Kvindeudvalget i Lundum-Hansted

23. årgang nr. 3 – Broen – 2011

Af Leif Henning Kristensen

Forord

Mandag den 17. maj 2010 blev jeg ringet op af Inger Kristensen, Hansted, der spurgte, om jeg troede, at lokalarkivet på Egebakken kunne være interesseret i at få nogle gamle forhandlings-protokoller og regnskabsbøger, ja, der var også nogle gamle bilag. ”Det er jeg ret sikker på!” svarede jeg og aftalte med Inger, at jeg skulle hente materialet efter pinse; det blev så den 27. maj.

Inger Kristensen afleverede en kassebog for Lundum-Hansted Socialdemokratisk Forening fra årene 1943 frem til 1963. En gammel skrivemappe med bilag fra kvindeudvalget, en regnskabsbog for socialdemokratisk kvindeudvalg, og to forhandlingsprotokoller for kvindeudvalget i Lundum-Hansted. Disse materialer var opbevaret ved Inger og hendes afdøde mand Verner Kristensen, som var mangeårig kasserer i socialdemokratisk forening i Lundum-Hansted.

Jeg vil her med denne artikel beskrive nogle af de aktiviteter Kvindeudvalget stod for i de år, hvor det eksisterede. Med direkte afskrivning af forhandlingsprotokollen bruger jeg kvindernes egne ord og tilføjer egne kommentarer.

Et tidsbillede

Aktiviteterne i starten viser klart, at det er lige efter anden verdenskrig; der er mangel på varer og penge, men der er brug for sammenhold, initiativ og samvær. Det er kvinder, der har styrke, mod og vilje til at gå ind og gøre en forskel, for at bruge et moderne udtryk, men også til at få gennemført nytænkning angående de sociale aspekter og livet i Lundum-Hansted kommune.

Det kan nok være svært at forstå for folk, som nu bor her i det gamle område, at det var nødvendigt med en ekstra indsats. Men I må forstå, at den såkaldte infrastruktur dengang, var en helt anden, end i dag. Vejene var gode efter datidens forhold, men transporten foregik hovedsageligt på gåben eller cykel. Der var godt nok tre lillebiler(taxivognmænd) i kommunen, Åge Nielsen på Kærvej, Peder Svane i Hansted og Charles Bryde i Rådved. Men dem brugte man kun, når man skulle noget særligt.

Der var ikke noget gadelys, kun et par lamper ved centralskolen og ved brugserne i Hansted-Egebjerg og Lundum, og udenfor telefoncentralen, så der var lidt skummelt, når det blev mørkt. Folk, der gik eller cyklede om aftenen, havde en lommelygte i hånden, eller en dynamolygte på cyklen, der kunne høres bedre end den lyste; nogle havde endda stadig en karbidlygte på cyklen.

Så det projekt, disse kvinder gik i gang med, synes jeg, fortjener at blive fortalt. Tiden og forholdene var, som de var, og kvinderne var også vant til det, men det er alligevel imponerende, alt det de satte i værk i en periode over tyve år, tiltag der stadig er i gang, bare på andre fronter, som Inger Kristensen sagde til mig: ”Det, der var dengang, er det, som nu foregår i menighedshuset og Egebakken i dag, bare på en anden måde”.

Nogle historiske oplysninger hentet fra Gyldendals store danske åbne encyklopædi

Ved det moderne partivæsens opkomst var kvinder som hovedregel reelt, sommetider også formelt udelukket. Først med kampen for kvindevalgretten i begyndelsen af 1900-tallet begyndte partierne for alvor at interessere sig for at organisere kvinderne. Enkelte partipolitiske kvindeforeninger var dannet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, men der var i danske partier en stadig diskussion om, hvorvidt kvinderne skulle organisere sig selvstændigt. Inspireret af de stærke kvindeorganisationer i bl.a. det svenske og det østrigske socialdemokrati tog Louis Pios datter, Sylvia Pio (1878-1932), i 1928 initiativ til de første socialdemokratiske kvindeudvalg trods modstand i partiet.

På højdepunktet i begyndelsen af 1960′erne var der kvindeudvalg i halvdelen af de socialdemokratiske partiforeninger, i alt over 700. Gennem foredrag, sykurser og udflugter kom kvinder ind i partiet, og nye kvindelige ledere blev uddannet.

Venstres Kvinder, der blev oprettet 1928-29, samlede også tusindvis af kvinder, primært landbokvinder. I Det Konservative Folkepartis kvindeorganisation (oprettet 1936) optog man også kvinder, der ikke var medlem af partiet. Det Radikale Venstres Landskvindeudvalg havde derimod kun få lokale kvindeudvalg.

I 1960′erne kom kvindearbejdet i partierne i krise; tiden var afgjort imod selvstændige kvindeorganisationer, og alle kvindeudvalgene med undtagelse af de konservative blev nedlagt. Efter et generationsskifte kom der i partierne nye, udadvendte kvindeorganiseringer, der ikke delte de tidligere kvindeudvalgs forsigtighed.

Stærkest inden for partierne stod Socialistisk Folkepartis kvindegrupper (1970/71-88), der ideologisk og med deres vægt på autonome grupper stod rødstrømperne nær. De bidrog til dramatiske forandringer i Socialistisk Folkeparti med bl.a. kønskvotering og kvindepolitiske programmer.

Efterhånden har ligestillingsudvalg med både kvindelige og mandlige medlemmer afløst kvindeorganiseringerne i partierne.

Kvindeudvalgets lokale opstart

Ved Socialdemokratisk møde i Hansted Forsamlingshus den 20. september 1946 blev nedsat et kvindeudvalg bestående af følgende:

Fru lærer Rasmussen Raadved
Fru Bodil Andersen Lundum
Fru Else Andersen Lundum
Fru Hegelskov Kristensen Hansted
Fru Ingeborg Jensen Hansted
Fru Elly Rasmussen Egebjerg
Fru Anna Kristiansen Egebjerg

Den 10. oktober samme år og samme sted afholdtes konstituerende møde med bestyrelsen. Ved dette møde valgtes Fru Lærer Rasmussen, Raadved, til formand, Elly Rasmussen til næstformand og Anna Kristiansen til sekretær.

Det bestemtes samtidig, at afholde et møde i Raadved Skole den 22. oktober for at søge oprettet sykredse til tøj reparation. Her var der mødt en snes husmødre, og der oprettedes to kredse, en i Lundum med 8 medlemmer, og en i Raadved og Egebjerg med 9 medlemmer. Den sidstnævnte kreds påbegyndte syning ved Vera Steffensen, Centralskolen, den 29. oktober. Næste møde til syning hos Fru Valborg Rasmussen Raadved den 11. november.

Marmelade

Bestyrelsesmøde afholdtes hos Fru Lærer Rasmussen, Raadved, den 18. august, hvor der vedtoges at koge marmelade af spildfrugt, og der blev kogt marmelade den 28. og 29. august i Hansted Forsamlingshus. Mandag den 21. december 1947 uddeltes den af Kvindeudvalget kogte marmelade, ca. 280 kg. Der uddeltes 1 kg. pr. person fortrinsvis til rentemodtagere (aldersrentemodtagere nutidens folkepensionister) og børnerige familier.

Året efter holdes der møde ved Anna Kristiansen Egebjerg, hvor man vedtager igen at koge marmelade, og den blev kogt den 18.-19. august i Hansted Forsamlingshus. Den 12. august afholdes der et bestyrelsesmøde hos Else Andersen, Lundum, hvor der blev bestemt, at der skulle koges mere marmelade af al den spildfrugt, der var dengang, og der blev så igen kogt marmelade i Hansted Forsamlingshus den 21. september.

Den 19. december 1948 afholdes der møde hos Ingeborg Jensen, Hansted, hvor det vedtoges at uddele den af kvindeudvalget kogte marmelade. Den blev så uddelt den 21. december med 1 kg. pr. person til alders- og invalidepensionister og familier med børn. Onsdag den 23. februar 1949 afholdes der nyt møde, hvor det bestemmes, at de tiloversblevne 42 kg. marmelade måtte uddeles til de arbejdsløse, 20 kg. i Hansted-Egebjerg og 22 kg. i Lundum, begge steder den 28. februar 1949.

Det fremgår ikke, hvordan man skaffede sukkeret til marmeladen. Besættelsestidens sukkerrationering i Danmark blev først ophævet den 24. oktober 1952.

Sykurser/Vinterafslutning

Bestyrelsesmøde afholdtes hos Ingeborg Jensen, Hansted, den 9. september 1947. Det vedtoges at afholde sykursus i centralskolen med Fru Olesen som kursusleder, og det påbegyndtes torsdag den 6. november med 22 deltagere.

Om foråret, tirsdag den 9. marts 1948 hos Elly Rasmussen, hvor der vedtages at afholde en lille afslutningsfest for deltagerne i vinterens sykursus. Torsdag den 1. april 1948 afholdtes der afslutningsfest på sykursuset, hvortil var inviteret deltagernes mænd samt formanden for aftenskolenævnet, skoleinspektør Knudsen og Frue.

Man bænkedes om det smukt pyntede og veldækkede kaffebord. Elly Rasmussen bød velkommen til de forskellige gæster og man sang en sang, derefter læste Skræddermester Olesen, Horsens, digte på jysk af Anton Berntsen, som vakte stormende jubel. Derefter blev kaffen serveret, og så gav Fru Olesen en redegørelse for vinterens arbejde. Der var syet 167 stk. tøj, hvilket Fru Olesen betegnede, som meget fint. Der veksledes nu med sang og oplæsning af Hr. Olesen og skoleinspektøren. Ved 22.30 tiden sluttedes der med en aftensang, og mange af deltagerne var enige om at prøve et sådant kursus til næste vinter.

Året efter, den 31. marts 1949 afholdes der afslutningsfest for sykursus i Centralskolen, deres mænd er inviteret med, samt skoleinspektøren Knudsen med Frue, men de kunne ikke deltage på grund af sygdom. Elly Rasmussen bød velkommen på kvindeudvalgets vegne, man sang en sang og derefter serveres kaffe ved et veldækket bord. Derefter læste skræddermester Olesen nogle jyske fortællinger m.m., som gjorde stor lykke. Der blev sunget flere sange og ved 22.30. tiden brød man op. Der var enighed om, at det var en vellykket aften, og at man gerne ville, om der kunne blive sykursus hver vinter.

Den 4. april holdt man møde ved Valborg Rasmussen i Raadved, hvor man gennemgik kassen, og der bestemtes at give skoleinspektør Knudsen en gave for hans arbejde med sykursuset om vinteren.

Sykurserne fortsætter år efter år med stor deltagelse. Og afslutningsfesterne har altid et kulturelt præg.

Nordisk kvindeuge

Tirsdag den 18. september 1948 afholdes der bestyrelsesmøde hos Elly Rasmussen, hvor det blev vedtaget, at et medlem skulle med til den Nordiske Socialdemokratiske Kvindeuge, og det blev Elly Rasmussen.

Dilettant

Den 15. august 1950 afholdes der høstfest i Raadved forsamlingshus, og der var 70 deltagere om de pænt pyntede kaffeborde. Der opførtes et lille stykke dilettant, der høstede stort bifald, derefter gik dansen lystigt til ud på natten.

Den 2. februar 1956 var Horsens dilettant forening, ”Håbet”, hyret til at spille stykket: ”Søstrene Vestergårds hyggespreder” i Egebjerg forsamlingshus. Dilletant forestillinger i Egebjerg forsamlingshus, var også noget man så frem til her på egnen, det var et stort tilløbsstykke at se de lokale optræde, Mekaniker Regnar Sørensen og frue, Jens Have og Rasmus Post og mange flere. Nu om stunder kører det jo som revy i forsamlingshuset, med lokale aktører og stadig med stor tilslutning.

Ældretransport

Ved et møde hos Jenny Liboriussen i Lundum den 4. september 1950 beslutter man, at kvindeudvalgets kasse skal betale for at få de ældre i kommunen kørt til valg. Udvalget var fremsynet og opmærksom på, at det var et problem at få deres ældre vælgere frem til afstemningsstederne. Ved at tilbyde transport gjorde man det samtidig svært at undslå sig for ikke at afgive sin stemme. Nu om dage er det jo offentlige midler, der betaler for transport til valglokalerne.

Udflugt

Bestyrelsesmøde den 10. maj 1949 afholdes ved Jenny Liboriussen Lundum, hvor Elly Rasmussen vælges til formand. Man vedtager der skal være udflugt den 17. dennes, så der skal agiteres for dette. Bestyrelsen består af: Rigmor Steffensen, Elna Hansen, Martha Christensen, Elly Rasmussen og Jenny Liboriussen.

Tirsdag den 17. maj 1949 deltog der 18 damer i turen til Horsens sammen med andre medlemmer af Østbirk-kredsen samt Bjerre Herred. Man mødtes på rådhuset kl. 14, hvor formanden for kvindeudvalget i Horsens, Fru Emilie Rasmussen, bød velkommen, og Borgmester Juliussen talte. Derefter gik turen til M.A. Pedersens fabrik, hvor man fik lov at se hele foretagendet, en stor syfabrik med mange ansatte, som var beliggende på Sønderbrogade (hvor Ørelægerne er i dag). Dernæst så de det nye fritidshjem, og de gamles hjem med sygeafdelingen m.m., og der var afslutning i ungdomshjemmet.

Et år er man i Skanderborg, ser Slotskirken, drikker eftermiddagskaffe i Dyrehave pavillonen, derefter ser man Åndsvage anstalten Sølund og slutter med medbragt aftensmad i Dyrehaven.

Et andet år mødes man på Banegården i Horsens, hvor der er biler til befordring rundt i byen, man ser Andelsvaskeriet, tager på Lunden, hvor der er fælles kaffebord, derefter ud og se Søndermarksskolen, hvor man spiste medbragt mad, og slutter med en gratis biograf forestilling i Teater Bio, som er arbejderbevægelsens på det tidspunkt.

Silkeborg er man et andet år med 79 deltagere, hvor de ser Husholdningsskolen. Til skolen var der knyttet et dagplejehjem med 27 børn.

Onsdag den 7. juni 1950 afholdt kredskvindeudvalget udflugt til Vejle og Grejsdalen, hvor der deltog 9 personer fra Lundum Hansted afdelingen. Der besøgte man Vejle Dampmølle og husholdningsskolen, hvor forstanderinden var vært til en kop kaffe. Derefter besås aldersrenteboligen. Der spistes aftensmad ved Grejsdalen, og der blev afsluttet i Arbejdernes Forsamlingshus i Vejle.

Vejle besøgtes over flere år med stederne Munkebjerg, Trædballehus, og ”Himmelpind” og Zoologisk have. Kolding besøges 1957, hvor man ser hørfabrikken og radiofabrikken ”Audiola”.

Kvinderne var på den måde ude at se, hvad der foregik i andre kommuner, og hvad deres borgere der, blev tilbudt af uddannelser og aktiviteter.

Indsamling

Kvinderne samler ind til Mødrehjælpen på den årlige dag. Indsamlingerne var noget vekslende, et år sendes der 15 kr. men i 1963 har man samlet 263 kr. ind til mødrehjælpen.

Høstfest

Der holdes bestyrelsesmøde ved Rigmor Steffensen, dato ikke angivet. Det bestemmes, at der skal tegnes til sykursus, som skal starte den 1. oktober 1949. Derefter bestemmes det, at der skal afholdes et høstgilde i Raadved forsamlingshus den 27. august, og at der skal tegnes til dette.

Kvindeudvalget afholder høstgildet den 27. august i Raadved forsamlingshus. Der var mødt 98 deltagere til fælles kaffebord og dans bagefter.

Høstfesterne havde mange deltagere, med god stemning musik og dans. På et tidspunkt er adgangen til festerne en pakke pr. person eller par. Pakkerne holdes der auktion over, og beløbet, der indkommer, er med til at finansiere festerne.

Husmoderafløsning

Torsdag den 30. marts 1950 afholdtes sykursus afslutning på Centralskolen, der var samlet ca. 40 til kaffe, og lærer Rasmussen læste op, og fru Olsen redegjorde for vinterens arbejde. Der afholdes kort derefter, dato ikke angivet, et vigtigt bestyrelsesmøde, som vil få betydning for mange familier i Lundum- Hansted kommune, hos Elly Rasmussen Vandværksvej nr. 5 Egebjerg.

Bestyrelsen Jenny Liboriussen, Valborg Rasmussen, Elly Rasmussen, Rigmor Steffensen vedtager, at indsende ansøgning til sognerådet om oprettelse af Husmoderafløsere i kommunen (nutidens hjemmehjælpere).

Ansøgningen til sognerådet var noget, der skabte debat i kommunen. Var det nu nødvendigt, var det ikke bare noget nymodens pjat det der ”Husmoderafløsning”. Ja dem, der sad på magten i sognerådet havde jo ikke problemet. Hjemme på deres gårde havde man jo ansat piger, til arbejdet i huset. Men ved almindelige både ældre og yngre familier, hvor der var skolesøgende børn, sygdom og fødsler, var det en stor hjælp til det daglige virke, såsom børn vask og mad. Så det var rigtig godt set, virkelig fremtidsorienteret. Det var et stort fremskridt for alle kvinder i kommunen og gav også arbejde til flere kvinder, som godt ville ud på arbejdsmarkedet.

Det fremgår desværre ikke, om svaret fra sognerådet er positivt, men husmoderafløsningen indføres et år eller to efter. Politiske ting, har det jo med lige at skulle modne, så andre kan høste æren for tingenes tilblivelse! Det ser man jo stadig.

Højskole

På et bestyrelsesmøde den 11. oktober 1949 hos Martha Christensen, Egebjerg, oplyses om, at der kan komme nogen på weekendtur til Ry Højskole lørdag den 29. og søndag den 30. oktober, og om der var nogle fra udvalget, der kunne tænke sig det.

Lørdag den 29. oktober rejste tre af kvindeudvalgets bestyrelse til kursus og foredrag på Ry Højskole. Opholdet varede i to dage og kostede 12 kr. pr deltager, der blev betalt af kvindeudvalgets kasse.

I 1950 skrives der i protokollen: ”Det var to indholdsrige dage vi tilbragte på skolen hvor vi læste og så meget, og enhver kan have både god fornøjelse og glæde af og deltage, så lad os slutte op til sådanne dage”.

På højskolerne tager man samfundets problemer op, der holdes foredrag om den hjemmearbejdende hustru og den udearbejdende, et aspekt der tårner op i horisonten, kvinderne er nu mere på vej ud i arbejdsmarkedet end tidligere. Et nyt udtryk er opstået i 1955 ”Hobby arbejde”.

Man vil søge om at afholde kursus efter aftenskoleloven. Det gives der tilladelse til, og hobby kurser afsluttes med udstilling af de forskellige ting, der var lavet i vinterens løb.

Hyggeaften

Der var hyggeaftener i vinterhalvåret, de afholdes i private hjem på skift, hvor man synger og skiftedes til at læse op af en bog. Man diskuterede, der strikkes og snakkes og grines, når ordene, der oplæses, af og til udtales forkert, man hygger sig, har selv brød med til kaffen (fjernsynet var kun hos meget få familier).

Den 20. marts 1953 er der afslutning på vinterens hyggeaftener, som holdes hos Elly Rasmussen Vandværksvej 5. Hver kvinde havde inviteret sin mand med, så der var 21 deltagere. Aftenen blev vellykket med sang og smukt veldækket kaffebord, der blev takket til Elly Rasmussen, fordi hun stillede sit hjem til rådighed til så mange, og deltagerne ønskede at det måtte fortsætte hver vinter med hyggeaftener.

Kassebeholdning/ Generalforsamling

Den 11. april 1949 afholdtes der generalforsamling sammen med partiforeningen. Rigmor Steffensen oplæste protokol og regnskab, kassebeholdningen var 87 kroner og 2 øre. Aftenen sluttede med kaffebord, hvor socialdemokratisk forening var vært.

Der betales ikke direkte kontingent til kvindeudvalgets kasse, man betaler ca. 2 kroner for at deltage i sykursus i vinterhalvåret. Pengene til at drive det for fremskaffes ved de forskellige fester, hvor der sælges diverse lotterier, og man holder pakkefester. Er der lavvande i kassen, går partiforeningen ind og støtter, der betaler medlemmerne jo deres kontingent. Balancen i regnskabet er i underkanten af 700 kr. eller mindre gennem hele udvalgets levetid.

Det besluttes at gå i samarbejde med Husmandsforeningen og ”Egesvang” idrætsforening, om at afholde fælles andespil i december. Der blev 120 kr. i overskud, som blev fordelt mellem de tre foreninger. Andespil/flæskespil blev aldrig gennem årene nogen større økonomisk fordel for foreningerne.

Generalforsamlingen i parti og kvindeudvalg afholdes i Raadved forsamlingshus den 6. maj 1950, regnskabet viser, at der nu er en kassebeholdning på 244,08 kr.

Stiftelsesfest

Den 19. november 1956 afholdes der 10 års stiftelsesfest i Lundumskov forsamlingshus. Der var mødt 40 personer til fælles kaffebord. Først var der underholdning ved Fru Emilie Rasmussen, Horsens. Derefter læste Fru Dorthe Andersen, Horsens små digte på jysk. Efter kaffebordet blev der spillet op til dans, og ind imellem blev der holdt auktion over ti pakker ad gangen. Festen sluttede ved 2.30 tiden.

På dette tidspunkt er alle hovedtrækkene i kvindeudvalgets aktiviteter sat i værk. Aktiviteter, som fortsætter år efter år med mange forskellige kvindelige deltagere i bestyrelsen og i de projekter, som afholdes. Alt gennemføres, der er ingen aflysninger at se i protokollerne. Der er ingen tvivl om, at kvindeudvalget havde sin berettigelse og gav mange kvinder et indholdsrigt liv ved siden af de daglige gøremål.

Det var datidens ildsjæle, der tog initiativet, nogle mere end andre, sådan som det jo også er i vor tid. Tre af kvinderne, Elly Rasmussen, Ragnhild Laursen, Inger Kristensen, gik hele vejen og fik politisk indflydelse i hverdagen, blev meningsdannere og kom i sognerådet i Lundum-Hansted kommune (kvindelig indflydelse, det trængte det mandsdominerede sogneråd også til)

De sidste år

Det er tydeligt de sidste år, at det kniber med tilslutningen, især afslutningsfesterne, hvor det store samlingspunkt tidligere var det fælles kaffebord. Deltagerne kommer først, når der spilles op til dans, tiderne ændrer sig, industrisamfundet kører derud af, og man tager beslutningen i bestyrelsen.

Torsdag den 8. april 1968 afholdes der bestyrelsesmøde hos Valborg Rasmussen i Lundum, hvor det besluttes at ophæve kvindeudvalget her i kommunen, man lukker og slukker, og den 18. april 1968 overførers kassebeholdningen 73,54 kr. til socialdemokratiskforenings kasse.

Kilder

Kvindeudvalgets protokol

Inger Kristensens oplysninger

Gyldendals store danske åbne encyklopædi

Leif Kristensen egne erindringer

Fotos udlånt af: Frede Liboriussen, Viggo Laursen, Bent H Kristensen, John Larsen, Ry Højskole