Horsens Garden

Horsens Garden opstilling.gif

Oprettelsen af Horsens Garden

Horsens Garden blev oprettet i anledning af byens 500 års købstadsjubilæum i 1942. Dengang var Tivoligarden i København den eneste af sin slags, og Horsens Garden blev således den første provinsgarde.

I første omgang var det blot meningen, at garden skulle eksistere i jubilæumsåret, men efter jubilæet kom der bud efter garden fra alle egne af landet om de ville medvirke til festarrangementer, så det endte med, at garden blev.

De første tre år holdt Horsens Garden til i Ungdomshuset på Torvet. Siden flyttede man til Åboulevarden og Kildegade Skole, og i dag holder garderne til på Norgesvej.

Horsens Garden under besættelsen

Horsens Garden blev startet midt under tyskernes besættelse, og det gav lidt problemer. I bogen ”Horsens Garden 1942-1967” står der: ”Tyskerne var orienteret om, at det var en drengegarde, som ikke skulle anvendes i krigsøjemed, men alligevel skete det en aften, at tre drenge blev arresteret, mens de var på vej hjem. De gik gennem Skolegade bærende deres uniformer og trægeværer, som de havde fået lov til at tage med hjem. Drengene blev taget med til afhøring, men kort tid efter blev de dog løsladt, og der skete ikke mere.

Horsens Garden bliver selvstændig

Det første år af gardens levetid klarede man sig med lånte instrumenter, men i 1943 fik man sine egne instrumenter og blev samtidig selvstændig. Garden medvirkede til byfester og lignende, og i 1947 kom den første rejse udenfor Danmark, til Norge. Siden er det blevet til mange flere ture.

25 års jubilæum

Horsens Gardens 25 års jubilæum kunne fejres i 1967 bl.a. med udgivelsen af jubilæumsskriftet ”Horsens Garden 1942-1967”. Her fortalte forskellige drenge om det at være medlem af garden, bl.a. fortæller Lars på 12 år om det bedste i garden: ”Det bedste er musikprøverne og at komme ud på tur – helst til udlandet. Allerhelst vil jeg en tur til Tyskland, hvor vi ligesom er lidt kendte. Jeg var med engang, og vi havde mægtig succes dernede. Der var knap 25.000 tilskuere, og de klappede så meget, at de ikke kunne høre musikken.

50 års jubilæum

I juni 1992 fejrede Horsens Garden sit 50 års jubilæum med en uges festivas, der bl.a. bød på besøg fra 14 andre garderkorps fra Danmark, Norge og Tyskland. I anledning af jubilæet blev der udskrevet en konkurrence om at komponere et festligt stykke musik til Horsens Garden. Horsens Gardens Fond sponsorerede konkurrencen med en præmiesum på 20.000 kr., der blev vundet af Holger Laumann, der komponerede musikstykket Hortensia Gardenia, som første gang blev opført ved åbningen af jubilæumsugen.

Artikler fra Horsens Folkeblad:

Sædvanligvis skaber Horsens Garden fest for andre. I lørdags — ved 25 års jubilæet — var det gardens egen tur til at feste. Og festet blev der. Forsamlingsbygningens store sal var fyldt af forældre og pårørende til drengene i de rødhvidblå uniformer. Alle var mødt frem for at hylde Horsens Garden med det første kvarte sekel. (Horsens Folkeblad 13.02.1967)

Læs artiklen

Garden fik gaver på 33.000 kroner. Hyldest til det populære korps ved receptionen fra Turistforeningen for Danmark (Horsens Folkeblad 14.02.1967)

Læs artiklen

Festligt punktum på gardens jubilæumsuge. Stjernemarchen lørdag var minutiøst planlagt og arrangementet klappede ud i yderste detalje (Horsens Folkeblad 22.06.1992)

Læs artiklen

Læs mere

79.11 Horsens Garden 1942-1967 / tekst: Keld Lorentsen ; foto: Henry Thuesen. – Horsens : Bachhausens Bogtrykkeri, ca. l967. – 18 sider : ill.

Horsens Gardens Hjemmeside

Horsens Garden logo.gif

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.