Jættestuen Grønhøj. Foto 2011
Jættestuen Grønhøj
Grønhøj er en jættestue fra bondestenalderen. Jættestuer er stenbyggede grave. De er alle opført indenfor en kun 100-årig periode omkring 3200 f. Kr.
Grønhøj har et meget lille ovalt kammer med kun to dæksten over kammeret. De fleste jættestuer er på mellem 4 og 8 meters længde, men kan være op til 10 meter lange.
Jættestuer var fællesgrave med op til 100 begravelser.
Randsten
Jættestuen Grønhøj er omgivet af en usædvanlig velbevaret række på 60 randsten. Mellem randstenene ligger flade stenfliser stablet ovenpå hinanden. Randstenskæden har både skullet forhindre højen i at skride ud, og har skullet give en mere imponerende fremtræden.
Udgravning 1832
Den sidenhen berømte arkæolog J. J. A. Worsaae deltog i 1832, da han endnu gik i skole, i et første forsøg på at udgrave Grønhøj. Den grove del af arbejdet blev varetaget af udkommanderede soldater. Udgravningen blev imidlertid brat afbrudt, da en af de store dæksten løsnede sig og styrtede ned i kammeret med et brag, og kun med nød og næppe nåede de to soldater i kammeret at komme ud.
Udgravning 1940
I 1940 blev jættestuen udgravet og restaureret. Inde i kammeret fandtes øverst spor af begravelser fra stenalderens sidste tid (ca. 2400-1800 f.Kr.): pilespidser, dele af en flintdolk, og lidt skår af lerkar. Nederst gjordes fund fra jættestuens første anvendelse (ca. 3200-2400 f.Kr.): en flintøkse og en del lerkar.
Forfædrekult
Foran gangen ind til kammeret blev der fundet skår af ca. 100 lerkar – i flere tilfælde smukt dekorerede. De har været henstillet på og ved randstenene som offergaver.
Ved andre jættestuer er der fundet op til 50.000 skår, hvilket må have svaret til mindst 500 lerkar.
Læs mere
Oplysningstavle ved Grønhøj