Vestermark Kirke (Fængselskirken)

Af Claus Maack Andersen. Horsens Museum, 2019.

 

Horsens Straffeanstalt set fra sydøst, 1860. © Horsens Museum

Da fængslet i Horsens åbnede i 1853 hed det Horsens Straffeanstalt. Fængselskirken har været en del af fængslet siden begyndelsen. Kirken spillede nemlig en central rolle i forbedringstanken, dvs. den dengang nye opfattelse af straf, hvor man ikke længere straffede fanger for at få hævn, men i stedet for at forbedre dem. Forbedringen skulle ske gennem arbejde, isolation, disciplin og tro. Derfor blev der oprettet et embede som fængselspræst, og kirken blev placeret centralt i fængslet på midterfløjens tredje og fjerde sal.

 

Frem til 1924 var der kirketvang, hvilket vil sige at samtlige fanger havde pligt til at deltage i gudstjenesten hver søndag, medmindre de havde papir på, at de tilhørte et andet trossamfund. Sådan et papir var det dog de færreste, der kunne skaffe. Udover den tvungne kirkegang skulle præsten også præge fangerne moralsk gennem personlige samtaler. Kirketvangen blev afskaffet i Horsens Straffeanstalt af fængselsinspektør J.H. Wandall i 1924.

 

Fængselskirken før 1925. © Horsens Museum

Fængselskirken har siden 1853 fungeret som et selvstændigt sogn med egen præst. Sognet omfattede fangerne samt det personale, der boede på fængslets område. Dette betød, at både fængslets indsatte, ansatte og disses familie havde mulighed for at blive viet, døbt, konfirmeret og begravet i kirken. I 1975 skiftede kirken navn til det mere anonyme Vestermark Kirke, efter bydelen hvor fængslet var beliggende.

 

I nyere tid har kirken desuden fungeret som et åndeligt frirum for mange af de indsatte. De fanger, der ikke var specielt religiøse, kunne bruge kirken som et fristed og tale med præsten som en fortrolig. Kirkens rummelige og åbne indretning kunne give fangerne ro samt en følelse af, at de ikke var indespærrede.

 

Kirkens indretning gennem tiden

Oprindeligt sad fangerne hver for sig i såkaldte ”strandkurve”, der var halvt åbne fortil, så fangerne kun kunne se fremad. Disse båse var anbragt på hver kirkebænk trappevist opefter, og var således niveaudelte.

Fængselskirken efter ombygningen 1924-25. © Horsens Museum

Denne opbygning var i ældre fængselskirker en almindelig sikkerhedsanordning, der skulle forhindre fangerne i at kommunikere med hinanden. Over kirkealteret var bygget et pulpitur, hvor prædikestolen var placeret midtfor. Bag et sort forhæng på pulpituret kunne fængslets funktionærer og deres familier deltage i gudstjenesten. I hvert hjørne af pulpituret stod også en bevæbnet fængselsbetjent. Dette kaldtes kirkeforsvaret, og var det eneste sted indenfor fængslets mure, hvor betjentene var bevæbnede. Det var de, da man frygtede oprør i forbindelse med, at mange fanger var samlet på ét sted.

Da kirketvangen blev afskaffet i 1924, skete der på samme tid en ombygning af kirken. Her nedlagde man kirkeforsvaret, og man fjernede pulpituret over alteret. Dertil blev de niveaudelte strandkurve fjernet, og almindelige kirkebænke blev i stedet etableret i ét plan. Endelig blev prædikestolen flyttet til dens nuværende placering på kirkegulvet. Således ligner kirken i dag en almindelig dansk folkekirke.

 

Kirkens inventar

Gennem tiden har de indsatte haft mulighed for at sætte deres eget præg på kirken. Således er en stor del af kirkens inventar lavet af de indsatte. Altertavlen er en kopi af et maleri af den tyske kunstner Henrich Hoffman, og er malet af en fange i 1941. Så vidt det vides har fangen malet sin kopi efter et foto i postkortformat. Kirkeskibet ”Haabet” er fra 1915 og er lavet af en fange, der havde været elev på skoleskibet ”Georg Stage”. Lysekronerne er designet af fængselsinspektør J.H. Wandall og er fremstillet i fængslets snedkeri i 1924-25. Endelig blev der under kirkens seneste restaurering i 1999 fremstillet et nyt alter, også af en af de indsatte.

 

Indsatte med en anden trosretning

Fængslet har gennem dets historie haft mange indsatte, og det er ikke alle, der har været af den kristne tro. Derfor blev der i 1950’erne oprettet et katolsk kapel i fængslets kælder. Dette blev dog nedlagt allerede i 70’erne, og inventaret blev givet til den katolske menighed i Horsens. I stedet blev der efterfølgende regelmæssigt afholdt messe ved en katolsk præst i fængslets kirke.

 

I 1994 oprettede daværende fængselspræst Carl Lomholt et muslimsk bederum i et afskærmet rum under orgelpulpituret. Her havde de muslimske indsatte mulighed for at samles til bøn hver fredag. I bederummet var der bedetæpper, koraner samt et billede af Kabaen i Mekka.

 

Kirken efter fængslet lukkede

Fængselskirken i 2010. © Horsens Museum

Da fængslet lukkede i 2006 flyttede kirkens menighed ud af bygningen, og kirken mistede således dens oprindelige funktion. I dag bruges kirken først og fremmest som led i Fængselsmuseets udstillinger og rundvisninger. Kirkerummet er siden 2006 også blevet benyttet til bl.a. koncerter og foredrag. Desuden er flere ægtepar blevet viet i kirken.

 

Kilder:

Danmarks Kirker XVI, bind 10, 2004-2005, s 6083-6092

Et fristed i fængslet af Carl Lomholt, 2003

Beretning om Straffeanstalterne i Danmark i Finansaaret 1925-26, 1927, s. 19

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.