Murermester J. P. Hansen er død (Horsens Folkeblad, 16.07.1957)
En af byens mest fremtrædende borgere og en af Horsens dygtigste håndværksmestre, murermester J. P. Hansen er efter lang tids sygdom død på sygehuset i Vejle. J. P. Hansen var af den gode, solide haandværkertype. Han elskede sit haandværk, og naar han lagde navn til et byggeri, kunne man være sikker paa, at det var præget af kvalitet og skønhed. Det var noget aldeles afgørende for ham, at de bygninger, han var med til at rejse, var af en saadan karakter, at man ikke kunne pege fingre af noget. Gennem aarene har han paa den smukkeste maade sat sit præg paa Horsens. Talrige er de bygninger, han har været med til at skabe, og hans død vil føles som et dybt savn.