Orla Kjeld Bothe

 

Af Lars Bo Larsen

Orla Kjeld Bothe, født d. 14. september 1945, student fra Haderslev Katedralskole, ingeniør fra Horsens Ingeniørhøjskole.

Byggematador, idemand, projektmager og investor i Horsens, som i begyndelsen af 1990´erne totalrenoverede Horsens Ny Teater, som han også var en af hovedmændene bag og bestyrelsesformand for. Som bestyrelsesformand ansatte han shippingmanden Frank Panduro som teaterdirektør for Horsens Ny Teater.

Orla Kjeld Bothe har været involveret i en lang række af byggeprojekter i Horsens; Bilka, Levyhus, Forum Horsens, Åparkcentret, Megascope, Horsens Centret (med bl.a. Elgiganten, Sundhedshuset, Vestjyske Bank og flere andre). Ligesom Bothe har en ikke uvæsentlig andel i Horsens “nye image” som kulturby med globalt berømmede artister som Rolling Stones og Robbie Williams. Orla Kjeld Bothe var/er primus motor i sponsorforeningen HNT & Friends, hvor lokale erhvervsfolk betaler årlige sponsorater til Horsens Ny Teater.

Orla Kjeld Bothe modtog i 2006 Horsens Folkeblads Bojsens-pris, og i 2013 fik Levyhus Horsens Byforskønnelsespris.

Kilder:

– Horsens Folkeblad, tirsdag d. 24. november 1998. Artiklen “Klar til tredje halvleg”
– Horsens Folkeblad, lørdag d. 23. januar 2016. Artiklen “Horsens´store projektmager slipper tøjlerne”
– Horsens Folkeblad, lørdag d. 23. januar 2016. Artiklen “Bothe har sat sit præg på Horsens”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.