Horsens Fængselselskab

Horsens Statsfængsel

Horsens fængselsselskab blev stiftet i december 1859. Foreningens formål var, at hjælpe med indslusningen af tidligere indsatte, primært fra Horsens Straffeanstalt, (nu Horsens Statsfængsel) i samfundet igen. Det kunne ske ved at skaffe de tidligere indsatte arbejde eller hjælpe dem af sted til udlandet.

Hvert år udvalgte foreningen en kreds af løsladte fanger, der økonomisk havde brug for hjælp, og som samtidig lod til at have interesse i at skifte levevej.

Fra 1859- 1875 havde Horsens Fængselsselskab taget sig af i alt 352 tidligere fanger, hvoraf de dog havde set sig nødsaget til at opgive ca. 50, da disse var faldet tilbage i kriminalitet.

I 1870’erne havde selskabet ca. 750 betalende medlemmer, hvoraf mange kom fra andre dele af Danmark end Horsens og omegn. Foreningen ophørte med at eksistere omkring 1950.

Original artikel af Anne Sofie Krogh

Læs mere:

Byarkivets arkivfond A-102 og A-207