af Felix Vestergaard
Den 2. slevigske krig og de store troppekoncentrationer i Horsens og omegn har sat sig mange arkivalske spor. I Byarkivets samling findes blandt andet en almanak, hvori den 30 – årige husmoder Johanne Sophie Horn har skrevet små noter om dagligdagsting som husholdningens sukkerforbrug – men også noter om en vis Lieutnant Funck som sammen med sin oppasser var indkvarteret hos familen Horn i Søndergade 17. I Byarkivets besiddelse er også et eksemplar af Horsens Vejvise, hvori det er skrevet udførlige lister over den mængde øl, tobak og fødevarer, som blev tvangsudleveret til den preussisk – østrigske koalitionsstyrker.
Flere horsenianere førte dagbøger under krigen, og enkelte af disse dagbøger er siden blev transskriberet og udgivet. Det gælder for adjunkt Christian Jørgensens og for skoledrengen Alexander Lindes dagbogsoptegnelser. Desuden findes der breve, som tegner et billede af det besatte Horsens i 1864 – blandt andet et brev dateret den 19. marts 1864 skrevet af Carl Addit Henrik Kampmann. En afskrift af brevet findes i tidsskriftet “Slægt & Stavn” (1996:4).
På en gård i oplandet til Horsens findes stadig en malet indskrift fra 1864 udført af preussiske garde – grenanderer fra Regiment Königen Augugustas første kompagni under Hauptmann (dvs. kaptajn) von Rosenberg. Indskriften er malet på en bræddevæg i gårdens lade. Teksten lyder:
Sieben von diesem 8 haben alle bei den Dannewerke, Fredericia, Gudsö, Düppel und Aalburg mitgemacht. 1te Comp. Augusta 1864.
Schmeltzer. J. Pinter. Nordhus. Frings. Kettler. Teis.
Unteroffizier Menne. J. Müller.
Hen over indskriften er der midt i det hele, som en slags grafiti, tilføjet:
E. (eller C.) Menne
Lausemichel Müller Kleistermeister
Det er tydeligt, at graffitien er malet med en anden håndskrift og med grovere penselsstrøg. Ordene Lausemichel (betydning “lusemikkel” eller lign.) og Kleistermeister er skældsord, der formentlig er tænkt som nedsættende øgenavne eller som en grov spøg. Skældsordene er nævnt i forbindelse med navnet Müller og eventuelt Menne. Måske er det østrigske soldater, der har malet graffiti på den preussiske indskrift – eller måske er det de preussiske menige, som har villet gøre nar af deres underofficerer ?
Indskriftens otte preussiske soldater overlevede formentligen krigen, men det var der mange andre preussiske, østrigske og danske soldater, som ikke gjorde. De overlevende satte sig spor i form af tekst og billeder, mens de omkomne satte sig spor i kirkebøger og på mindesmærker. Hvis man læser i landets kirkebøger fra 1864 med fokus på døde og begravede i månederne februar, marts, april og maj, vil man støde på oplysninger om døde soldater – nogle er faldet i kamp, andre døde på lazaret af uhelbredelige sår eller tyfus. Kirkebøger rummer ikke bare oplysninger om danske soldater, men af og til også om preussiske og østrigske soldater.
I Byarkivets samling findes en hel del fotografier af preussiske og østrigske soldater og officerer. Fotografierne er optaget i Horsens af byens første fotograf, F.W. Schmidt, der havde atelier i Borgergade 8. I en anonym horsensianers barndomserindringer hedder det:
Preusserne lod sig meget fotografere, og Fotograferne fyldte deres Udhængsskabe med den Slags Billeder. Ved Fredsslutningen da den sidste soldat havde forladt Byen, maatte de imidlertid hurtigt tages ned, for vi Drenge demonstrerede “fædrelandsk” ved at knalde Udhængsskabene med Sten.
Set i et Danmarkshistorisk lys vækker denne episode mindelser om behandligen af de såkladte værnemagere i tiden 1940 – 45.
Kilder:
Johanne Horns almanak -A944, Byarkivet
Fotografier af preussiske og østrigske soldater -F139, F140, F141 og F142
Registrering A865, Lb. nr. 7, Byarkivet
Folketælling 1860, Skanderborg, Nim, Horsens Købstad