Teater Bio

Horsens Teater i Graven 5 tog navneforandring til Teater Bio i 1941, da Arbejdernes Fællesorganisation lejede bygningen af Jørgensens Hotel, daværende ejer af teaterbygningen. Formålet var at flytte ”Biografen” hertil fra Søndergade 48, hvor Fællesorganisationen siden 1907 havde haft biograf.

I Teater Bio blev der vist film alle dage, undtagen torsdage i vinterhalvåret, hvor Teaterforeningen havde ret til at benytte salen til teaterforestillinger.

I 1957 købte Fællesorganisationen ejendommen og ombyggede teateret, så det udelukkende kunne benyttes som biograf.

Teater Bio kørte med overskud frem til 1977, hvor biografkrisen i Danmark så småt begyndte at slå igennem.

I 1980 ændrede Teater Bio igen navn til slet og ret at hedde ”Bio”.

I juli 1982 blev den sidste film vist, og Bio lukkede. Fællesorganisationen brugte herefter bygningen som kulturhus, da stedet viste sig svært at sælge. Dette lykkedes først i 1987 og efter omfattende ombygninger blev Horsens Ny Teater indviet i 1991.

Original artikel af Anette Jørgensen.

Læs også artiklen om Teaterliv i Horsens

Læs mere:

Byarkivets arkivfond A-244

Jensen, Thorkill: Bykooperationen i Horsens, 2005

Rosendahl, Bent: Scener fra teaterlivet i Horsens, 1982

Læs artikler fra Horsens Folkeblad:

Teater Bio istandsat for 300.000 kr. 29.09 1970

Teater Bio har lagt et alsidigt program 05.11 1971

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.