Denne artikel er en originalartikel af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen (BA-historie). Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad.
På dette kort ses teglværket med lergrave indtegnet.
I den første halvdel af 1800tallet, blev der på foranledning af Det Kongelige Landhusholdningsselskab udarbejdet amtsbeskrivelser, om de forskellige amter, i økonomisk henseende.
Amtet som Tyrrestrup på den tid var beliggende i, hed Skanderborg Amt, og bogen om dette amt udkom i 1843, og forfatteren var J. C. Schytte. I modsætning til mange andre amter, hvor teglbrænderi dårligt er omtalt, har Schytte meget nøje beskrevet denne virksomhedsgren, og han skriver heri: Iaar er ved Tyrrestrup bygget en Teglovn til 40.000 Steen; til Efteraaret skal den første Brænding gaae for sig, hvortil Steenene allerede vare formede og tørrede, da forfatteren besøgte stedet.
Teglværket var i hele virkeperioden ejet af herregården. Grundlæggeren af værket var Ole Johan Søltoft, der i 1827 havde overtaget den efter faderen Chr. Søltoft.
Som så mange andre store gårdejere, ser han en interesse i lave sine egne sten, leret dertil findes jo på hans marker, og ligeledes har han, hvad der skal bruges af brændsel til ovnen, enten i form af tørv, eller træ.
Annonce
Først og fremmest er det sten til eget brug der bliver fabrikeret, men bliver der nogle i overskud til salg, er det jo udmærket, det sker åbenbart, således som det fremgår af denne annonce fra Horsens Avis 17. maj 1850.
I 1855 finder en industritælling sted, og af denne får vi at vide, at der er beskæftiget 3 mænd (men ingen kvinder eller børn, hvad der godt kunne have været tilfældet). Produktionen havde dette år været 100.000 fuldbrændte sten, 25.000 mellembrændte og 25.000 halvbrændte, altså i alt 150.000 stk., hvilket fortæller, at man dette år nåede 4 brændinger.
Forpagter på Tyrrestrup Teglværk
Ole Johan Søltoft. Foto: Privat
Søltoft har naturligvis ikke nogen faglige forudsætninger for at drive teglværk, så i perioden 1849-1859 finder vi en forpagter af værket ved navn Lars Jensen, men fra 1860 er det Henrich Abraham Christensen der bestyrer værket. Fra dette år, er der i Tyrrestrups Godsarkiv, som befinder sig i landsdelsarkivet i Viborg, en kontrakt mellem ham og godsejer Søltoft, som nøje beskriver forholdet mellem disse to. Bl.a. står der: skal Søltoft give ham og hans Hjælpere Logis og Sengeleje ved Huset ved Teglværket, samt Kost i Folkestuen, lige med hans egne Folk, hvor Dagens Middag og Aftensmaden nydes. Formiddags og Eftermiddagsmellemmaden, tillige med Øllet medtages fra Gården, Brændevin gives ikke.
Enkefru Søltoft. Foto: Privat
Det er planen at H.A. Christensen kun skal ansættes for sommeren 1861, og kontrakten slutter da også med § 11 hvor Søltoft skriver: Jeg lader Henrich med Familie og Gods hente med 3 Vogne, hvoraf 2 er med Lad, og 1 Fjællevogn med Sæde, og befordrer ham og Familie, på samme måde, tilbage til hans nuværende Bopæl ved Vejle. Til en dobbeltseng leveres Henrich Sengeklæder og Lagner. Endvidere kan man bl.a. læse. At der leveres en Ko, hvor Søltoft sørger for Græsningen og Vinterfoderet til den, men Henrich må selv passe den, såvel Sommer som Vinter.
Skrevet på Tyrrestrup den 17. Dec.1860.
I kontrakten er naturligvis opgivet normer for forpagtningen, og betaling for arbejdet efter et skema som Søltoft har udarbejdet, betaling sker efter produktion: men ikkun for heelbrændte Rør, for Vraggods af Rør og Mursten betales ikkun det halve. De 2 leverede Heste som Søltoft græsser og giver Foder til, skal omgås på bedste og skånsomste måde, ligesom alt på Teglværket, til enhver Tid holdes i redelig og ordentlig Stand.
Konstrueret grundtegning af værket. Tegning: Verner Bjerge.
Man kan af tilgangslisten i Søvind Kirkebog læse, at teglbrænderen den 6. april 1861 ankommer med kone og 3 børn fra Jelling.
Det er således meningen, at ansættelsen kun er for et halvt år, men kemien mellem teglbrænderen og godsejeren er åbenbart god, og H.A. Christensen er åbenbart en dygtig fagmand, i hvert fald forbliver han på teglværket til det lukker, og dør i sognet 1905, 80 år gammel. Også hans søn Jens Chr. Henriksen går i hans fodspor, og kan senere findes som teglbrænder på Tyrrestrup Teglværk.
I 1878 dør Ole Johan Søltoft, og hans enke overtager gård og teglværk. I denne forbindelse sker der en nyvurdering af teglværket til brandforsikringen, og her får vi en god beskrivelse af bygningerne. Der er naturligvis en teglovnsbygning omgivet af et ovnskur i alt 16x 20 m. selve ovnen er 8m bred og 9m lang, og 4m høj, og ovnens vægge har en tykkelse på 1,25 m. Fra ovnens overkant til tagværket er mindst 3m. Der er endvidere 2 tørrelader. Et på 23×9,5 m, og et større på 61×7,5 m, der er i afstand af ca. 40 m fra ovnen, et beboelseshus på 132 m2 til 2 familier, opført i egebindingsværk. Endelig hører der til værket, et brændehus på 8x11m.
Ved denne taksation underskriver sønnen Chr. Søltoft, ”Proprietær til GlibingGård og Mølle” for sin mor enkefru Søltoft.
Værket
Af en bevaret arbejdsjournal, der nøje beskriver arbejdet dag for dag på godset Tyrrestrup, fremgår det at der især hvad angår drænrør, har været et samarbejde mellem teglværket på Bygholm og Tyrrestrup Teglværk, hvad denne regning bekræfter.
Værket har nu eksisteret i 35 år, og har leveret masser af sten til egnens gårde og huse, men har ikke mindst, leveret store mængder af drænrør til dræning af egnens jorder. Som andre værker, bliver også dette værk overhalet af andre mere moderne værker, og i 1881 er det slut og værket sælges til nedbrydning.
Også dengang kendte man til genbrug, idet stenene fra nedbrydningen blev genanvendt, til arbejderhuse i Toftum.
Kilder
Kirkebøger
Folketællinger
Landsarkivet Viborg
Tyrrestrups Godsarkiv
Horsens Avis