at anordnin­gen om brandforsikring af landbygninger blev ind­ført i 1792, blev Matrups bygninger dog først i 1834 indmeldt i “Den Almindelige Brandforsikring for Landbygninger”.

Taksationsbeskrivelsen hertil giver gode oplysninger om Matrups bygninger, og den foretoges den 28. maj:
Tyrsting sogn Mattrup Hovedgaard eies og beboes af Hr. Proprietær de Thygeson, som forlangte samme forsikret med undtagelse af de udvendige Mure og Kakkelovne.

Stuehuset sønden i Gaarden en Etage høj 29 Fag 14¾ Alen dyb grundmuret til alle sider med fire Fag gennemgående Quist, Fyrretømmer og Sten­fag, indrettet til 12 Værelser, hvoraf tre er panelle­rede malede og betrukne, alt med Loft, Vinduer og Døre, samt Fjellegulve, 2 Kældre, den ene hvæl­vet, den anden 9 Fag med Egeovertømmer samt 5 Skorstene: 6.000 rdr.

B. Forpagterboligen, vesten i Gaarden 21 fag 13 ½ Alen dyb af samme Materiale med Loft, Vinduer og Døre samt 3 Skorstene: 3.000 rdr.

C. Brygger-Kjøkken og Bagerhus østen i Gaarden 21 Fag 13 ½ Alen dyb af samme Materiale med Loft, Vinduer og Døre samt 3 Skorstene: 3.000 rdr.

Ladegaarden

D. Det østre Hus 21 Fag 11 ½ Alen dyb af samme Materiale med Loft, Vinduer og Døre samt 22 Spil-touge til Hestestald: 900 rdr.

E. Det vestre Hus 21 Fag 11 ½ Alen dyb af samme Materiale med Fjelleloft, Vinduer og Døre til Karlekammer, Rullestue og Vognport: 800 rdr.

F. Øksnehuset, Faarehuset og Svinestien vesten i Gaarden 53 Fag 11 ½ Alen dyb af samme Materiale med Straatag, to dobbelte Gennemkørselsporte, 7Trædøre og 26 do Laager: 2.000 rdr.

Ladehuset norden i Gaarden 34 Fag 25 Alen dyb af samme Materiale som litra F, indvendigt i alt 34 Egestolper og Bjælker samt 3 dobbelte Porte, 6 Trælaager og 2 Døre: 6.000 rdr.

H. Det østre Hus 37 Fag 11 ½ Alen dyb af samme Materialer som F, med to Fag Loft, 2 dobbelte Gennemkørselsporte, 7 Trædøre, 10 do Laager tilGæstestald, Kostald og Fæhus: 1.500 rdr.

I. Et Tørvehus østen i Gaarden 13 Fag 11 ½ Alen dyb af samme Materiale som litra F, med 2 Fag Loft, Vinduer og Døre til Gartnerkammer: 240 rdr.

K. Et Hus vesten i Gaarden 13 Fag 11 ½ Alen dyb, Grundmur til alle sider, Fyr Overtømmer, Blan­dingstag af Straa og Lyng med 4 Fag Loft til Materialehus: 300 rdr.

I alt 23.540 rdr.

Brandtaksationsbeskrivelsen viser at hovedbygnin­gens tre længer nu helt er omsat til grundmur. Et udateret maleri på Matrup med hovedfløjen uden kvist og prospektet viser stor lighed med hovedhu­set på Serridslevgaard, opført i 1775. En brandtak­sation fra 1851, hvor Matrup endnu var i familien Thygesens eje, og bygningerne tilsyneladende er uden ændringer.

Etatsråd Regnar Westenholz, der havde drevet handelsvirksomhed i London, erhvervede i 1854 Matrup Gods.

Han har måske følt at de ældre bygninger har vir­ket noget passe. Under opholdet i det fremmede har han uden tvivl set flere eksempler på nygotisk arkitektur. I alt fald lod han en fremtrædende dansk arkitekt J. D. Herholdt udføre forskellige udkast til forandringer. Tegningerne, som er beva­rede i Kunstakademiets samling af arkitekturteg­ninger er dateret i 1856, og samme år den 26. no­vember blev hovedfløjen omtakseret og med en stig­ning til over det dobbelte, nemlig 13.600 rdr.

Foruden Herholdts forskellige forslag til en om­bygning, er der bevaret en tegning, som må være en plan over de eksisterende forhold før ændrin­gerne. På sydfacaden ses, udover vinduerne, kun en havedør med en stentrappe foran og herover en beskeden to fags kvist. På gårdsiden er hoveddø­ren kun antydet, men det halvrunde palladiovin­due oven over, som endnu er bevaret, må være fra Emanuel Thygesens tid. Alle gavlene er vist som rette gavle og uden forsiringer, hvor prospektet vi­ser hovedhuset med halvvalme.

Herholdts projekter indeholdt elementer til et for­søg på at genskabe Erik Hardenbergs hovedhus, men havde jo nok kvalt alt gammelt. Etatsråd We­stenholz afgav samtidigt, i sagen om den desværre forsvundne gotiske altertavle i Klovborg kirke, et vidnesbyrd om sin respekt for et kulturhistorisk monument.

Ombygningen mod nord til gårdspladsen var dikteret af pladshensyn i det forholdsvis smalle hus. De tre hovedlænger var beherskede, med højtrejste kamtakkede gavle, hvorimod fron­tespicen i syd og trappehuset i nord med afvigende gavlforhold, er opført med en opstræbende tinde­krans, der giver de to gavle mere arkitektonisk styrke. Selve husets indre blev ændret ved, at man fjernede skillerummene ved havestuen og den store spisestue, som begge fik husets fulde bredde, med­ens trappen blev opført i det nye trappehus. På et prospekt af Matrup fra 1862 ser frontespicen ud til at være forsynet med en karnap med altan, som dog senere er styrtet sammen.

Efter at civilingeniør S. T. Westenholz i 1961 over­tog Matrup, er der blevet foretaget forskellige byg­ningsændringer. Den gamle økonomilænge blev i 1963 ved en yderst vellykket ombygning, med re­spekt for det gamle hus, indrettet til en meget at­traktiv beboelseslænge. Ved gennemførelsen af garderobeforholdene i kælderen skabtes en kon­takt til de ældste bygningsminder på Matrup. Med opførelsen af en ny terrasse ved hovedfløjens syd­side i 1976 opnåedes en hvileplads med udsigt til stedets naturperle, Matrup Ådal.
Civilingeniør S.T. Westenholz’ alt for tidlige død i 1979 har lykkeligvis ikke medført nogen afbrydelse i ejerforholdene på Matrup, og splitflaget kan sta­digvæk hejses på familiens festdage.