Heksemordet i Brigsted ved Søvind

– og hvad deraf fulgte, også for Jens Andersen i Tvingstrup

v/Thøger Jeppesen

Ane Sørensdatter kaldet Ane Klemens blev tirsdag d. 18. marts 1800 myrdet af Ane Povline Holck. Det beretter cand. theol. Jak. Lykke fra Elbæk om i Aarbog for Historisk Samfund i Aarhus Stift 1909.

Ane Povline var en “klog kone”, Qvaksalverqvinde, med mange vellykkede kure for mennesker og dyr; hun var på sin vandring fra Thystrup ved Kolding kommet her til egnen og var blevet kaldt til en gårdmand, Jørgen Mortensen i Brigsted, hvis søn led af “slag” (epilepsi). Ane Povline kunne straks se, at han var forhekset, men det skulle hun nok klare.

Ane Klemens fra Søvind var et 80-årigt almisselem, der havde ord for at hekse lidt i det små. Da hun på sin tiggergang kom til Brigsted og af nysgerrighed ville se, hvad kollegaen kunne udrette, blev hun af Ane Povline udlagt som den, der havde forhekset Jørgen Mortensens søn.

Ane Povline får med tæsk og slag og torturlignende mishandling Ane Klemens til at tilstå, at hun er heksen, mens 5 lokale gårdmænd og Jens Andersen fra Tvingstrup samt 5 af deres koner ser på. Ane Povline siger under det senere forhør, at hun slog i vrede, for Ane Klemens truede hende med ulykke. Ane Povline tvinger mændene til at deltage i afstraffelsen med pisk og slag af piskeskaft; de undskylder sig senere med, at det var Ane Povlines trusler, der havde forledt dem til at slå. Dommeren konkluderer ved den senere domfældelse, at Ane Povlines hensigt har været at øge sin anseelse hos almuen, og at hun ved overtroens magt har tvunget ellers fornuftige mænd til at handle mod deres forstand, forsæt og vilje.

Ane Klemens dør af mishandlingen. Ane Povline Holck arresteres og dømmes til at bøde liv for liv, og hun henrettes et år senere d. 20. marts 1801. (Mange tror, der har været en heksebrænding i Brig­sted, men det var “kun” et mord og en henrettelse.)

Jens Andersen fra Tvingstrup boede i tvillinggården matr. nr. 17 og 16 (det der i dag er Tremhøjvej 17 og Åesvej 3), den gård der efter udflytning blev til Karlsminde, Grønnedalen 1. Han var gift med Kirsten Thomasdatter fra gården matr. nr. 11 (det hus,der i dag hedder Dyrkærvej 7), stuehuset til den gård, der efter udflytningen blev til Malenelyst, Tremhøjvej 41. De havde en 12 årig, værkbruden datter, for hvis helbredelse de var søgt til Brigsted den famøse dag. De havde også fået en recept, der nok kunne hjælpe: Man tager: 2 potter rød vin, 1 pot fransk vin, ½ pot rom, bitre mandler, søde-do-, bomolie (olivenolie), “Hunde­fedt og nogle flere Artikler, som han (beretteren) nu ei erindrer”.

Kirsten Thomasdatter havde tre brødre og en søster på 4 gårde i Tvingstrup, så de “sad på Tvingstrup” – men det var jo forfærdeligt, hvad de var blevet blandet ind i. Godt nok imod deres forstand forsæt og vilje, ifølge dommeren.

Anklageren kræver, at mændene skal ”miste deres fred”, altså landsforvises, eller “arbejde i jern i Kjøbenhavns Fæstning deres Livstid ud blandt de uærlige Slaver”. Det var næsten lige så sikkert som en dødsdom.

Der blev indkaldt mere end 20 vidner, som alle sagde god for mændene, deriblandt Provst Jordhøi i Elbæk, som præst for de Brigsted og Søvind bønder, og Pastor Brandt i Kattrup i Ørridslev sogn for Jens Andersen og konen. Præsterne havde også noget i klemme, for de havde ansvaret for “en grundig Oplæring om deres Sognebørns Christendom”, da almuen ikke måtte tro på heksekunster og andet djævelskab, så under forhøret véd præsterne sandelig ikke noget af, “at der i de omliggende Byer hersker nogen Overtroe på Hekse.”

Efter at alle retsinstanser er hørt, og kongen har afslået benådning, får en af mændene 2 måneders Tugthuusarbejde, en anden får 4 måneder, 4 mand, herunder Jens Andersen, får 1 år. Noget yder dog på, at de dømte kun var i Viborg Tugthuus i kort tid, fordi deres husbond, kammerherren på Stensballegård, fik dem sat på fri fod igen, idet han ikke kunne undvære deres arbejdskraft på godset. Jens Andersen, der var fæster under Serridslevgård, er nok sluppet ud ved samme lejlighed.

Krigen mod englænderne lagde også på den tid beslag på en stor del af det arbejdsdygtige mandskab, og “deres husbond”, godsejeren, har været interesseret i, at fæsterne blev ved deres gårde.

Der var altså et nogenlunde velfungerende retsvæsen dengang, men håndteringen af retfærdigheden bærer dog præg af, at det var et mandsdomineret samfund. Det var jo blot et gammelt almisselem, der var blevet slået ihjel, og den egentlige morder, der kun var en kvinde, havde fået sin velfortjente straf. Så man bøjede loven, så den passede til virkeligheden.

Ejerforholdene på nogle af Tvingstrups gårde var følgende op til år 1800; de 5 fremhævede er alle søskende, efter faderen Thomas Madsen Smed:

Hans Thomasen f. 1750, g.m. Bodil Sørensdatter f. 1756, d. 1793. De har hans fødehjem matr. nr. 11, senere Malenelyst, Tremhøjvej 41

Maren Thomasdatter f. 1751 g.m. Jens Jensen f. 1752. d. 1816. De har hans fødehjem matr. nr. 10, senere Bakkegård/Stendalgård, Tremhøjvej 8.

Kirsten Thomasdatter f. 1753 g.m. Jens Andersen, f. 1751. De har matr. nr. 16 og 17 en tvillinggård, senere Karlsminde, Grønnedalen 1 (de figurerer sammen på et sølvbæger fra 1793).

Efter folketællingslisten 1801 har de en datter Maren Jensdatter, der er 12 år på det tidspunkt; det må være den “værkbrudne datter” nævnt ovenfor.

Mads Thomasen f. 1755 g.m. Maren Frandsdatter. De har hendes fødehjem matr. nr. 3a, Bjerregård, Tremhøjvej 39

Søren Thomasen f. 1760 g.m. Karen Sørensdatter f. 1760. De har hendes fødehjem matr. nr. 4 Rodegård, Dyrkærvej 14

Læs originalartiklen på www.tvingstrup.com

Kilder

Aarbøger, udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift 1909 s. 18-61 “Heksemordet” i Brigsted af cand. theol. Jak. Lykke.

Nyt og Gammelt af tidl. lærer i Åes Svend Aagesen, nogle private, håndskrevne notater beroende i Søvind Sogns Lokalarkiv.

Cd-rom: Folketællinger fra Dansk Demografisk Datebase 2000:2, Statens Arkiver, Dansk Data Arkiv, Odense.