Om Sønderbrogade skriver Aage Simonsen i “Gamle gader i Horsens”:
Den første Bebyggelse af Sønderbrogade begynder i Aaret 1707. Terrænet, hvorpaa Huset blev opført, omtales som et Stykke Havejord udenfor Hospitalsport, strækkende sig i Længden fra Adelvejen og ud til Stranden, som kaldes “Flasken”. Bygherren, som først af alle vovede at bosætte sig udenfor Byens beskyttende Port, benævnes Rasmus Snedker. Han fulgtes dog snart af andre dristige Borgere, saa der i Løbet af nogle Aar opførtes ikke saa faa Ejendomme syd for Aaen. Afslutningen af denne Bebyggelse var et lille 1-Etages Bindingsværkshus ved Hjørnet af den nuværende St. Helenevej, som dog nedbrændte 1884.
Men dermed var det ogsaa slut med den pludselige opstaaende Foretagsomhed. Der skulle gaa et langt Tidsrum, endda et Stykke ind i næste Aarhundrede, inden man igen begyndte at opføre Huse ved den betydelige og vigtige Hovedfærdselsvej. Antallet af Bygningerne var saaledes indtil 1850 kun forøget med to, og de laa paa den vestre Side af Gaden. Den ældste tilhørte Garver S. P. Kraul, som dér anlagde et Garveri i 1848.
Først efter Consumptionens Ophævelse 1852 kommer der igen Fart i Byggeriet, mest dog paa østre Side af Gaden fra St. Helenevej til Rødebro. I 1874 opstaar F. C. Madsens Dampvæveri og i 1884 Andreas Erichsens Dampsnedkeri, som senere blev til Trævarefabrikken “Thor”. Men ellers er det først i nyere Tid, at Gaden er bleven helt bebygget, dels paa vestre Side og dels udenfor Rødebro.
“Over Hospitalsbro sønden Aastrømmen” var den almindelige Benævnelse paa Kvarteret, efter at de første Huse var opførte. Men da Aastrømmen reguleres, saa Gadens Tilknytning til Hospitalsgade bliver lidt mere vestlig, faar en Del af Bebyggelsen Navnet “Søndenaastrøm”, senere “Sønderaagade”, nu Aaboulevarden, og de øvrige Huse, i alt 3, kommer til at høre til Sønderbro, som en Tid kaldtes Sønderportgade, efter Byporten, der stod ved Enden af Broen, ind mod Hospitalsgade.
Da Byen “kravlede” over sin gamle Grænse mistede Byporten sin Betydning og erstattedes derfor af en Bom eller et Led længere ude i Gaden. Consumptionsvæsenet havde nemlig faaet Lokale i Ejendommen, nuværende Nr. 10. Der skulde Bønderne dengang svare Afgift af deres Produkter, hvis de vilde ind i Købstaden. Da Afspærringen ophørte, fik Gaden Navn efter Broen, som jo fremdeles maatte anvendes, indtil Aaens Fyldning i 1902 gjorde den overflødig.
Sønderbro blev efter Byraadets Beslutning i 1886 tildelt Benævnelsen “Sønderbrogade”.
Sønderbrogade 1 B2037
Bagerste gård med mellemhus til Sønderbrogade 1, i baggrunden ses tårnet på huset Sønderbrogade 7. B2037
Sønderbrogade 1 B2035
Sønderbrogade 1, set fra gården. Bindingsværk. B2035
Sønderbrogade B1922
Sønderbrogade, oversigt set fra nord. Med jernbaneoverskæringen, og villaen Sønderbrogade 14. Villaen er M. A. Petersens konfektionsfabrik, hvis direktør Henning Gørtz boede i villaen. B1922
Artikler fra Horsens Folkeblad
Gaden kæmper for livet. Flere og flere butikker forsvinder på Sønderbrogade. (Horsens Folkeblad, 03.03.1994)
Læs artiklen