Runestenene i Sønder Vissing Kirke

Sønder Vissing Kirke

I bogen ”Sønder-Vissing Sogn” fortæller Chr. Heilskov om runestenene i Sønder Vissing Kirke:

”Sognets maaske mest interessante Fortidsminder er de to Runestene i Kirken. Den største og mest historisk berømte af disse Runestene fandtes i 1836 i Kirkegaardsdigets østre Side, hvor den dannede Sidestenen til Kirkegaardsporten. Antagelig har den ligesom den mindre Runesten fra først af staaet paa eller ved en Høj i Nærheden. Gamle Folk i Sdr. Vissing fortalte i 1870’erne, at der forhen har ligget en Gravhøj paa det Sted, hvor Kirkens Vaabenhus nu er, og at den store Runesten har staaet ved denne Høj. Den blev sløjfet og Jorden anvendt til at fylde nogle Begravelser ved Altret med.

Det var Pastor J. L. Rohmann i Tønning, der opdagede den store Runesten, hvorpaa den blev undersøgt af Arkæologen P. G. Thorsen og i 1838 anbragt i Vaabenhuset. Derfra blev den i 1897 flyttet ind i Kirken, hvor den nu staar under Orgelet.

Dens Indskrift lyder på Nutidsdansk: ”Tova lod gøre Mindesmærke, Mistivis Datter, Harald hin gode Gormssøns Kone, efter sin Moder.” Her faar vi den interessante Oplysning, at Harald den gode, eller som han nu kaldes, Harald Blaatand, var gift med en Datter af Obotriterkongen Mistivoj, der ødelagde Hamburg 983 og døde ca. 990. Han og Harald Blaatand havde en fælles Fjende i den tyske Kejser Otto II, hvorfor de sandsynligvis har støttet hinanden mod Kejseren. Haralds Dronning hed altsaa Tova. I en gammel Rune-Kongerække kaldes hun Tora.

Den Omstændighed, at Harald Blaatands Svigermoder har faaet sin Mindesten i Sdr. Vissing, har fremkaldt den nærliggende Tanke, at der her har ligget en Kongsgaard før Vissing Klosters Tid. Historisk ved man ikke noget om den, men Harald Blaatands Svigermoder kan næppe være død her, hvis ikke der her har ligget en kongelig Ejendom. Forbindelsen med det ikke alt for fjerne gamle Kongesæde i Jelling synes da ogsaa en naturlig Tanke.

Den lille Runesten blev sammen med den store opdaget i 1836 af Pastor Rohmann. Ogsaa den laa i Kirkegaardsporten, men lige midt i Indgangen. I 1838 blev den udtaget og henstillet paa Kirkegaarden lige indenfor Diget, men flyttedes i 1897 ind i Vaabenhuset. Dens Indskrift lyder på Nutidsdansk: Toke gjorde dette Mindesmærke efter Abe (Ebbe), sin Fader, en klog Mand. Stenen synes efter Sproget at være lidt yngre end den store, dog næppe saa sent som Aar 1000.

Ligheden i indramningen af de to Indskrifter tyder paa, at de maa have staaet ganske nær hinanden. De har ogsaa den Ejendommelighed, at de begge, især den mindre, er forsynede med skaalformede Fordybninger, der synes at stamme fra den yngre Stenalders Soldyrkelse og at skulle være Symboler paa den hellige Ild. Man har altså benyttet allerede tilstedeværende i en langt fjernere Fortid udsmykket Stene. Begge Runestene menes at stamme fra Tidsrummet ca. 970-80.”

Læs mere

46.4 Sønder-Vissing Sogn : landskabeligt og historisk skildret /Chr. Heilskov. – Haase, 1951. – 88 sider : illustreret af forfatteren

Kulturarv.dk

Harald Blåtands kones runesten i Sdr. Vissing

Danske Runeindskrifter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.