Theobald Nicolin Jørgensen

Theobald Nicolin Jørgensen (Skorstensfejer, f. 27.04.1849 – d. 11.07.1927)

Horsens Avis den 12. juli 1927

Dødsfald

Noget over 80 år gammel er fhv. Skorstensfejermester Theobald Nicolin Jørgensen, Borgergade, i går afgået ved døden. En i mange henseender interessant og ejendommelig type er hermed gået bort.

Jørgensen arvede skorstensfejerprofessionen efter sin far, der som ung mand flyttede hertil fra Ringkøbing og han var det lige til han i 1911 lagde op. Byens eneste skorstensfejer – nu er der som bekendt to om bevillingen.

Han var et udpræget naturmenneske og en meget dygtig sportsmand, svømmer og cyklist – både i Velocipedens og bicyklens dage og frem for alt skøjteløber. I 8 år var han skøjtekonge på Horsens Fjord.

Hans største passion var dog ornitologien. Han udstoppede fugle og dyr og hjemførte fra sine talrige strejfture i mark og skov en samling fugleæg, der nu er adskillige tusinde kroner værd og som han registrerede og ordnede med en sådan indsigt, at den gjorde ham kendt, endogså inden for udlandets ornitologkendere.
Personlig var han en indesluttet og vanskelig tilgængelig natur, men gennemført hæderlig og stabil og alle, der kendte ham nøjere, holdt af ham.

Han havde været enkemand i adskillige år, men efterlader sig to døtre, Inger og Ellen Jørgensen, der begge er lærerinder. Skorstensfejermester Olesen, Badstuestræde har været svend hos ham i 27 år, fra 1888 til 1911.

Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek

HORSENS BYRÅDES FORHANDLINGER 1876. Pag. 147, 172 og 173

7. april 1876: Skorstensfejer J. K. Jørgensen har andraget om, at den af ham siden 1850 udførte bestilling som skorstensfejer her i byen, at blive overdraget til hans søn, Theobald Jørgensen på samme vilkår overfor Kommunen, som nu er gældende. Det vedtages, at svare andrageren, at når han inden udgangen af indeværende år indgiver begæring om afsked, vil denne blive modtaget og hans søn samtidig dermed blive beskikket til tjenesten, imod at han forpligter sig til så længe andrageren lever at udrede den denne påhvilende pension til Enkemadam Edelmann.

30. aug. 1876: Skorstensfejer Jørgensen ansøger om, at han må erholde entlediges som skorstensfejer og overdrage denne bestilling til sin søn, idet at det, således som tidligere af Byrådet vedtaget, pålægges ham at udrede den årlige betaling af 100 kr. til enken efter en tidligere skorstensfejer, Edelmann, hvilken det påhviler ham at svare eller en til hende udstedt Obligation, indtil han ved døden afgår eller entlediges fra sin bestilling.

Det vedtoges at tilkendegive Jørgensen, at Byrådet intet har at erindre imod at meddele ham hans entlediges fra sin bestilling, men at denne da, for så vidt han ønsker fritagelse for at svare den ommeldte årlige understøttelse til Madam Edelmann vil være at opslå vakant, så at den kan søges af alle dertil kvalificerede. Ønsker

Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek

han derimod at overdrage bestillingen til sin søn, vil Byrådet beskikke denne til skorstensfejer, men da kun på vilkår, at hint beløb fremdeles efter obligationens indhold svares til Madam Edelmann.

13. sep. 1876:

Andragende fra Skorstensfejer J. K. Jørgensen om at blive entlediget fra skorstensfejer bestillingen og at hans søn Theobald Nicolin Jørgensen, der er født den 27. april 1849, meddeles beskikkelse i denne tjeneste på de af Byrådet tilsagte vilkår.

Dette bevilgedes således, at skorstensfejeren nærmere vil blive meddelt en instruks fra Brandkommissionen og i øvrigt på de i forrige møde vedtagne vilkår.

1882 Chr. Qvist: Martr. Nr. 543 – Borgergade. Husejer, Retsvidne J. Jørgensen. Skorstensfejer Th. Jørgensen. Gamle J. Jørgensen, tidl. Skorstensfejer, gammel hædersmand, røg altid cigar (sammen med Fru. Heggelund). Sønnen Theobald, hans efterfølger i embedet havde ornitologiske interesser og virkelige kundskaber på dette område. ”Døde i sin rede” i den gamle ejendom i Borgergade, hvor han var født.

Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek