Søvind Kirke

Søvind Kirke, 2012

Bygningerne

Søvind Kirke er romansk fra ca. år 1200 og bygget af kvadersten med mure af marksten bag. Omkring år 1500 og frem til reformationen gennemgik kirken en større omdannelse, idet der blev tilføjet tårn og våbenhus bygget af munkesten. Våbenhuset er rejst ved skibets sydside til trods
for, at præstegården og hovedparten af landsbyens huse, i hvert fald i nyere tid, har ligget nord for kirken. I samme periode blev der ligeledes opført et gravkapel af Tyrrestrups ejer, Gjord Pedersen Galt og hans hustru Regitse Rosenkrantz omkring år 1580 ved korets sydside, men det blev sløftet i 1740’erne. Samtidig indbyggede man hvælvinger i den fladloftede romanske kirke. I 1619 fik våbenhuset sit nuværende udseende.

Søvind Kirke, 2012

Under herregården Tyrrestrup

Fra 1673 og til 1911 hørte kirken under herregården Tyrrestrup, som på adskillige områder sat deres præg på inventaret, ligesom en række gravminder vidner om hovedgårdens tilknytning til Søvind.

Det tidligste vidnesbyrd var en lysearm, smykket med giverindskrift for Karen Henningsdatter
Pogwisch, enke efter rentemester Henrik Müllers søn, Jørgen Müller (død 1690). Ægteparrets søn og svigerdatter, Christian Carl Müller og Anna Lasson, skænkede i 1723 en ny altertavle med tilhørende maleri af Nadveren, og i samme århundrede suppleredes inventaret bl.a. med herskabsstole og en ligbåre.

Svenskekrigene

Under svenskekrigene gik urolighederne og navnlig polakkernes hårdhændede fremfærd alvorligt ud over inventaret, der blev efterladt i en miserabel tilstand. Bl.a. var prædikestolen hugget i stykker, alterklæder var blevet stjålet, kirkestole var væltede, og der var opbrudte låse på døre og skabslåger. Oplysningerne om disse ugerninger fremgår bl.a. af Herredsbogen 1661 og Tingbogen 1673.

Søvind Kirke set fra nordøst med familien Søltofts gravsted til højre

Forbedringer gennem årene

Over årene har kirken undergået forskellige forbedringer. I Ole Johan Søltofts tid (1825-88) ophængtes bl.a. en ny klokke, støbt af I. C. og H. Gamst i 1834. Øverst på klokkens hals findes en indskrift i reliefversaler: ”Støbt af I. C. & H. Gamst Kiøbenhavn Anno 1834”, og anført med fordybede versaler på selve klokkelegemet, bekostet af ”O:J:S: og H:C:E:F til Tyrrestrup”: Initialerne står for Ole Johan Søltoft og Henriette Christiane Emilie Fischer.

I tiden umiddelbart før kirkens overgang til selveje i 1911 fornyedes stolestaderne i 1907, og samme år opsattes et orgel på et pulpitur i tårnrummet. I 1929-30 blev altertavlen restaureret og bl.a. prædikestolen blev malet.

I forbindelse med hovedistandsættelsen under ledelse af Jørgen Malling og Jens Wilhelmsen i 1974-75 fik kirken et nyt orgel. Siden har en testamentarisk gave til kirken i 1990 foranlediget en ændring og delvis fornyelse af korets møblering, herunder en sløjfning af de ældre præste- og degnestole.

Sagnet om Peder Ebbesen Galt

Blandt gravstenene findes bl.a. en sten i kirken over Peder Ebbesen Galt, hans hustru Ingeborg Giortz samt sønnen Mogens Galt. Stenen er udført efter Mogens Galts død imod slutningen af 1500-tallet. Om Peder Ebbesen Galt hed det i folkemunde, at han på grund af sit ugudelige levned blev taget af Fanden, og at familien ”for at skjule denne skammelige elendighed” ved begravelsen kom sten i ligkisten.

Læs mere

Danmarks Kirker

Læs mere i folderen Turfolder: Husodde – Vær – Søvind

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.