Horsens har gennem tiderne været præget af sine mange og varierede håndværk. Ofte lå værkstederne placeret i baggården og bag butikshusene på byens hovedstrøg.
Billedet viser et af de værksteder, der holdt sig længst tid i byen nemlig kobbersmeden i Smedegade, eller mere præcist kobbersmed R. B. Walter, der virkede i bagbygningen til Smedegade 85. Billedet er en opstilling med alle værkstedets ansatte i 1905 og anledningen var, at Walter skulle på den store landsudstilling i Caroline Amalielund. Han fik forøvrigt en bronzemedalje for de kedler og buddingeforme man ser under forarbejdning.
På billedet vises de helt gamle fremstillingsmetoder, men maskinen i baggrunden og fremstillingen af galvaniserede spande (til højre) viser, at kobbersmeden fulgte med tiden og varebehovet.
06. december 1881:
A. j. Gluds billige urtekram – forretning, Mælketorvet 6, anbefalet fra nu af til julehøjtiden sit store oplag af kurante urtekramvarer og spirituosa.
14. december 1901:
Rudolf Schoch – Søndergade 15 – anbefaler en mængde nyttige varer og billige julegaver – Luxusvarer i glas, porcelæn og nips – største juleudstilling i Horsens.
06. december 1921:
Den smukkeste figur har den dame altid, som bruger vores korsetter, Horsens Korsetfabrik, Kattesund 4.
08. december 1961:
Ny farve – og tapethandel er åbnet i Horsens på Søndergade 43 ved farvehandeler Flemming Kristensen. Lokalerne er det tidligere Løvbjerg supermarked.
07. december 1981:
Det hvide lys har på lørdag skinnet i 75 år i Horsens by. Horsens Belysningsvæsen markerer jubilæet på lørdag – det afløste private el – værker.