24. årgang nr. 3 – Broen – 2012
Af Mogens Kirkegaard
Fra venstre Eigil, Klaus og Mogens.
Oprindelig var der flere håndværkere i både Egebjerg og Hansted, der drev traditionelle virksomheder bestående af en mester, et par svende og en lærling. Der var malere, smede, tømrere, snedkere, karetmagere, pottemagere osv. Enkelte af dem fik vokseværk i årene efter 2. verdenskrig, andre ophørte i årenes løb i takt med, at mestrene gik på pension.
I dag er der en håndfuld veldrevne virksomheder, og flere af dem forbinder sig med lokalområdet gennem firmanavnet, deriblandt Hansted Tømrer- og Snedkerforretning A/S. Det er en gammel forretning, og vi skal her prøve at beskrive den, som den er i dag og trække tråde tilbage.
I dag ligger virksomheden på Langmarksvej nr. 41, hvortil den flyttede i 2007, men samtidig beholdt man bygningerne på Hanstedvej, der havde været ejet af tømrermester Jens Karl Hansen. Mere om ham senere.
I dag drives virksomheden i fællesskab af Eigil Pedersen, Mogens Daugaard og Klaus Chr. Jensen. Eigil er den, der har arbejdet her længst, idet han blev lærling allerede i 1966, mens Jens Karl stadig var aktiv. I 1980 kom Mogens Daugaard til, og de to drev så virksomheden videre, efter at Jens Karl på grund af sygdom havde solgt. Og endelig i 2005 indtrådte Klaus i ledelsen. Han er foruden tømrer også bygningskonstruktør. Desuden arbejder for øjeblikket 12 svende og lærlinge i forretningen og så naturligvis Vinni på kontoret.
Den markante villa Hanstedvej 17. Bagved ses værkstedsbygningen. Jens Karl havde arvet forretningen efter sin far, Søren Hansen.
Fra gamle dage til nutid
I Jens Karls tid var forretningen væsentligst en lokal virksomhed, og mange bygninger vidner om dens arbejde. Det drejer sig om bl.a. Egebjergskolens ældste afdeling fra 1943, den gamle brugs på Egebjergvej fra 1958, avlsbygninger på Hanstedgård og mange andre. Desuden var Jens Karl bedemand og lagde mange lokale i kiste og ordnede begravelsen.
Folk i Egebjerg og Hansted brugte helst lokale håndværkere, når der skulle bygges nyt eller bygges om. Reparationer, i faget kaldet spjæld, er stadig en vigtig del af forretningen, og man vil gerne yde borgerne en god service i lokalområdet ved bl.a. at komme så hurtigt som muligt, når der bliver kaldt.
Denne tradition forsøger man at leve op til i dag, selv om tømrer- og snedkerfaget på mange andre måder har ændret sig. Det drejer sig i dag i højere grad om montagearbejde. Man får delene hjem tildannet af udenlandske arbejdere og parate til at blive sat på plads. Men det gamle håndværk lever heldigvis endnu.
Nybyggeri udføres i dag af relativt få større virksomheder, og så bliver håndværkere opfordret til at byde ind på de enkelte delentrepriser. Derved presses priserne desværre undertiden så meget, at kvaliteten lider derunder. Mindre virksomheder kan så efterfølgende få arbejde med at udbedre og reparere. Som Mogens Daugaard siger: ”Det lever vi godt af, når arbejdet ikke er gjort ordentligt fra starten!”
Hansted Tømrer- og Snedkerforretning har i de seneste år fået arbejdet ved større kommunale projekter, fx Kollegievænget, flere af skolerne i Horsens og Præsthøjgården, hvor der i øjeblikket foregår større om- og tilbygninger.
Mange steder i området foregår der i disse år udskiftninger af vinduer og døre samt efterisolering, der i højere grad kan nedsætte varmeforbruget. Det er både private og offentlige institutioner, der i takt med de højere gas- og oliepriser ønsker at spare, hvor det kan lade sig gøre.
For en moderne virksomhed i byggebranchen er det selvfølgelig vigtigt at råde over kompetencer på det rent håndværksmæssige område. Ved at tage Klaus Jensen ind i firmaet fik man en medarbejder, der havde indsigt i jura foruden erfaring som bygge- og entrepriseleder. Regnskab stiller ligeledes store krav, ligesom indgående kendskab til moms og skatteforhold er en nødvendig del af ledelsens arbejde.
Nye tider, nye krav
Firmaet råder i dag over både kontorfaciliteter, lager og værksteder, der kan leve op til nutidens krav. Der på den måde sket meget i virksomheden, der sætter den i stand til at være konkurrencedygtig.
Jeg spurgte de tre ledere, om de ikke har følt sig fristet til at ansætte billigere f.eks. polsk arbejdskraft. Svarene lyder, at der kun er en øjeblikkelig fordel ved det. På længere sigt vil man miste tilgang til faget af unge mennesker, der jo så ikke vil se en fremtid her, og uden tilgang til faget, vil danske virksomheder ikke kunne overleve. I øvrigt mener man, at det er en naturlig ting, at østeuropæerne søger herop. For år tilbage var der jo også danske håndværkere, der arbejdede i fx Tyskland. Vi er jo på godt og ondt medlemmer af EU og må indrette os på EU’s betingelser. Hvad der er vigtigt i en virksomhed som Hansted Tømrer- og Snedkervirksomhed, det er fortsat at levere kvalitetsarbejde, og det føler man sig mere sikker på, at dansk uddannet arbejdskraft kan leve op til.
Firmaet forsøgte for nogle år siden at skabe sig en forretning ud af at overtage et køkkenelementfirma, der solgte svenskfremstillede elementer af høj kvalitet. Man har stadig et mindre lager, men er i gang med at afvikle denne gren.
Den unge Jens Karl th. med en svend i færd med at tildanne bjælker. Det var dengang håndarbejde, og man hentede selv træet i skoven. I baggrunden Hansted Kirke.
Jens Karl
I firmaet tænker man stadig på gamle dage, da Jens Karl Hansen var ejer. Han havde arvet forretningen efter sin far og boede selv i huset ud mod vejen med sin kone, Anna, og børnene Søren og Eva. Han stillede store krav til sine medarbejdere og havde et temperament, der slog gnister ind imellem, men lige så hurtigt faldt han ned igen. Der går sjove historier om ham. Et af hans udsagn var, at kilekraften, det er den største kraft.
Leif Kristensen har skildret Jens Karl således i Broen 21. årgang nr. 2, december 2008:
”På hjørnet af vejen ned til møllen ligger den store, hvide villa, og bagved bygningen Hansted tømmerforretning, ja det gør den stadigvæk, men dengang var det tømrermester Jens Karl Hansen. Jens Karl var en rask mand med fart på, når han kom enten på cykel, men for det meste gående i sine grå gummisko, tømmerbukser med tommestokken i, skjorte og vest. Han havde næsten aldrig jakke på med mindre det var meget koldt, blyanten bag øret og ternet kasket på sned og ikke at forglemme spadserestokken.”
Jens Karl til venstre med cykel, som hans bror Eivind sikkert havde skaffet. Eivind havde cykelforretning tæt på tømrerværk-stedet. Personen til højre har vi ikke navn på.
Jeg kan selv huske ham fra engang, min kone og jeg havde bestilt et arkivskab hos ham. Der gik et stykke tid, hvor vi ikke hørte noget. Men en dag, da vi kom hjem fra skole, stod Jens Karl inde i stuen og lænede sig op af det lyse egetræsfinerede skab. Så snart vi trådte ind, lukkede han lågen op og derefter langsomt i igen. Det gav den helt rigtige lyd, og vi roste ham selvfølgelig. Med synlig stolthed sagde han derpå: ”Mennesket kan meget, når det vil!”
Grete Sohn fortalte også en historie om Jens Karl. Hun bestyrede sognebiblioteket oven over den gamle gymnastiksal og havde travlt med sit, mens den lille Ole (nu tidligere minister) legede i skolegården. Jens Karl var åbenbart i gang med noget arbejde og havde taget sig en lille pause. Pludselig gik døren til biblioteket op, og Ole kom ind trækkende Jens Karl ved hånden. Så kiggede han på Jens Karl og sagde; ”Gør det så!” Og så tog Jens Karl med et forlegent smil til fru Sohn sine tænder ud og klaprede med dem. Han var god til børn.
I øvrigt er Eigil Pedersen og Mogens Daugaard ved at trappe ned. Eigil og Mogens siger lidt ironisk, at det så betyder, at de kun arbejder 40 timer om ugen! Der er jo stadig brug for deres erfaring i firmaet.