Den del af Vestergade-kvarteret, der er bebygget sidst, befinder sig vest og nord for Statsfængslet. Her ligger en række gader, hvis navne henviser til den ældre del af Horsens bys historie.
Priorsløkkevej er opkaldt efter prioren på Skt. Hans kloster, som i middelalderen (ca. år 1000-1550) lå lige øst for Horsens, nogenlunde hvor Stjernholmsgadekvarteret ligger i dag. Dette kloster havde en række marker her nord for byen og et minde om disse udgøres af Priorsløkkevej, som fik dette navn i 1926. Kort tid efter, nemlig i 1927, blev to veje navngivet henholdsvis Borgmestervej og Rådmandsvej.
Selve Horsens by var i gamle dag omkranset af marker. I 1600-årene lå der i området her nord for byen, og lige i nærheden af den såkaldte Lovby skov, nogle marker som kaldtes borgmesterjorden og rådmandsjorden. De var en del af den fælles bymark, men blev i perioder indhegnet af borgmester og rådmænd, som ønskede at udnytte dem til egen fordel. Det er disse marknavne der går igen i vejnavnene.
Endelig vækker også Kyradservej mindelser om gamle dage. Vejen har fået navn efter Det Slesvigske Kyrasserregiment, der sammen med andre rytterregimenter gjorde Horsens til en regimentsby mellem 1724 og 1842. Disse regimenter benyttede forskellige steder på byens mark til eksercerplads, men i 1800-tallets begyndelse holdt de til på den eksercerplads, der strakte sig på begge sider af nuværende Vestergade, bl.a. i det område, hvor Kyradservej i dag ligger.
BMK.
Artikel fra Horsens Folkeblad om Priorsløkkevej
Priorsløkkevej – Et stykke af Horsens Historie. På en af mine ture ud i naturen omkring Horsens, ville jeg en dag ned på engene nedenfor Løvhøj. (Horsens Folkeblad, 07.10.1988)