Da Niels Guldager i begyndelsen af 1940´erne startede med at grave tørv til brændsel, havde han nok ikke fantasi til at forestille sig, at hans anstrengelser nu 58 år senere, ville resultere i en moderne energivirksomhed med mange millioner kroner i omsætning.
I 1946 købte Niels Guldager en lille kulforretning i Frederiksberggade 25 (dets store billede). Den startede med en kusk og et hestespand, men omsætningen, der første var på 9000,00 kr., voksede støt, og efter at han i 1948 fik forhandling af flaskegas måtte der til stadighed ombygges og tilbygges.
I 1987 etableredes en stor kulterminal på Horsens havn. Herfra forhandles ikke alene kul og koks, tværtimod er træflis og træpiller i dag et af de største produkter, firmaet bearbejder og forhandler.
I forretningen på Frederiksberg 25 sælges gasudstyr af enhver art. Her kan man købe gasgrill, komfurer, gasovne til suppleringvarme, ukrudtsbrændere og alt i campinggasudstyr.
Det lille “brændselsfirma”, som Niels Guldager overtog i 1946 er nu blevet til gasgiganten Guldager Energi. Firmaet ledes af Niels Guldagers sønner Palle og Poul, men Niels Guldager kan stadig daglig træffes i firmaet hovedsæde i Frederiksberggade.
Det lille billede viser firmaet nuværende vognpark.
04. november 1899:
Emil Bojsens Minde Komiteen, der arbejder for Tilvejebringelse af et Mindesmærke for afdøde Redaktør Bojsen, har nu faaet overladt en Plads til Monumentets Opstilling, nemlig den Plads, hvor Ny Havnegade skæres af Bredgade, 4 Alen i Diameter Monumentet har front mod Sundvejen
17. november 1919:
Hovedgaard Højspændingsværk, der paa Grund af Frosten lider af Mangel paa Vand i Bygholmsanlæget, har nu maatte skride til Rationering af Elektriciteten, saaledes at den Del af Ledningsnettet, der forsynes fra Vandkraftcentralen, kun faar Strøm til Motorbrug fra Kl. 6 til 11 Fm., og det henstilles at bruge Motorerne saa lidt som muligt denne Tid.
18. november 1939:
Garagekompagniet har bygget Byens første Automobilhus. Paa Hjørnet af Lichtenbergsgade og Løvenørnsgade er der i løbet af det sidste halve Aar rejst et større Bygningskompleks, der i Dag har naaet sin Fuldendelse, og Horsens har dermed faaet sit første Automobilhus med Forretningslokaler, Kontorer og Værkstedshal.
24. november 1959:
“Himmerriges boliger” stænger sine porte ! Det samme bliver tilfælde med “Svaneboligen” i Fugholm. Tiden er løbet fra stiftelserne.
08. november 1979:
I bestræbelserne for at styrke fremstødet for eksporten fra virksomheder i Horsens – området har Horsens Erhvervssekretariat pr. 1. januar ansat en eksportkyndig erhvervskonsulent.
.