Stiftelsen
Kvindeligt arbejderforbund i Horsens blev stiftet d. 9. marts 1899. Afdelingen blev startet af de kvindelige arbejdere på bryggeriet. I 1907 oprettedes en afdeling bestående af maskinstrikkerne hos fabrikanterne K. Madsen, Mouritsen og Meyer.
De første 20 år var afdelingens historie præget af arbejdet med at organisere flere medlemmer, og i 1909 var medlemstallet oppe på 96 kvinder. I perioden 1914 – 1920 blev medlemstallet fordoblet, og man nåede op på 250 medlemmer.
KAF måtte dog også afgive medlemmer til andre fagforbund, bl.a. udtrådte 18 kvindelige bryggeriarbejdere i 1911 for at overgå til Bryggeriarbejdernes Fagforening.
Fanny Jensen
I 1913 blev Fanny Haraldina Alfrida Jensen valgt som formand for afdeling 1 i Horsens, og da de to afdelinger blev lagt sammen i 1915, blev hun formand for begge. Denne post besad hun frem til 1931, hvor Marie Nielsen overtog formandsposten.
Da Fanny Jensen gik af, ændrede man strukturen i afdelingen, således at kasserposten blev inddraget. I stedet lagde man formandsposten og kassererposten sammen på en fastlønnet forkvinde: ”… der skulle føre de lokale forhandlinger, lede arbejdet i afdelingen, samt føre den daglige korrespondance, foretage kontrol af arbejdsløse. Udbetaling af understøttelse, indbetaling af kontigent foruden at føre såvel forbundets som arbejdsløshedskassens regnskaber.”
Stigende medlemstal
I løbet af 1930’erne steg medlemstallet især pga. nyorganisering af en række virksomheder bl.a. på Foldagers Vaskeri, Dynamofabrikken og Hede Nielsen. Desuden overgik kvinderne ved kommunens rengøring til KAF i 1932.
Bl.a. Dynamofabrikken var ikke interesseret i, at kvinderne organiserede sig, og i 1933 brød forhandlingerne sammen. KAF bebudede derfor strejke, men det ønskede kvinderne på Dynamofabrikken dog ikke, og det lykkedes til sidst parterne at nå til enighed men ikke på forbundets lønkrav, der var på 49 øre og 55 øre pr time. Først da KAF fik støtte fra Fællesorganisationen lykkedes det at få kravene igennem.
Chikane fra arbejdsgiversiden
Også de kvindelige arbejdere på Hede Nielsen blev udsat for chikane, da man organiserede sig, og det førte til en artikel i Horsens Socialdemokrat d. 11. december 1933: ”Det er nu lykkedes at faa Flertallet af de arbejdende Kvinder organiseret. Dette er nu kommen Arbejdsgiveren for Øre og gennem deres Værkførere og Mestre lader de nu Kvinderne vide at de uorganiserede vil blive favoriserede i Fremtiden. Alt sammen for at komme Organisationen til Livs. I Lørdags blev den første Kvinde fyret og Mesteren var endog så elskværdig at nægte hende et Fyrebevis. At den slags forfølgelser modtages med Harme af de Organiserede Arbejdere her i Byen erforstaaeligt. Vi havde ment, at hele dette Organisationsarbejde kunde være ordnet ad fredelig Vej; men det synes Virksomheden ikke at være indstillet paa.”