Herregården Løndal - Horsens Leksikon

Forhistorien

Allerede kong Frederik II havde et jagthus i skovene omkring Løndal; landet var krongods siden reformationen, tilhørte før den tid Vissing Kloster og blev ved kronen indtil rytterdistrikterne blev ophævet i 1768. I 1840 blev Addithus Teglværk anlagt på det sted, hvor Løndal nu ligger. Dengang var området fattigt for skov. Der var næsten kun hede og græsning for kreaturer på de nøgne bakker.

Men i 1840′erne startede den energiske landmand Frederik Møller til Ansø Mølle tilplantningen af området med rødgran. I 1854 overgik Løndal til August Theodor Schütte til Bygholm, hvis bestyrer, Carl Johan Vohnsen overtog ejendommen i 1866. Det blev begyndelsen til det første Løndal.

Det første Løndal

Wohnsen opdyrkede hede- og mosejorder samt opførte en anselig grundmuret hovedbygning, en vinkelbygning med tårn og kamtakkede gavle og kviste, som senere blev udbygget med en sidefløj med tårnkarnap mod haven.

Under de efterfølgende ejere plantedes mere nåletræ og i 1898 købte konferensråd Vilhelm Carl Jørgensen ejendommen. Vilhelm Carl Jørgensen forøgede ejendommen ved tilkøb af 70 mindre ejendomme, enge og moselodder. Jorden blev tilplantet og beboerne fik bopælsret på livstid. De fleste huse blev derefter nedrevet og intet blev sparet, når det gjaldt skovens pleje.

Vilhelm Carl Jørgensen

Konferensråd Vilhelm Jørgensen blev polyteknisk kandidat i 1867 og blev kort efter ansat på Fabrikken “Øresund” som kemiker. Fabrikken havde store vanskeligheder og blev i 1869 solgt på auktion til G. A. Hagemann og Vilhelm Jørgensen som højstbydende for i alt 80.200 rigsdaler. Den nye virksomhed fik navnet “Øresunds Kemiske Fabrikker”.

Vilhelm Jørgensen engagerede sig tidligt i lægen Niels Finsens arbejde med brug af lys til helbredelse af tuberkulose og hudsygdomme og var i 1896 med til at stifte Finsens Lysinstitut. Han styrede instituttets økonomisk til 1916 og ydede stor støtte dertil.

Jørgensen bidrog også til udsmykningen af Marmorkirken ved at skænke de 5 statuer, som hans søn, billedhuggeren Viggo Jarl, udførte af Thomas Kingo, Knud den Hellige, Peder Palladius, Jesper Brochmand og Hans Tavsen.

Det nye Løndal

I de første 12 års ejertid arbejdede Vilhelm Jørgensen og hans hustru Anna Plenge Jørgensen med istandsættelse og ombygning af Løndal. Men i 1910 måtte ejerne erkende, at gården ikke ville kunne bygges om til den størrelse og pragt, som de ønskede. Hovedbygningen blev derfor nedrevet for at give plads til det Løndal, vi kender i dag.

Opførelsen af det nuværende Løndal

Ægteparret Jørgensen engagerede en af Københavns førende arkitekter, Gotfred Tvede, til opgaven at bygge en ægte herregård på Løndal. Hovedbygningen blev opført 1911-14 i to stokværk af røde mursten over et fint tilhugget granitfundament med store vinduer indsat i sten og et højt valmtag. Inspirationen var 1700-tallets arkitektur. Den nødvendige ro og afstand til trafikken blev sikret ved, at landevejen blev flyttet mod vest.

Indretningen

Indretningen af de prægtige rum blev lagt i hænderne på den unge stuearkitekt Gudrun Trier Mørch. Hvert rum i stueetagen fik sit særpræg. På første sal i hovedfløjen findes soveværelser og opholdsrum mens anden sal rummede pigeværelser. Sidefløjen fik køkken og folkerum i stuen, lejlighed til oldfruen på 1. sal og værelser til tjenestefolk på 2. sal.

Parken og skoven

Parken blev anlagt af havearkitekt E. Erstad-Jørgensen i engelsk stil med store plæner afbrudt af grupper af træer. Parken gennemskæres af en bæk, der løber gennem tre små søer.

Syd for hovedbygningen er anlagt en lille barokhave. Parken og den store terrasse ved hovedbygningen prydes af Viggo Jarls bronzeskulpturer samt et antal vaser, som oprindelig har stået på Amalienborg, da slottet blev opført i 1750′erne.

I parken findes en fontæne af sandsten, der forsynes fra en artesisk brønd samt flere skulpturer og fire mindesten.

Den nærmeste del af skoven øst for parken er anlagt som et arboret med mange sjældne træarter. Frø blev indført fra andre verdensdele og nogle af Løndals største træer stammer herfra.

På konferensrådens 70 års fødselsdag den 2. maj 1914 – få måneder inden første verdenskrig brød ud – blev det nye Løndal indviet.

Familien Jørgensen på Løndal

Huset fungerede som sommerbolig og de nødvendige tjenestefolk sørgede for herskab og gæster: I køkkenet 1 oldfrue og 4 køkkenpiger. Dertil tre stuepiger til rengøring og betjening. Udenfor: gartner, medhjælpere, chauffør og kusk.

Kendte kunstnere tog ophold på Løndal og fandt her både ro og et inspirerende miljø: Carl Nielsen, Joachim Skovgaard, Anders Bundgaard, Julius Poulsen, Johannes Kragh og naturligvis husets egne sønner Viggo og Axel Jarl.

Konferensråden døde i 1925 efter længere tids svagelighed og hans enke boede på Løndal indtil sin død i 1936. I 1938 flyttede Anna Ida Bruun ind i huset, hvor hun boede alene indtil sin død i 1993.

Omkostningerne til pasning, vedligeholdelse og opvarmning var store og kunne ikke dækkes af indtægterne fra skovbruget. I 25 år stod huset uopvarmet bortset fra lejligheden på første sal i hovedfløjens sydende. Efter Anna Ida Bruuns død blev ejendommen overtaget af et interessentskab, Løndal Skovbrug I/S med Peter Bruun, Christian Bruun og Carl Bruun som interessenter.

Nye ejere i 1996

I 1996 købte Vibeke Riemer og Lars Kolind gennem selskabet Løndal Østerskov A/S hovedbygning og ca. 100 ha skov, som sammen med ca. 400 ha skov tilkøbt fra Addithus nu udgør ejendommen Løndal.

Læs originalartiklen på Løndals hjemmeside