I begyndelsen af juli blev snedkermester Victor Andersen, Horsens, indlagt på Horsens Kommunehospital, i flere døgn levede hans familie i en tilstand mellem håb og frygt, men i nat holdt hjertet op at slå. Victor Andersen gled fra bevidstløsheden stille ind i døden.
Meddelesen om snedkermester Victor Andersens død vil gøre indtryk i Horsens by, hvis gode borger han var. Victor Andersen overtog den kendte møbelsnedkerforretning i Søndergade 15 efter sin fader, snedkermester Svend Andersen. Forinden havde han fået en fin håndværksmæssig uddannelse både herhjemme og i udlandet.
Da han vendte hjem lod faderen sin søn få ansvar, og det fortrød han ikke. I forvejen havde forretningen et anset navn, og det var typisk for Victor Andersens indstilling, at han, skønt han udvidede forretningen betydeligt og satte sit eget præg på den – vedblev med at lade forretningen bærer faderens navn.
Victor Andersen holdt af det gode møbelhåndværk. Han var selv en dygtig håndværker på sit felt. Han holdt af gammel møbelkunst, men han var også stærkt indstillet over for den moderne danske møbelkunst, og vor generations møbelkunstnere, der efterhånden har fået international opmærksomhed, var altid repræsenteret i forretningen på Søndergade sammen med fine møbler, der blev formet under indehaverens ledelse.
I de allerseneste år blev forretningen udvidet. Det er efterhånden et betydeligt areal, der er indraget til udstillingen. På første sal var det store rum opdelt i stuer, og de forskellige stilarter var anbragt med stor stor smag heri, og vakte, da de i vinter blev præsenteret for publikum, opsigt.
I samarbejde med sin hustru og dygtige medarbejdere havde Victor Andersen skabt noget særpræget, der satte denne møbelforretning i en klasse for sig. Dens ry går langt uden for Horsens og byens opland.
Victor Andersen var gennem hele sit liv et arbejdsomt og pligtopfyldende menneske. Hans poler var ganske enkle. Det var hans hjem i Søndergade 47 og forretningen Søndergade 15. Til disse to poler gav han alt. Han var nærmest sky for at træde frem for offentligheden. Men alligevel var han kendt af mange. Der stod respekt om hans navn. Han var redelig i al sin færd. Det var hans stille ærgerrighed, at det, der udgik fra hans værksted og butik, havde blåt stempel.
I sin ungdom var Victor Andersen en ivrig sportsmand, og han vedblev altid at være naturelsker. Der er ikke mange egne i Danmark, Victor Andersen ikke havde kendskab til, og hans egen egn stod hans hjerte nær.
Victor Andersens alt for tidlige død rammer hans hjem meget hårdt, fordi han netop så udpræget var en hjemmets mand. Men vennerne vil også modtage budskabet med sorg. Han var trofast og djærv, en ven med fine og gode karakteregenskaber. Hans indsats i Horsens vil blive husket og vil leve videre, og i venneskaren vil man på grund af hans menneskelige egenskaber bevare mindet om en personlighed, der var langt over gennemsnittet.
Kilde:
Horsens Folkeblad, d. 12. juli 1958.