I sommeren 1905 blev der i Horsens afholdt en udstilling for industri og landbrug. Udstillingen blev afholdt i Caroline – Amalielund, hvorfra billedet stammer.
Det store billede viser de største og vigtigste udstillingsbygninger placeret ud mod Østergade, der løber bag bygningerne. Disse var fra venstre en maskinhal, en industrihal og en hal for skov – og mosebrug.
Rundt i parken fandtes en lang række større og mindre træpavillioner, der rummede restauranet, konditori, et arbejdende mejeri, isværk, en kunsthal osv. samt en lang række fornøjelser for de besøgende. Af billedet fremgår, hvilket imponerende arbejde man har lagt i disse midlertidige træbygninger, der skulle fungere i udstillingens 7 uger, og man kan også se på det store billede, at den øverste del af Carolinelund er nyanlagt med små nye træer.
Længere nede i parken ud mod Sundvej var alle de mange fornøjelser placeret såsom dansetelte, skydetelte osv. og det er herfra det lille billede stammer.
Landsudstillingen viser produkter fra mange danske virksomheder, også mange lokale firmaer var repræsenteret bl.a. Emil Møllers telefonfabrik. Prins Christian (d. X) var protektor for udstillingen og aflagde den også besøg.
Til den store landsudstilling blev der udarbejdet et katalog, dels over udstillerne, dels med en lang række turistoplysninger om Horsens og omegn til brug for de mange udenbys besøgende, der blev trukket til byen.
02. juni 1892:
Horsens grisemarked. Ved stor tilførsel er markedet noget trykket i dag. Der betales for månedsgrise 24 – 26 kr. For 6 ugers grise 28 – 30 kr. Enkelte bedste 32 kr.
10. juni 1912:
Hotel Hejmdal kl. 41/2 prc. Rigmanden Joseph Fels U.S.A. fortæller om, “hvordan man bliver rig uden at arbejde”. Fri adgang. Henry Georges Foreninger i Horsens.
25. juni 1942:
I aftes klang de første toner fra Horsens nye jubilæumsklokkespil fra Vor Frelsers kirketårn ud over Horsens. Mange mennesker stod stille for at lytte til de rene og klare, men dog samtidig lidt spæde toner.
18. juni 1952:
Uddeling af brændselsmæker finder sted i Arbejdernes Forsamlingshus i Kildegade. Ulige gadenumre om formiddagen. Lige gadenumre om eftermiddagen.