I 1892 blev de første skridt taget mod at danne en dameroklub i Horsens. Det skete på initiativ af 12 kvinder der mødte op hos Horsens Roklub, som på dette tidspunkt kun havde mandlige medlemmer. Horsens Roklub måtte anskaffe en speciel ”damebåd”. Hvordan både så ud vides ikke, men kvinderne som roede den var iført lang nederdel, sorte strømper, bluseliv og hat.
På trods af der blev indkøbt en speciel damerobåd slog dameroning ikke straks igennem, og først i 1923 kom der gang i projektet igen. Den stiftende generalforsamling blev afholdt i forsamlingsbygningen Hejmdal og fra starten havde den ny forening 26 medlemmer.
De første 12 år havde foreningen et klubhus, der var stillet til rådighed af Horsens Havn, men i løbet af 1930’erne flyttede kvinderne til et nybygget på Langelinie. Fra begyndelsen var det især kaproning der blev dyrket, og i 1933 hjemførte klubben sin første sejr i kaproning, hvor Horsens-damerne slog Vejles damer med 3 sekunder. Senere vandt langtursroning dog også indpas.
I årene 1923 til 1948 havde klubben fem formænd. Stifteren Edith Mikkelsen som bestred posten i et år; Ida Kresse, som var formand i 13 år og ved sin afgang blev udnævnt til klubbens første æresmedlem som anerkendelse for sit store arbejde; Paula Haugstrup, som besad posten fra 1937 til 1941; Ingeborg Friis Madsen var formand fra 1941 til 1943, hvor hun blev afløst af Grethe Nielsen.
I 1963 blev Horsens Dame Roklub sammenlagt med mændene roklub i Horsens Roklub. I dag har klubben ca. 220 medlemmer og klubhuse placeret ved Horsens Havn og Bygholm Sø.
Original artikel af Anne Sofie Krogh.
Læs mere:
Byarkivets indkomstjournal 1982-030 og 1986-052