Søndergade 43

Del af original artikel: “Baggårdshistorier. Ti fortællinger fra Søndergades ældste baggårdshuse” skrevet af Annette Hoff, Horsens Museum. Bragt enkeltvis i Horsens Folkeblad, og herefter udgivet samlet i Vejle Amts Årbog, Vejle Amts Historiske Selskab 2007.

Søndergade 43, Baggården, Horsens Museum

Præsteenken madam Frimodt og hendes lejere

Madam Frimodt havde efterhånden været enke i nogle år. Som præsteenke fik hun lov til at blive boende i Søndergade 43, hvor hun og hendes mand Niels gennem en hel generation havde haft præstegård. I 1780 var facaden blevet moderniseret af bygmester Anders Kruse – huset var blevet så smukt at se på ude fra Søndergade. Hendes mand, Niels Frimodt, må i øvrigt have haft visse midler på kistebunden, for 1761-1781 var han ejer af syv boder vesten i Thonbogade, en række gamle våninger i slet stand. Efter mandens død blev de små boder solgt, men madam Frimodt havde andre lejere. Hun selv og hendes stuepige, kokkepige og gårdskarl fyldte ikke den store gård ud, så der var også plads til ritmester Friderich von Kohl, som boede her med sin tjener. Og så var fuldmægtigen Hans Busch fra det Højfyrstelige Palæ også flyttet ind sammen med sin familie. Han gik tværs over Søndergade hver morgen og ind gennem porten Torvet 2 for at klare de løbende sager for de fire russiske prinser og prinsesser. Regninger skulle kontrolleres, og reglementer skulle overholdes.

Cordtsen-familien mister skibsladning

100 år tidligere var det Cordtsen-familien, som residerede i gården. Diderich Cordtsen kom fra Angeln i Holsten til Horsens i 1670, hvor han tog borgerskab, og i hvert fald fra 1683 var hjemstedet for hans handelsvirksomhed Søndergade 43. Fra åhavnen i Horsens eksporterede han varer fra byen, og det gik helt godt i mange år. Men i 1710, nærmere betegnet torsdag den 28. maj, blev hans skib Fortuna opbragt af nogle svenskere ved Møn på sin sejlads til København og lasten bragt ind til Karlskrona. Diderich Cordtsen mistede ved denne lejlighed hele sin last på smør, havre og flæsk, og tillige blev skipperen (Olaf Madsen fra Tunø) bestjålet for en del rede penge, som han ellers skulle have brugt i Københavns Toldbod. 339 rigsdaler mistede Cordtsen denne ene dag.

Claus Cordtsen og løgkuplerne

Ellers gik det nu ikke ringe for Cordtsen-familien. Den ene af sønnerne (Morten) blev borgmester i 1716 og var gift med Vitus Berings moster Margrethe Pedersdatter Bering. Den anden søn (Claus) var i 1700-årene en af byens store købmænd, og datteren (Dorthe) blev gift ind i Lichtenberg¬familien. Claus Cordtsen boede i 1716 endnu i den fædrene gård, Søndergade 43 , men i 1718 opførte han den karakteristiske bindingsværksgård med den løgkuplede kvist (Søndergade 10). Denne købmandsgård blev i øvrigt nedrevet og genopbygget 1913 på Sundvej. Claus Cordtsens solide indtjening gjorde det senere muligt, at han kunne skænke den løgformede kuppel på Vor Frelsers Kirke; den var tegnet i 1737 af Gerhdt de Lichtenbergs faste bygmester, N.H. Rieman, der satte disse karakteristiske spir på fem af Lichtenberg¬familiens kirker, f.eks. Nørup Kirke vest for Vejle.

Skriveren på Sorø Akademi

Som så mange andre gårde i Horsens havde Søndergade 43 også været pantsat efter svenskekrigene. Den store gård, der i 1662 var ejet af Rasmus Lime, måtte pantsættes, og to af de fire gårdsavl, andele i den fælles bymark, måtte han sælge fra. En af disse andele blev solgt til præsten Hr. Oluf Knudsen i Saxild, og det andet til skriveren på Sorø, Peder Hansen. Hvordan denne skriver har fået nys om Rasmus Limes pengeproblem, ved vi ikke, men skriveren har tilsyneladende haft penge nok til denne investering i den horsensianske muld. Op mod vor egen tid har gården dannet ramme om Hotel Skandinavien ca. 1880-1917, og senere var Strøgpassagen til Nørregade her.