Af. I. Hansen
Julens traditioner kan være forskellige fra egn til egn, og der behøver ikke at være ret stor afstand. Jeg kommer til at tænke på, da jeg som nygift blev bosat her i Torsted. Jeg selv kommer fra landet ca. 12 km. nord for Horsens, min mand kommer også fra landet, ca. 10 km. sydvest for Horsens.
Vi nærmede os julen, og jeg skulle forberede vores første jul. Så siger min mand: “Kan du lave julekål, som min mor lavede den?”
I mit hjem kogte mor hvidkålen i vand, vred den, hakkede den og den var klar til at spise, når der var tilsat fløde og en klat margarine samt salt.
Opskriften fra min mand havde en hel anden ordlyd. Først koger man grisehovedet i let saltet vand, så lader man suppen køle til dagen efter, hvorefter man tager fedtet af, og varmer suppen op, og skærer hvidkålen i store både, som koges i suppen. Dernæst vrider man kålen, hakker den, tilsætter så margarine og fløde, som man godt kan erstatte med lidt mælk, da kålen har en god kraft fra suppen. Man drysser så med sukker og kanel, som er gammel skik, eller med peber alt efter éns egen smag. Som tilbehør rødbede, sennep, sylte, stribet flæsk eller medisterpølse. I stedet for et grisehoved kan man også bruge stribet flæsk, som også giver en god suppe til at koge kålen i.
I min mands hjem begyndte man juledagsmorgen med julekålen. I mit hjem begyndte vi juleaftensdag til frokost med en lille smagsprøve af julekålen.
Vores juletraditioner er så blevet, at jeg laver julekålen, som min mand var vant til og prøvespiser den juleaftensdag til frokost, sådan som vi gjorde i mit hjem. Vi laver julekål af lige så mange kål, som der er personer i familien, plus lidt ekstra hvis man venter gæster i julen.
Kilder
”Julekål-skikke på Horsensegnen” af I. Hansen i ”Torsted omkring advent og jul”, 1983