Direktør for Horsens Ny Teater pr. 15. september 2012.
Uddannet fra Aarhus Universitet med en bachelor i religionshistorie og en overbygning i informations-og medievidenskab ( 1994). Master i experience management fra Roskilde Universitet ( 2007).
2009-2012 kultur-og fritidschef i Frederikshavn Kommune
2007-2009 souschef på Vendsyssel Teater
2000-2007 kulturkonsulent i Nordjyllands Amt
1999-2000 kommunikationschef på Kunstmuseet Trapholt
1995-1999 kommunikations-og udstillingschef på Nordsømuseet i Hirtshals
Thomas Østergaard har desuden stiftet og i flere år været chef for festivalen Tversted Jazzdays, og var i den sammenhæng med til at sikre den nordjyske by Den Danske Jazzlivepris i 2008.
Pt. er Thomas Østergaard ekstern lektor i performancedesign på Roskilde Universitets Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier.
Thomas Østergaard kommer oprindeligt fra Malling, og han var i sine unge år pianist i det aarhusianske musikliv. Han bor i dag bor sammen med sin kæreste, den mexikanskfødte filmproducer og korrespondent Maria de La Luz Perez Aguilar, og parret planlægger snarest at flytte til Horsens.
Se også artiklerne om Horsens Ny Teater og Teaterliv i Horsens
Læs mere
“Tror på at alt kan lade sig gøre” Horsens Folkeblad, 28.08.2012
“Erfaren 46-årig ny chef på teatret” Horsens Folkeblad, 28.08.2012