Hanstedgård er i dag en mindre hovedgård, beliggende i Hansted sogn lidt uden for Horsens. Hanstedgård har en imponerende historie bag sig, som en af egnens største gårde. Historien går tilbage til år 1230 hvor gården er nævnt i Kong Valdemars jordebog, som kongeligt gods med tilhørende 2500 ha.
Hanstedgård har gennem hele sin eksistens haft utrolig stor indflydelse på det omkringliggende samfund. Det meste af Hansted by har været ejet af Hanstedgård. Hansted kirke, der er opført i 1100-tallet er en af egnens største, og dette skyldes givetvis at Hanstedgård var kongsgård, og at den daværende ejer ville sætte sit præg på egnen.
Også Hansted skov, har lige så længe man kan se tilbage, tilhørt Hanstedgård. Den blev dog sammen med gården overdraget til Hansted Hospital i 1705. De 12 fredede gravhøje der i dag findes i skoven, siger en del om den status gården har haft igennem tiderne.
Hanstedgård har oprindelig været bygget ikke så meget for at kunne drive landbrug, men snarere for at kunne holde opsyn og kontrol med færdslen på en af Jyllands vigtigste veje, og måske opkræve vejskat. Helt tilbage til omkring Kristi fødsel har trafikken fra Kolding og Vejle til Skanderborg og Århus naturligt valgt den korteste, men også vanskeligste vej, over de brede, sumpede Hansted enge.
Ved opgravning er fundet rækker af store, flade sten til befæstning af den primitive vej, der har ført fra Hanstedgård tværs over den nuværende omfartsvej ud i engene i retning mod Lund. Uden denne befæstning havde det været særdeles vanskeligt, næsten umuligt, at krydse det våde og sumpede område.
Den brede Hansted ådal har i stenalderen været åbent vand helt ind i dalens inderste del. I årtusindernes løb er området gradvis blevet opfyldt og omdannet til vådenge.
Under de slesvigske krige i midten af 1800 tallet har danske tropper i kortere perioder haft midlertidigt hovedkvarter på Hanstedgård, bl.a. i maj 1849, hvor general Rye med sin stab tilbragte nogle få dage her.
Hanstedgård nævnes i Kong Valdemars jordebog fra Valdemar Sejrs tid fra 1231. Her kan man se, at gården på den tid var sat til en større skatteværdi end hele Horsens by. Det må have været en særdeles vigtig kongsgård, og man kan antage, at den har været krongods i hvert fald et par hundrede år tidligere.
Man ved meget lidt om gårdens ejerforhold før langt hen i middelalderen. Men det oplyses i 1523, at kong Hans tidligere havde pantsat nogle af kronens gårde og gods i Hansted ”kaldet Rannis gods”. Det vides ikke med sikkerhed, men Rane Jonsen (en af kong Erik Klippings mordere fra Finderup lade 22. nov. 1286) skulle have besiddet Hanstedgård. Han blev dømt for at have deltaget i kongemordet, og hans gods tilfaldt derefter kongen.
Brockenhuus slægten er kendt for at have bygget Egeskov på Fyn, og kort tid efter at kongen har solgt Hanstedgård til Kels Brockenhuus, bliver der opført en renæssancegård. Det vides ikke, hvordan denne bygning i virkeligheden har set ud. Der er kun få rester levnet af den middelalderlige Hanstedgård.
Svenskerkrigene havde forarmet gården, og for at hjælpe med at bekæmpe svenskerne havde kongen tilkaldt polske og tyske hjælpetropper, og disse havde efter krigens skik plyndret uhæmmet i Øst- og Sydjylland, så gården var særdeles medtaget. Derfor så Henning Pogwisch sig nødsaget til at sælge gården.
Efter denne sidste adelige ejer blev gården købt af den velhavende Horsens købmand, Anders Jensen Thonboe. Han havde drevet forretning på Torvet i Horsens. I 1694 rejste han en ny hovedbygning med sidefløje.
Efter tabet af Anders Jensen Thonboe og alle deres børn, lod hans hustru, Dorthea Hansdatter Lottrup ( kaldet Døve Dorthe) oprette et hospital ( i dag Hansted Kloster) dvs. et alderdomshjem, for 24 fattige lemmer, der her kunne bo i deres sidste år og få kost og logi og i nogen grad også pasning, hvis de blev syge. Fundatsen stammer fra 1705.
Den siddende forstander var samtidig forpagter af Hanstedgård, og gårdens drift skulle ske ved hjælp af fæstebøndernes gratis arbejdskraft. Hospitalet skulle vedligeholde bygningerne, og forstanderen var fri for kongelige skatter og afgifter.
Efter Berrentsen, en slægtning til Dorthea Hansdatter, kom justitsråd J.P. Hygum, en søn af Århusbispen Peder Hygom (man skulle også dengang have forbindelser).
I 1781 ansatte man major af kavaleriet Poul von Gersdorff, der stammede fra Kærgaard ved Ribe. Efter afgang fra regimentet blev han antaget som forstander for Hansted Hospital. Han var en dygtig mand der tjente penge, såmange, at han bl.a. i 1821 kunne købe Rådved Kærsgaard. Da Gersdorff kom til Hanstedgård, var han ugift, men blev senere i 1799 gift med den adelige Karen Lilienskjold.
I 1789 fuldførtes byggeriet af den nuværende hovedbygning. Det er usikkert, men Horsens-bygmesterne Anders Kruuse har måske stået for opførelsen. Årstallet kan ses på en sandstensplade over døren, hvor også det latinske valgsprog: ”Virtus in actione consistit” og årstallet MDCCLXXXIX kan læses. Oversat betyder det ”Styrke består i handling”. Hovedbygningen blev restaureret i 1875, og ved samme lejlighed blev de gamle sidefløje nybyggede.
Til Hanstedgård hørte ikke så meget jord, der var velegnet til kornavl. Enten var jorden for tør, eller også var den for våd. Til gengæld var der store engarealer, og derfor havde man et stort kreaturhold. I kostalden var plads til 60 malkekøer. I begyndelsen af 1900 tallet havde mange af egnens gårde eget mejeri og leverede smør og mælk til Horsens, således også Hanstedgård.
I 1984 købte Mogens Rossau Holm Jensen gården og bor der med sin ægtefælle Pia.
De bor selv i stuehuset og har udlejet de 2 sidefløje. Gården bliver løbende vedligeholdt.
Mogens er planteavler og dyrker forskellige kornsorter som raps, hvede, rug, byg, frøgræs m.v. samt kartofler som sælges fra gårdens gårdbutik. Markerne ligger forskellige steder i Horsens og omegn.
Læs originalartiklen på Hanstedgårds hjemmeside.
Se også artiklerne om Søstrene Thornam og deres tilknytning til Hanstedgård og Træk af Hanstedgårds ældre historie