Allerede i 1869 var Horsens til store arrangementer. Århus sagde nej, Horsens ja til skyttefest med 2200 deltagere
Af Gunner Lindbæk Knudsen, Horsens Idrætsarkiv
Den 3die almindelige danske Præmieskydning og Skyttefest
Gennem flere år har Horsens skabt opmærksomhed ved at arrangere store koncerter. Dertil lægges nu en ny dimension, når tredje etape af cykelløbet Giro d’Italia køres i byen og omegnen mandag den 7. maj 2012. Horsens evne til at lave store arrangementer er imidlertid ikke kun af nyere dato. Allerede i 1869 vakte byen stor opmærksomhed ved at arrangere Danmarks første landsdækkede idrætsstævne Den 3die almindelige danske Præmieskydning og Skyttefest også kaldet Horsensfesten eller Den nordiske Skyttefest i Horsens.
Selvom der er 143 år mellem de to idrætsbegivenheder, kan der drages den parallel, at Århus i begge tilfælde sagde nej arrangementerne, mens Horsens havde mod til at påtage sig opgaverne. Beslutningen om at få Giro d´Italia til Horsens rummer således en historisk gentagelse.
De fleste kender Giro d’Italia, mens de færreste i dag kender historien om skyttefesten i 1869, der for første gang placerede Horsens på landkortet som oplevelsesby. Eventmagerne dengang var byens borgmester Christian von Jessen (1817-1884) og formanden for Horsens og Omegns Skytteforening, bryggeriejer, løjtnant Arnold Zacharias Levy (1830-1878).
Støtte fra borgerne
Da Centralkomiteen for Skytteforeningerne planlagde Den 3die almindelige danske Præmieskydning og Skyttefest i 1869 skulle stævnet for første gang omfatte hele landet. Centralkomiteen henvendte sig til Aarhus Amts-Skytteforening og Horsens og Omegns Skytteforening for at høre, om skyttefesten kunne afholdes et af stederne. Da Aarhus ikke ”kunne tilråde”, at festen holdtes der og Horsens gav et ”imødekommende svar”, hvor såvel byråd som borgere støttede op om forslaget, bestemte man sig for at henlægge skyttefesten til Horsens. Med borgmester og kammerherre Christian von Jessen som formand blev der nedsat et Festudvalg, der bestod af et par repræsentanter for Centralkomiteen for Skytteforeningerne og forretningsudvalget for Horsens og Omegns Skytteforening, blandt andre formanden, løjtnant Arnold Levy, som var ejer af byens bryggeri.
Skydeplads på Bygholms marker
Hofjægermester August Theodor Schütte (1804-1889) til Bygholm viste sin imødekommenhed ved at stille jord til rådighed for arrangementet på Bygholms marker ca. tre kilometer fra Horsens. Festpladsen indrettedes lidt nord for stedet, hvor Bygholm Landbrugsskole ligger i dag, og hvor vejen mod Hatting krydser jernbanen. Datoerne blev fredag den 17. og lørdag den 18. september 1869 og på programmet var skydning, kolonneløb, legemsøvelser og cricket.
2.200 deltagere
Skyttefesten fik deltagelse af over 2.200 skytter, der skulle indkvarteres i byen hos private, i telte eller i større lokaliteter, der blev omdannet til ”kaserner”. Set i lyset af at Horsens på tidspunktet for arrangementet havde omkring 10.000 indbyggere var det en stor opgave for medlemmerne af Horsens og Omegns Skytteforening og for byen. Foruden skytter fra det meste af Danmark deltog skytter fra Norge og Sverige. Derfor er skyttefesten flere steder omtalt som Den nordiske Skyttefest i Horsens.
Med tog og skib
I en reportage i Illustreret Tidende 3. oktober 1869 beskrives 200 norske, svenske og danske skytters afrejse fra København torsdag den 16. september, og hvordan skytternes antal under almindelig jubel forøgedes fra station til station. Da toget ankom til Korsør havde den samlede styrke nået 600 mand. I en frisk vestenvind stod skibene ”Vesta” og ”Diana” ud fra Korsør havn og var i Horsens kl. 18. Skytterne blev mødt med hurraråb af den forsamlede menneskemængde og førtes gennem en prægtig udsmykket by til rådhuset, hvor borgmester kammerherre Christian von Jessen tog imod. En time tidligere var de fynske skytter ankommet med ekstratog, og senere kom jyderne nordfra.
Ved rådhuset holdtes taler, inden skytteforeningerne afleverede fanerne som tegn på, at man var byens gæster. Skytterne marcherede herefter til Torvet, hvor kvarters-billetterne fordeltes. Indkvarteringen fandt sted for størstedelen i byen, hvor større offentlige lokaler og store magasiner i købmandsgårde var omdannet til ”kaserner”. Et af stederne lå 500 skytter samlet.
Borgmesteren til hest
Fredag morgen stillede de ca. 2.200 skytter op på Søndergade med højre fløj på Torvet og venstre fløj ved Banegårdsvejen (nu Berings Plads). Da opstillingen var ordnet af løjtnant Levy, red borgmester Jessen og oberst Charbert langs fronten og hilste på skytterne. General Wilster passerede også linjen og hilste på flere afdelinger, hvorefter der blev givet ordre til afmarch.
Først kom brigademusikken fulgt af en afdeling Horsens-skytter samt de norske og svenske skytter, derefter de forskellige skytteforeninger. I midten af kolonnen gik Horsens Musikkorps. Det er beskrevet som et overordentligt smukt syn, at se de tætte rækker af skytter marchere gennem gaderne med klingende spil og vajende faner.
Generet af blæsten
Ved ankomsten til skyde- og festpladsen opmarcherede skytterne foran Gavetemplet og borgmester Jessen holdt en længere tale, inden skydningen begyndte. Vejret var truende og stærk blæst generede skydningen en del.
Dagen igennem strømmede masser af mennesker til pladsen. Om eftermiddagen holdtes i det store spisetelt en fællesspisning med ca. 1.200 deltagere. Det muntre og livlige præg, der fra begyndelsen havde været over festen, kom her til udtryk i en række taler. Kl. 20 ankom skytterne igen til Horsens, hvor man senere på aftenen samledes til en munter fest i Håndværkerforeningens have.
Dyst i dårligt vejr
Lørdag fortsatte skydningen i et endnu uheldigere vejr. Det både regnede og blæste, men humøret var højt. Både skydningerne og opvisningerne i legemsøvelser gik med liv og lyst. Særlig beundring vakte Akademisk Skytteforening for sine smukt udførte legemsøvelser, der bevislig senere for de øvrige foreninger kom til at stå som det mål, man stræbte efter at nå. Efterfølgende fik gymnastikken stor fremgang i skytteforeningerne. I kolonneløb vandt Akademisk Skytteforening ligeledes prisen og vandt et sølvbæger i denne idræt.
Første i Horsens
I cricket vandt Odense Amts-Skytteforening. Cricketspillet foregik på en mark ved siden af festpladsen og det er efter al sandsynlighed første gang, at en boldspilskonkurrence fandt sted i Horsens-området – kun tre år efter, at den første cricketkamp blev spillet i Danmark. Cricketspillet var bragt til landet af de engelske ingeniører, som stod for anlæggelsen af jernbanen.
Skyttekongen
Som skyttekonge og vinder af kongepræmien proklameredes garver H. Winther fra Gl. Roskilde Amts-Skytteforening med 47 point.
Af lokale præmier kan nævnes, at A. Sørensen Winther fra Århus Amt vandt et sølvdrikkehorn, som var skænket af hofjægermester Schütte til Bygholm, og at Oscar Hansen fra Drammen vandt Horsens Kommunes Ærespræmie, et drikkehorn med sølvbeslag. Et guldur fra sønderjyder i Horsens vandtes af løjtnant Wagner, København.
Københavnske skytter vandt 32 præmier, Roskilde 16, nordmændene 15, svenskerne 2, Sorø 9, Frederiksborg, Odense og Svendborg hver 8, Aarhus og Horsens hver 6 samt Marienborg på Møn 5. I alt uddeltes der over et halvt hundrede rifler som præmier.
Ingen navngivne lokale præmietagere er nævnt i kildematerialet, og ikke et eneste uheld fandt sted under skydningen.
Fest i Lunden
Skyttestævnet sluttede lørdag aften med en stor fest i ”den udenfor Horsens værende” Caroline-Amalie-Lund, der til anledningen var illumineret og hvor 8-10.000 deltagere var mødt op. Der blev danset på estrader og ”afbrændt fyrværkeri”, inden de udenbys festdeltageres afrejse samme aften. Det skete under udveksling af hjerteligheder og tak for uforglemmelige dage. På havnen takkede fabrikant Jørgen Caius Stallknecht (1829-1906) for den festlige stemning, som gæsterne havde bragt med til Horsens.
Kedeligt regnskab
Tilbage var regnskabet – og det var kedeligt for arrangørerne. Det viste en underbalance på 3.907 rigsdaler, fem mark og syv skilling (tal, der skal ses i lyset af, at en arbejder dengang havde en dagløn på mellem en halv og trekvart rigsdaler).
Oveni væltede en kraftig storm natten til søndag alle teltene og anrettede stor skade på festpladsen. Således måtte der bl. a. til Krigsministeriet betales 619 rigsdaler, to mark og 14 skilling i erstatning for ødelagt lånt materiel. Centralkomiteen opnåede Indenrigsministeriets bemyndigelse til at anvende 1.000 rigsdaler af efterfølgende års statstilskud til dækning af en del underskuddet.
Betalingen af resten sved længe til Centralkomiteen og Horsens og Omegns Skytteforening. Så vidt vides måtte bryggeriejeren, løjtnant Arnold Levy, af egne midler betale en betydelig sum. Horsens og i særdeleshed løjtnant Levy høstede imidlertid efterfølgende en stor anerkendelse for gennemførelsen af skyttefesten.
Kilder
Jørgen Nøhr, Horsens Skyttekreds.
SKYTTESAGEN I DANMARK GENNEM HALVTREDSINDSTYVE AAR 1861-1911 af L. F. C. Krogh.
Illustreret Tidende den 3. oktober 1869.
Horsens Avis/Skanderborg Amtstidende den 19. september 1869
Artiklen blev oprindelig bragt i Horsensposten onsdag d. 2. maj 2012. Se originalartiklen her
Billeder
Horsensfesten 1869 Tegning fra Illustreret Tidende den 3 oktober 1869
Tegningen blev bragt den 3. oktober 1869 i Illustreret Tidende med ovenstående billedtekst sammen med en fyldig reportage fra Skyttefesten i Horsens.
Billedet viser skytter linet op ved jernbanen mellem Horsens og Hatting, da toget kører forbi med Hans Excellence Krigsminister Waldemar Rudolph Raasløff (1815-1883). Han havde overværet skyttefesten og var stået på toget i Horsens, hvor den nyanlagte jernbane var indviet året forinden.
Adgang til festpladsen fik man igennem indgangsporten, der havde knap 9½ meter høje tårne, som var smykket med flag og våbendekorationer.
Man kom ind på en stor åben plads med et gavetempel, hvor præmierne var udstillet. Her var også musiktribune og talerstol.
Fra gavetemplet førte en ca. 375 meter lang bred gade ned til spiseteltet, der med en mellembygning af træ var sammenbygget af 3 store cirkelrunde lærredstelte der var knap 19 meter i diameter.
Langs den nordlige side af gaden lå 42 skydetelte – ét på hver bane.
På den sydlige side af gaden var rejst beværtningstelte, udsalgssteder (bl. a. cigarsalg), forretningsudvalgets telte samt teltlejren, der var indrettet til indkvartering.