Horsens-lærling blev Danmarks mest vindende OL-skytte

– og så endte Niels Larsen selv som våbenfabrikant

Af Gunner Lindbæk Knudsen, Horsens Idrætsarkiv

 

Niels Hansen Ditlev Larsen

I historien om dansk deltagelse i OL står skytten Niels Larsen særligt frem. Han indledte sin skydning i Horsens Skyttekreds, kom hjem fra tre OL med fem medaljer – og blev en kendt våbenfabrikant i Otterup.

Niels Hansen Ditlev Larsen fødtes i Horsens den 21. november 1889. Han fik hurtigt stor interesse for skydning, og allerede som 14-årig blev han medlem af juniorholdet i Horsens Skyttekreds, byens ældste sportsforening.

Som repræsentant for henholdsvis København og Otterup udviklede Niels Larsen sig til en stor matchskytte, der talrige gange kom på det udvalgte danske skyttehold ved internationale stævner, ligesom han er den danske skytte, som har vundet flest olympiske medaljer – i alt fem ved tre olympiske lege: to af bronze i Stockholm 1912, sølv- og guld i Antwerpen 1920, afsluttende med bronze i Paris 1924.

Niels Larsen blev endvidere tre gange dansk mester. Med frit gevær 50 m i 1919 og 1942 samt med fri pistol 1931. I årene 1913 til 1927 sejrede Niels Larsen endvidere otte gange i skydningen om den danske mesterskabs-vandrerkæde for riffelskydning – populært kaldet Margrethekæden.

Betydningsfuld gave

I 1908 blev Niels Larsen udlært som finmekaniker på Emil Møllers Telefonfabrik (Bastian) i Horsens. I den anledning gav hans far ham det gevær, som han ønskede sig, en ”Schultz-riffel”, opkaldt efter og produceret af geværfabrikanten fra Otterup, Hans Schultz, som netop det år opnåede en fjerdeplads ved OL.

Gaven skulle vise sig at få stor betydning for Niels Larsens videre liv. Riflens bundstykke var ved ekspeditionen blevet forbyttet med et bundstykke fra en anden riffel, men Niels Larsen tilpassede selv det fejlleverede bundstykke, så riflen kunne bruges.

Svigerfar

En efterfølgende korrespondance med Otterup Geværfabrik endte med, at Niels Larsen i 1910 fik ansættelse hos Hans Schultz i Otterup, hvor han blev bøssemager og skød med geværer, som han selv havde forarbejdet stykke for stykke.

Niels Larsen indkaldtes til militærtjeneste ved Hærens Tekniske Korps i 1912, samme år han for første gang deltog i De olympiske Lege i Stockholm. I øvrigt sammen med sin chef Hans Schultz, som senere blev hans svigerfar, da han i 1916 giftede sig med Schultz’ datter.

I 1917 blev Niels Larsen tillige kompagnon i firmaet Otterup Geværfabrik, som herefter ændrede navn til Schultz & Larsen Geværfabrik.

Fem medaljer

Niels Larsen fik stor sportslig succes ved sin deltagelse i tre olympiske lege – 1912, 1920 og 1924.

Ved OL i Stockholm 1912 vandt Niels Larsen to bronzemedaljer i henholdsvis 300 m frit gevær for hold og individuelt (helmatch).

På grund af Den første Verdenskrig blev der ikke holdt OL i 1916. Men da konkurrencen blev genoptaget i Antwerpen i 1920, var der mere ædelt metal at hente for Niels Larsen. Han vandt en sølvmedalje individuelt i sin favoritdisciplin 300 m gevær (helmatch) og en guldmedalje i holdmatchen med militærgevær.

Niels Larsens sidste olympiske medalje blev vundet på skydebanerne i Reims, hvor konkurrencerne i forbindelse med OL i Paris1924 afvikledes. Her blev det til en bronzemedalje i 600 m fri riffel. Dette OL blev Niels Larsens sidste.

Fire år senere i Amsterdam var muligheden ikke til stede, da skytterne ikke længere blev betragtet som amatører. Man mente også, at mange skytter var for tæt knyttet til våbenfabrikanterne – og det må jo i høj grad siges at passe i Niels Larsens tilfælde.

Med ved VM

Ud over De olympiske Lege kom Niels Larsen talrige gange på udvalgte danske skyttehold.

Som 22-årig deltog han i det internationale skyttestævne i Rom i 1911, ligesom han senere deltog i verdensmesterskaberne i Stockholm 1929, Belgien 1930, Polen 1931,
Italien 1935, Finland 1937 og Schweiz 1939.

Niels Larsen vandt dog aldrig nogen VM-medalje. Til gengæld vandt han sine tre danske mesterskaber i 1919, 1931 og 1942, ligesom han otte gange vandt den præstigefyldte mesterskabsvandrekæde, Margrethekæden, i årene 1913, 1917, 1918, 1921, 1922, 1923, 1925 og 1927.

Kæden, der stadig skydes om, blev indstiftet af kammerherreinde Sophie Margrethe von Oxholm (1848-1935) til godset Rosenfeldt ved Vordingborg.

Som far så søn

Foruden at være på Danmarks OL-hold sammen med sin svigerfar oplevede Niels Larsen, at se sin søn blive en af efterkrigstidens bedste danske skytter. Uffe Schultz Larsen deltog i fire olympiske lege 1948-1960, dog uden at vinde en medalje. Til gengæld vandt han en sølvmedalje ved VM og ikke mindre end 24 individuelle danske mesterskaber.

Hemmeligheden ved dynastiet Schultz Larsens mange mesterskaber og medaljer var fremstillingen af præcisionsvåben i Otterup på Schultz & Larsen Geværfabrik. Fabrikken eksisterede indtil 1994, hvor maskinerne blev købt af våbenfabrikant Jørgen Nielsen fra Lundumskov ved Horsens og flyttet til Rask Mølle.

Deltog ved otte gange ved De olympiske Lege

Schultz Larsen dynastiet præsenterede
Danmark otte gange ved OL.
Hans Schultz (1864-1937) deltog i 1908 og 1912.
Niels Larsen (1889-1969) var med i 1912, 1920 og 1924.
Uffe Schultz Larsen (1921-2005) i 1948, 1952, 1956 og 1960.

På billedet ses dynastiets syv OL-medaljer. Øverst Niels Larsens to bronzemedaljer fra 1912 og i midten hans sølv- og guldmedalje fra 1920, og nederst flankeres hans bronzemedalje fra Paris 1924 af Hans Schultz to erindringsmedaljer i sølv fra 1912.

Artiklen blev oprindelig bragt i Horsens Folkeblad torsdag 26. juli 2012. Se originalartiklen her eller på Horsens Idrætsarkivs hjemmeside

Horsens og OL

Artiklen om Niels Larsen var den tredje af seks artikler, som Horsens Folkeblad bragte i sommeren 2012 i anledning af OL i London. De fem er om atleter, som alle blev født i Horsens, men kom til at repræsentere udenbys klubber ved OL. Den sjette er om en OL-atlet, som efter en stor karriere flyttede til byen.

Da De Olympiske Lege 1924 blev afviklet i Paris, sendte Horsens sin første deltager af sted. Det var bokseren Thyge Petersen fra Horsens Athlet Klub, og med sølv i letsværvægt vandt han ved samme lejlighed den første OL-medalje til byen.

Med Anne-Marie Rindoms deltagelse i London i 2012 har Horsens-klubberne gennem tiderne sendt 13 atleter til OL.

Søger man lidt dybere i historien, finder man yderligere 15 OL-deltagere, der alle er født i Horsens eller byens omegn, men er flyttet for at få sig en uddannelse, for at arbejde eller for at fremme idrætskarrieren. Hver især har de deres historie, Niels Larsens er en af dem.

Se også artiklerne om Ernst Schultz, Halvor Birch, Henry Petersen, Willy Rasmussen og Benny Schmidt

Kilder

Bogen Schultz & Larsen – Otterup geværfabrik, dansk ammunitionsfabrik a/s – de danske rifler i verdensklasse, som er skrevet et hold fagpersoner, red. Margit Egdal, og OL-kapitlet er forfattet af Johnny Wøllekær.

Endvidere oplysninger fra www.nordfynsk.dk

Gunner Lindbæk Knudsen, Horsens Idrætsarkiv