Uddrag af ”Mine drengeår i Torsted” af Ejner Rau
Når jeg tænker tilbage på mine drengeår i Torsted, er det næppe til at forstå, så hurtigt udviklingen er gået. Dengang var Torsted en hyggelig landsby med mange store gårde og et gadekær. I den gamle smedie blev hestene skoet. Det fandtes også en lille stråtækket købmandsbutik, hvor man hos Sofie kunne få et stort kræmmerhus bolcher for 10 øre, men det var mange penge dengang, så det var ikke en hverdagsfornøjelse.
Det var før, bilen blev hver mands eje, så når folk kom kørende til gudstjeneste i hestekøretøj, blev hestene opstaldet i den daværende kirkestald, som lå i forbindelse med den gamle gulkalkede skole.
Skolen lå der hvor Sognehuset nu ligger. Der var for øvrigt ingen gymnastiksal i skolen, så al gymnastik foregik ude i det fri, hvor der var udendørs ribber op af gavlen. Jeg husker fra skoletiden, når det var sæson for at plukke æbler og pærer, fik vi lov i frikvartererne til at hjælpe lærer Schroll med dette.
Min far – Christian Rau – havde Torsted bageri. Bageriet lå der, hvor Torsted Auto nu ligger, nemlig på hjørnet af Vejlevej og Ørnstrupvej. Bageriet blev nedrevet i 1956 til fordel for en udvidelse af hovedvejen.
Jeg husker tydeligt, når der skulle køres brød ud under krigen til forretningerne i Horsens. Dette foregik dagligt med hestevogn, og for mig var det alle tiders at få lov til at være med brødkusken rundt. Derimod når brødet skulle køres ud til gårdene og husmandsstederne, som lå langt fra bageriet, benyttede vi vores varevogn, som kørte på generator-træ. Om vinteren, når sneen lå højt, spændte vi heste for kanen, men det havde også sin charme …
Læs resten af artiklen her: side 1 og side 2
Læs mere
”Mine drengeår i Torsted” af Ejner Rau fra ”Torsted omkring advent og jul” 1985, 10 årgang