Før Vestergade blev anlagt omkring 1830, gik vejen til Bygholm mølle fra daværende Beringsgade, og den fulgte omtrent den nuværende Emil Møllers Gade. Vejen hed Madevej. Da jernbanen kom, løb den den parallelt med Madevej.
Vejen til Bygholm mølle gik kort før Vestergade, over jernbanen. Det må være denne overskæring, der ses på det gamle billede.
I billedets baggrund, det nuværende Studentervænget, skimter man møllehuset.
På denne grund har der i tiden løb været kartoffelmelsfabrik, zoologisk have, husvildehjem for familier med mange børn, kulsyrefabrik og tømrerfirma. I dag er der byggefirma, og i møllehuset har spejderbevægelsen et herligt fristed.
I slutningen af 1920´erne, i forbindelse med baneomlægningen, kom så viadukten ved Silkeborgvej. Den er senere blevet udvidet i takt med den stigende trafik. Tilbage ligger en lille blind vej, Gl. Møllevej, og minder os om tidligere tider.