Rytterfægtningen i Torsted

af Felix Vestergaard

Fra den 12. til den 22. april 1864 lå det danske såkaldte “østlige streifkorps” under rytterkaptajn Castenskiold i Horsensområdet. Store Bededags morgen den 22. april meldtes det, at en fjendtlig styrke var under fremrykning fra Hedensted med retning mod Horsens.

En afdeling danske dragoner, omkring 20 ryttere, blev hastigt sendt afsted for at imødegå fjenden. Man fik snart føling med en lille gruppe fjendtlige ryttere, som viste sig at være preussiske husarer. De overtallige danske dragoner forsøgte at ride ind på husarerne, som vendte om og red bort. Under forfølgelsen kom det til en kort skudveksling, hvor ingen af parterne led tab.

Om formiddagen red preusserne atter imod Horsens – de danske dragoner befandt sig omkring Ølsted. Danskerne red nu via Hatting mod Torsted. En rytterkorporal og fem dragoner blev sendt ud for at afskære de preussiske husarer. Det var planen, at den resterende danske styrke skulle støde til med et flankerende angreb. Den udsendte patrulje bestod af korporal Bovense og dragonerne Bolteskov, Ringe, Hauglund, Viby og Brokmosehus.

Patruljen red over markerne, og det lykkedes at forblive uset indtil sekundet før angrebet. I fuld fart lod dragonerne deres heste springe over et hegn og en grøft og ud på landevejen nær en 12 -14 mands stor afdeling preussiske husarer. Ved denne manøvre styrtede Brokmosehus med sin hest. De resterende dragoner trak nu deres sabler og tordnede frem til angreb. Husarerne flåede deres karabinrifler frem og skød på klods hold mod angriberne. Dragonerne blev ikke ramt og huggede sig nu med deres tunge sabler vej gennem husarernes formation.

Preussiske husarofficerer.

Angrebet spredte de preussiske husarer, men de samlede sig hurtigt igen. Herefter udspillede der sig en voldsom kamp på landevejen. Dragon Viby havde dog tabt sin hjelm under overraskelsesangrebet og holdt sig derfor tilbage nu – uden hjelm ville det været fatalt at kaste sig ind i kampen mod den overtallige fjendtlige styrke.

På et tidspunkt fik dragon Bolteskov tildelt husarernes løjtnant et kraftigt hug i hovedet, så preusseren blødende sank forover på hesten. Det rystede husarerne, som begyndte at blive desperate. Dragon Ringe huggede også vildt omkring sig med sablen. I kampens hede lykkedes det en af husarerne at kløve dragon Bolteskovs hjelm, Bolteskovs hest stejlede og væltede bagover. Da Bolteskov rejste sig fra jorden, blev han beskudt af tre pistolbevæbnede husarer, som nu red deres kammerater til udsætning. Nu var krigslykken vendt.

Med blodet strømmende fra et sår i hovedet flygtede Bolteskov til fods ud over markerne. Kampen havde stået på i tyve minutter. De andre danske dragoner var hastigt redet væk mod Horsens – skarpt forfulgt af husarerne, som imidlertid snart opgav forfølgelsen. Nu stod kun den styrtede dragon Brokmosehus tilbage på kamppladsen. Øjenvidner har fortalt, at to husarer skød og dræbte den danske dragon da han ville overgive sig. Hans lig blev smidt i grøften.

Vreden over de tab, som man havde påført preusserne, var tydelig. Straks efter rytterkampen blev der sat en eftersøgning i gang for finde den undvegne dragon Bolteskov. Han havde på dette tidspunkt tiltvunget sig adgang til et hus i Torsted, hvor han gemte sig i et stort skab – men parret som boede i huset turde ikke huse den eftersøgte soldat. I stedet blev dragon Bolteskov skjult på et loft tilhørende proprietær Lassens gårds, Pilegaarden, i den anden ende af Torsted. Bolteskovs sabel og uniform blev gravet ned. Iført civilt tøj lykkedes det ham i løbet af nogle dage at komme via Hjarnø til et lazaret i Middelfart.

Flere af de preussiske husarer var blevet slemt tilredte i rytterkampen. Husarernes hårdt sårede leder, løjtnant Clemens August Graf von Galen, måtte holdes i sadlen af to mand, da de forlod Torsted. De sårede husarer blev efterfølgende forbundet på Ølsted Kro.

Ifølge oberst Castenskiolds rapport om kampen ved Torsted forsøgte den danske hovedstyrke at lokke husarerne længere frem mod Horsens, men kom i dette forsøg for langt væk til at kunne ilde til hjælp. Afstanden og terrænforhold forhindrede således hovedstryrkens planlagte opfølgende angreb. Siden har det dog vist sig, at dragonerne blev svigtet og ladt i stikkken af deres officer, løjtnant Sass. En af de dragoner, som ikke deltog i rytterfægtningen, har berettet, at den danske hovedstyrke under løjtnantens kommando blot ventede i en lavning nær Torsted – selv om alle vidste, at deres udsendte patrujle var i kamp, gav løjtnant Sass aldrig angrebsordre. Det var dragon Bolteskovs faste overbevisning, at hvis hovedstyrken var stødt til som planlagt, havde man besejret de preussiske husarer.

Den dræbte dragon Brokmosehus (som lød det civile navn Niels Peter Christiansen, født i Them) fik den 27. april 1864 en ærefuld begravelse i Horsens, løjtnant Clemens August Graf von Galen døde i 1870 som følge af skaderne, han pådrog sig i kampen ved Torsted … og den inkompetente, kujonagtige løjtnant Sass fik siden en højtstående position i Krigsministeriet. Den 22. april 1914. på 50 – årsdagen for rytterfægtningen, blev der opstillet en mindesten i Torsted omtrent der, hvor kampen fandt sted. Ved indvielsen deltog både Bolteskov og Haugland, som deltog i kampen i 1864. Stenen kan stadig ses i vejkanten på Vejlevej tæt ved Torstedskolen.

Mindestenen i Torsted.

Kilder:

Beskrivelse af rytterfægtningen og fejring af 50 – års jubilæet, A1374, Byarkivet

Fotoserie af preussiske og østrigske soldater, F141, Byarkivet

Bonden fra Ringe – Helten fra Torsted, Klaus Veltzè (red.)

Kirkebogen for 1857 – 1864, Horsens Vor Frelsers, Nim, Skanderborg

Fotos af mindesten i Torsted, B11198 og B12336, Byarkivet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.