Horsens Uddannelsescenter

Omkring 200 håndværkere, politikere, embedsfolk, projektmagere og mange andre var med, da der i går var rejsegilde på den hidtil højeste bygning i Horsens. Foto: Martin Ravn
Omkring 200 håndværkere, politikere, embedsfolk, projektmagere og mange andre var med, da der i går var rejsegilde på den hidtil højeste bygning i Horsens. Foto: Martin Ravn

Rejsegilde på en ny bydel. Horsens Uddannelsescenter færdigt 1. december (Horsens Folkeblad, 18.06.1998)

Håndværkere , politikere, arkitekter, projektmagere, lejere og kommende brugere var med, da de røde pølser blev serveret, og pilsnerne knappet op – altsammen for at fejre det uddannelsescenter, som borgmester Vagn Ry Nielsen (S) tilbage i januar 1997 sagde, at han ville have bygget.

Uddannelsescenteret koster ca. 110 mill. kr. at opføre. Unileasing A/S finansierer byggeriet, som opføres af KPC BygA/S i en totalentreprise. Horsens Kommune skal senere lease samtlige 13.250 kvadratmeter og derefter udleje en del af dem til bl.a. folkeoplysnings-forbundene. Mere end 6500 betonpæle bærer den store bygning, som allerede næste år får selskab af endnu et højhus – denne gang på 12 etager, som skal bruges til Vejle Amts Voksenundervisnings Center, Arbejdsformidlingen og kontorer. Desuden er der planer om almennyttige boliger i området, ligesom der ifølge de oplysninger Folkebladet har, er talt om at flytte resten af den kommunale skoleforvaltning ned i højhusene på Horsens Hus grunden.

Læs artiklen