Uddrag af Jan Østergaards artikel ”Aggerbeck – en sæbefabrik i Horsens”
Einar Harry Aggerbeck, herefter kaldet EHA, blev født den 24. september 1889 i Horsens. Han var familiens yngste søn og fik sin uddannelse i den hjemlige fabrik under faderens ledelse og senere dels ved studier af kemi på et kejserligt teknikum i Tyskland, ved ophold i flere år i mange forskellige sæbe- og glycerinfabrikker, både i Tyskland og i Østrig og ved speciel uddannelse i et kemisk konsultations laboratorium for sæbeindustrien.
Han aftjente sin værnepligt hos II. Bat. E. Comp. 1. Del. omkring 1911.
I en alder af kun 23 år, stod han i spidsen for udarbejdelse og ledelsen af hele sæbefabrikkens ombygning og udvidelse.
Han blev gift den 1. marts 1919 med Margaritha Hansen, sammen fik de 4 børn:
Inge født i 1919
Jytte født i 1921
Grethe født i 1923
Lissi født i 1924
EHA overtog den tekniske ledelse af den kemiske afdeling, og i 1929 blev virksomheden omdannet til et familieaktieselskab med EHA som administrerende direktør og formand for selskabets bestyrelse.
Firmaet ophørte mellem 1959-1965.
Læs hele artiklen her
Se også artiklerne Christen Iversen Aggerbeck, Iver Madsen Aggerbeck (1854-1916), Carl Albert Aggerbeck (1881-1936) samt C. J. Aggerbeck Sæbefabrik