På kirkegårdene rundt omkring Horsens og på nogle af Horsens bys kirkegårde står endnu eksempler på nogle af de ældste gravminder vi kender, nemlig støbejernskorsene.
Gravminder bestod i 1600-1700-årene af trækors eller gravsten udført i forskellige stenarter, men i 1800-årenes midte afløstes kors af træ med kors af jern. På de store støbejernsvirksomheder i Horsens, Stallknecht samt Møller og Jochumsen, forarbejdedes det nye materiale, støbejern, til gravminder, der kunne holde langt længere end trækorsene.
Støbejernskorsenes umiddelbare forgængere var smedejernskorsene, som der var rigtig mange af især på egnen omkring Glud, men de var dyre og holdt ikke nær så længe som korsene af støbejern.
Foto fra Byarkivet
Disse kors var ofte udstyret med dekorationer og symboler, som det ses på dette kors sat over Jens Jensen fra Vrønding, der døde i 1851. Sommerfuglen øverst på korset symboliserer den frigjorte sjæl og dermed sjælens udødelighed og var et meget anvendt symbol på 1800-tallets gravminder.
Foto fra Byarkivet
Stelen i poleret granit opstod næsten samtidigt med støbejernskorset, men havde en langt længere levetid som gravmæle. Her ses malermester Sander og families gravminde, nemlig en stele med en trekantgavl som afslutning. Stelen er opsat på en plint, der hviler på en sokkel. Her er symbolet det latinske kors.
Foto fra Byarkivet
En variation af stelen er de såkaldte himmelporte, som foroven er afrundede. Himmelportene havde deres storhedstid mellem 1870’erne og 1920’erne. De fleste himmelporte blev opsat over mennesker med en beskeden indkomst, fordi de var relativt små og derfor billigere end de store steler. Her ses gartner Jens Sørensen og fugleudstopper Andreas Sørensens gravminde, udsmykket med et kors.
Foto fra Byarkivet
Men også andre kunne vælge himmelporten som gravmæle. Her ses gravmindet over en af Horsens bys mest kendte arkitekter Jens Christian Clausen.
Bodil Møller Knudsen 2012.
Læs også artiklen Gravminder fra Horsens