Marryat Johansen

Marryat Johansen (Købmand, f. 28.11.1923 – d. )

Jubilæum

Når en borger på sin livsbane passerer en nærmere bestemt milepæl, er det skik og brug i dette Jubilæernes land, at begivenheden trækkes frem i det rampens lys, der kaldes Dagbladenes spalter. Ingen undgår sin skæbne, når da ikke vedkommende ligefrem har sat syv segl for munden – og så kan det endda knibe at slippe ubemærket over dagen.

Nu er turen kommen til et af Horsens mest kendte ansigter. Indehaveren af det gamle ansete firma Ludvig Holm & Co., købmand Marryat Johansen, der på fredag passerer den milepæl, der kaldes 25 års Jubilæet. Den kendte Horsens borger har den dag været forretningsmand her i byen i dette åremål. Selv om ”Marryat”s sølvstænk i håret borger en smule for, at det virkelig er muligt, at han nu træder ind i Jubilarernes række, taler ellers såvel hans indre som ydre personlige egenskaber kraftigt herimod.

Han har endnu ungdommens lette sind og lyse humør akkurat som da han i sine unge år flyttede sit Domicil fra hovedstadens Christianshavn til den østjyske fjordby, hvor han siden har boet. Og sådan vil det være med ”Marryat” også, når han passerer de følgende milepæle, for selv om Christianshavnerdagene kommer nok så langt på afstand, vil han aldrig blive gammel. Marryat Johansen er i besiddelse af flere personlige egenskaber end de fleste af hans standsfæller. Han er selskabsmand, sportsmand og forretningsmand par excellence samtidig med, at han er velbevandret i adskillige af kunstens grene.

Det ville ikke være i overensstemmelse med virkeligheden, hvis vi skrev at Jubilaren kun har venner, og han ville vist ikke selv synes om det for ”Marryat” har, som den impulsive natur han er, sin egen facon at sige sin mening på, hvad enten det er behageligt for den pågældende eller ej. Det hindrer dog ikke, at vennekredsen er stor i denne by og over det ganske land. Fredagen vil bære vidne herom.

Tillykke!

Don C.

Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek

Horsens Avis den 13. august 1904

Medaljen for druknedes redning

Er med tilladelse til at bære samme, tildelt Købmand Marryat Johan Frederik Johansen af Horsens, for den 22. august 1892 at have reddet en 5 årig dreng Oscar Henry Christensen fra at drukne i Holmens Kanal i København.

Kirkekontoret HA , HF 27.12.1904

Solister Købmand Marryat Johansen og Adjunkt Marius Ottosen

Horsens Avis d. 28. november 1923: Købmand Marryat Johansen 25 års jubilæum

Se også Købmand Ludvig Holm

Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.