Del af original artikel: “Baggårdshistorier. Ti fortællinger fra Søndergades ældste baggårdshuse” skrevet af Annette Hoff, Horsens Museum. Bragt enkeltvis i Horsens Folkeblad, og herefter udgivet samlet i Vejle Amts Årbog, Vejle Amts Historiske Selskab 2007.
Byskriver Saabys gård og Kammerjunkerens amme
Søndergade 45, Baggården, Horsens Museum
Året var 1769. Der lød barnegråd ud fra de åbne vinduer – men ikke ret længe. Med hastige skridt var ammen Dorthe Sørensdatter løbet ind til drengen, den 11 måneder gamle Johan Hendrich, som åbenbart skulle have mad nu igen. Ufatteligt, så sulten den dreng dog altid var. Den 25-årige amme var ikke det eneste tyende ved navn Dorthe hos kammerjunker Schak. Fruens pige på 27 hed Anne Dorethe Lassen, mens husholdersken på 32 hed Bodil Jensdatter og kokkepigen Kirsten Andersdatter. Der var også en tjener, Johan Losmand på 44 år, så de var mange om at varte familien op.
Diplomatisk major i det Slesvigske kyrassérregiment
Faktisk havde kammerjunkerfamilien ikke egen bolig, men boede som logerende hos Byskriver Søren Saabye. Heldigvis var der god plads i den rummelige bindingsværks-gård, der med 3 bindingsværks¬længer også havde plads til stald, kornlofter og vognremise. Kammerjunker Schak var major i Det Slesvigske Kyrasserregiment og vidste ikke nøjagtigt, hvor længe han og konen Øllegaard Fridericia skulle blive her i byen sammen med deres to små drenge. Ryttergarnisonen var ikke velset i byen – de var dyre at indkvartere, og jævnligt var der ballade mellem de menige og byens borgere. Lidt vel mange uægte børn blev det jo også til. Major Schak gjorde ellers hvad han kunne for at udglatte stridighederne, men at eksercitsen i dårligt vejr skulle foregå i rådstuen på Rådhuset, det var dog for skrapt. Geværkolberne ødelagde jo gulvet, mente byens øvrighed. Soldaterne mente til gengæld, at byens bagere bagte elendigt brød. Der har været nok af diskussionsemner mellem denne baggårds beboere.
Byskriver Søren Saabye
Den 61-årige byskriver levede noget mere beskedent i den anden fløj af gården. Kun en enkelt tjeneste¬pige gav hans afmålte løn råd til, men konens 18-årige søsterdatter Ingeborg Astrup kunne vel også give en hånd med sammen med deres egen datter på 11, Helene Christine. Byskriver Saabye havde siden 1753 haft sin faste gang på Rådhuset, men selvom han tjente sin by trofast gennem de mange år, lykkedes det ham ikke at krone værket med den viceborgmestertitel, som han anmodede om at tiltræde samme dag, som borgmester Flensborg døde.
Feltskærer og hofkirurg
Tyve år senere var gården stadig beboet af personer med en vis militær tilknytning. Justitsråd og regimentsfeltskærer Carl Friderich Læderer boede nu i byskriverens gård sammen med konen Eriche Hedevig Charlotte Neander og deres fem børn. Her var der også brug for tjenende ånder – kokkepige, barnepige og tjener. Feltskæreren må have haft et alsidigt embede, da han også var at finde på lønningslisten som Hof-kirurg hos Det russiske hof. Praktisk at bo tæt på, så han med få skridt kunne ile over gaden til Torvet 2-4, hvis en af de fyrsteliges tjenere sendte bud og der var behov for hans assistance i Palæet.
Fra købmand til manufakturhandler
Op mod vor egen tid blev gården beboet af brygger og købmand Edvard Houmann (1872), og overretssagfører C.O. Plenge ses i 1880 at have sit kontor her. Fabrikant Stallknecht ejede gården i 1887, og gennem årtier drev købmand Holst forretning (i hvert fald 1897-1946) først med købmandsvarer siden med manufakturvarer.
Annette Hoff, Horsens Museum 2007