Sct. Ibs Skole i Horsens blev stiftet den 15. november 1872 samtidig med den katolske menighed.
Læs mere på skolens hjemmeside
Artikler fra Horsens Folkeblad
Sct. lbs skole bliver selvejende institution (Horsens Folkeblad 10.03.1970)
Sct. Ibs skole i Horsens bliver fra den 1. april en selvejende institution. Skolen har hidtil været drevet af Sct. Ansgar-stiftelsen, men de nye tilskudsregler har gjort ændringen nødvendig. Der blev i aftes holdt generalforsamling på skolen, hvor skolekredsen udpegede medlemmer til bestyrelsen for den selvejende institution. Valgt blev dyrlæge P. Lebech, Vrøding, og murermester E. Käszner, Horsens. Tidligere er af den katolske menighed udpeget politiassessor Alb. Kvium og læge Flemming Kieler. Den nye bestyrelses femte medlem, som er udpeget af den katolske biskop for Danmark, er købmand Børge Walther.
Sct. Ibs Skole åbner efter sommerferien med en ny skolebestyrer (Horsens Folkeblad 04.08.1970)
Når Sct. Ibs skole i Horsens på mandag åbner efter sommerferien, sker det under ny ledelse. Skolebestyrer Jørgen Frost-Jensen, der allerede i vinter blev udpeget til leder af skolen, er nu tiltrådt. Jørgen Frost-Jensen, der er 33 år, her senest været tilknyttet Osted Friskole ved Roskilde igennem to år. Han har tidligere været anset ved Heubro Friskole og Himmerlands Ungdomsskole, men har desuden haft flere ophold i USA, hvor han bl.a. i et års tid var knyttet til Phillips Exeter Academy i New Hampshire.
Nye klasseværelser i fredet bygning (Horsens Folkeblad 10.09.1991)
I går rykkede Skt. Ibs Skoles børnehaveklasser samt 1. og 2. ind i Nørregade 21. Bygningen, der er fredet, er sat i stand for 1,5 mill. kroner. Det afhjælper en del af skolens pladsproblemer, men allerede nu står det klart, at der må gøres noget ved støjniveauet.
Skole bygger musikhus (Horsens Folkeblad 13.11.1997)
Den private Sct. Ibs Skole i Horsens, der i morgen fejrer 125 Års jubilæum, går snart i gang med at bygge et musikhus i tilknytning til skolens eksisterende bygninger. Skolen har i de senere år været gennem mange udvidelser og tog senest en helt ny fløj med 15 klasselokaler samt faglokaler i brug i januar 1996. Det var det hidtil største byggeri inden for de private grundskoler i Danmark. Nu lægges der op til et nyt byggeri på ca. 350 kvm. til to-tre mill. kr. De sidste godkendelser endnu er dog endnu ikke helt klar.