Det vides ikke med sikkerhed, hvorfra navnet Urup stammer – måske er det i stil med endelsen – strup et udtryk for, at der er tale om en udflyttergård. Herregården Urup ses første gang omtalt i 1440, hvor den ejedes af en Henrik Madsen, men i 1450 er ejeren Peter Skram (den ældre).
Gården ligger i en meget sumpet og moseagtig ådal, og den beskyttes effektivt også af den store sø, der ligger på nordsiden af gården, og som tillige leverede vand til de voldgrave, der kom til at omgive herregården på øvrige tre sider.
Urup har gennem tiderne haft en meget omskiftelig tilværelse. Storhedstiden for herregården var, da søhelten Peder Skram (f. ca. 1500, d.1581) var ejer af den. Han påbegyndte byggeriet af den imponerende, slotslignende bygning, som herregården var i sin storhedstid. I 1540 lod han den søndre fløj bygge, og i dens mere end 1 meter tykke mure var indrettet en hemmelig trappe ned til kælderen, som måske blev anvendt som en slags fangekælder for de fæstebønder, der ikke kunne eller ville betale fæsteafgiften.Under nordfløjen blev indrettet et kirkerum, og heri står en poleret granitsøjle, som skulle være ført hertil fra Assuan i Egypten. Over vinduerne sattes sandstensrelieffer med englehoveder.
Sønnen, Niels Skram, forsætter fra 1595 udbygningen af herregården, og over hoveddøren anbragtes en stenplade, hvoraf det fremgår, at det var Niels Skram og Kirsten Rosenkrantz, der byggede huset i 1595.
I forbindelse med et restaureringsarbejde i 1890-erne fandt man skeletrester fra en indmuret kvinde i en søjle i kælderen, men ingen ved, hvem der er indemuret eller hvornår det er sket.
Det var familien Skram, som sørgede for Østbirks Kirkes indretning og vedligeholdelse. Kirken i sig selv er væsentlig større end en landsbykirke normalt er, og byggemåden med de dobbelte glamhuller med midtersøjle og kirkens gennemgående hvælvinger viser, at kirken havde stor betydning. Altertavlen, som er trefløjet og bemalet med “billedserier” (triptykon), er en gave fra Kong Frederik II til Peder Skram. Den er fra den katolske tid og er oprindelig fremstillet til Ring nonnekloster ved Skanderborg. Skram-familien havde deres familiegravsted i kirken foran alteret, men 1856 styrtede kirkegulvet ned i graven. og i de begravede måtte fjernes fra graven, der fyldtes op med grus.
På det store billede ses et maleri af Urup før de store ændringer blev gennemført, og det lille billede viser Peder Skrams gravmæle, som senere er rejst på Østbirk Kirkegård.
