Gammelstrup indtil selveje

Brædstrupegnens Hjemstavnsforening Årsskrift – 1988

Af: Jytte Silleborg

og Kurt Vingborg.

Engang i vikingetiden ( ca. 800-1600) opstod der overbefolkning i Tønning, og det resulterede i en masse stridigheder og kævl. Da ufreden havde her­sket nogen tid, blev det for meget for bonden Gammel (eller Gamal), og han tog derfor sit gode tøj og gik en lille fjerdingvej mod syd-øst. Her slog han sig ned, og sammen med sine folk og de Tøn­ningboer, han i øvrigt kunne overtale til at flytte med, byggede han en ny landsby på et lille plateau ovenover de kratklædte skrænter. Det lykkedes for nybyggerne at skabe et levedygtigt samfund, og stedet blev snart kendt og anerkendt som Gamals torp.
Ovenstående er naturligvis kun et kvalificeret gæt på, hvordan begivenhederne har fundet sted, og vi kan også kun gætte på, hvad der er sket de næste fire-femhundrede år.

Men fra 1411 er der imidlertid facts på bordet. Dette år bliver Gammelstrup for første gang om­talt i et officielt dokument:

“29. juli 1411. Jeg Gwnner Bosdatter, Hr. Er­lændh Kalfs Efterlever, er skyldig Lawæ Christer­nes, man kalder Rødh, 200 lub. Mk. i gode Sølv­penge, for hvilke jeg pantsætter ham mit Gods i Thørsting H. i Thynnyngh S., som er Gamæl­storph Hofgardh og (3) andre Gårde i den samme By, i een bor Jes Grwmmæ, i een Jes Weywodh og i een boede sidst Jes Tymberman, med al ret, som min afdøde Fader Hr. Bo Høg skødede Hr. Er­lændh Kalff forskrevne Gods på Thørsting H. s Thing på mine vegne. Item skal Lagæ Rødh have Fuldmagt at sætte Vornede i og af, og at oppebære Frugt og Landgilde og bruge efter sin egen Vilje. Når jeg vil løse Godset, skal jeg kundgøre det 3 Thing før Midsommer på Thørsting H. s Thing, og løsningsdagen skal være den Thingdag før Michae­lis Dag, og Frugt og Afgift skal følge Pengene. Når jeg skal løse Godset, skal jeg betale Pengene på et belejligt sted. Medb. af gode Mænd (Hr.) Jæypp Thorwælss af Stensbaluff R., Hr. Jens Præst og Prior i Wisingh Kloster, Henrik Pæderss, Paskæ og Henrik Miødh. Datum die Olaui Regis.”

Pantebrevet, der er skrevet på pergament og forsy­net med seks segl, ligger nu i Rigsarkivet.

Vi ved ik­ke, hvad begrebet “hofgardh” dækker, men da det er nævnt særskilt, og da en adelig person på et se­nere tidspunkt skriver sig “til Gammelstrup”, må vi antage, at det har været en gård af en vis betyd­ning.

Vi går næppe galt i byen ved ligeledes at an­tage, at de nævnte fire gårde udgjorde hele Gam­melstrup og havde rådighed over cirka de samme arealer som landsbyen har i dag.

At der ikke altid var fuld enighed om områdets ud­strækning fremgår af Kancelliets Brevbøger. I 1554 og igen 20 år senere blev der således ført sager om, hvor skellet mellem Tønning og Gammelstrup skulle gå.
I 1400- og 1500-tallet blev der handlet meget med bøndergodset, og også Gammelstrup-gårdene skif­tede jævnligt ejere i denne periode.

Mod slutnin­gen af 1500-tallet blev landsbyen atter samlet på en hånd – og denne gang en stor en, nemlig kongens. Kronen erhvervede i 1578 en gård fra Ane Holck til Hviderup, i 1585 to gårde fra Melchior Ulfstand til Kiergårdsholm og i 1586 en gård fra Knud Venstre­mand til Findstrup, og herefter blev Gammelstrup indtil ca. 1670 administreret fra Skanderborg Slot. Det er stadig sparsomt med optegnelser i denne pe­riode, men fra Skanderborg Slots Jordebog 1612-13 kender vi dog bøndernes navne og den årlige fæsteafgift til lenet. Bønderne var Jens Rasmus­sen, Morten Lazsen, Thommes Rasmussen og Ni­els Lasen. Sidstnævntes ydelse var til eksempel:

3 ørte rug.
2 ørte byg.
1 Fk. smør. 1 brændsvin.
1 Dr. gæsteri.
1 foer nød.

1 ørte= 10 skæpper, d.v.s. 1 ¼ Tdr.
1 Fk. smør=¼ skæppe d.v.s. 4,35 liter.
Brændsvin: Betegnelse for oldensvin. Hver gård måtte kun have et bestemt antal svin på olden og for at kunne kontrollere, at dette blev overholdt, blev svinene brændemærket af myndighederne.
1 Daler gæsteri: Oprindelig en pligt til at huse kon­gens mænd og heste i forbindelse med gennemrej­se, men i praksis afløst af et pengebeløb.
1 foer (foder) nød: Et udstationeret kreatur, som fæsteren skulle opfede.

I årene 1670-80 blev de fem nørrejyske rytterregimenter oprettet, og Gammelstrup blev – som næsten hele Tyrsting Herred – indlemmet i Skanderborg Rytterdistrikt. Dette medførte, at hver gård (eventuelt to i fælleskab – udlignet efter størrelse) skulle stille en karl som soldat. Gradvist ændredes systemet dog til, at hvervede soldater skulle bo på gårdene, og mod periodens slutning ophørte for­bindelsen til regimenterne, hvorefter bønderne be­talte ordinær landgilde som andre bønder.

Arkiverne gemmer et righoldigt materiale fra ryt­tertiden: Portionsjordebog fra 1682 med bønder­nes og rytternes navne samt gårdenes hartkorns ansættelse, matrikel af 1688 og krigsjordebog af 1712.

Det kan tit være en fordel, at to personer arbejder sammen om forskningen, og når man skal læse i ovennævnte bog fra 1712 er det næsten nødven­digt. Det er nemlig en sag på ca. 50 x 60 cm og 10 cm i tykkelsen, så det er rart med hjælp til at blad­re.

Her er oplysninger om gårdenes bygninger, be­sætning, udsæd, avl og afgifter samt en speciel rubrik angivende bøndernes tilstand. For en gårds vedkommende noteres denne som “slet”.

Den gen­nemsnitlige besætning var 5 bæster, 5 køer, 5 ungnød og 11 får. Udsæden var 5 tdr. rug, 1 tdr.byg, 3 ½ tdr. havre og 1 ½ tdr. boghvede, og man kan danne sig et indtryk af hvor stor en del af area­lerne, der blev dyrket, når man ved, at det totale jordtilliggende pr. gård var ca. 150 tdr. land. Som en fodnote er i denne jordebog anført: Til Gammelstrup er ingen skov uden nogle få gamle stupper, skarp græsning og intet tørve skiær.

I dag kan vi læse i kirkebladet, når N.N. har givet 50,- kr.; det er imidlertid ikke et nyt fænomen. Tønning Kirkes Regnskabsbog årgang 1671-72: Rasmus Nielsen i Gammelstrup gafd til kirken 2 Mk. 2 Sk.

I ryttergodsets fæsteprotokol kan vi finde bøndernes navne fra ca. 1690, og da kirkebøgerne for Tønning Sogn foreligger fra ca. samme tid, er det faktisk muligt at følge de enkelte gårdes beboere fra dette tidspunkt og indtil nutiden.

For det meste var gårdene delt, så der boede to familier på hver, og de enkelte fæstebreve gælder således kun en halv gård. Dette mønster bevaredes, så der ved ud­skiftningen år 1800 blev otte gårde i Gammelstrup. I mange tilfælde gik fæstet i arv fra fader til søn el­ler svigersøn. Det er i denne forbindelse interessant at bemærke, at der på hele to af de otte gårde i dag sidder direkte efterkommere efter fæstebønder fra denne periode. Hans Ole Nielsen er 8. generation på Overgård, – hans forfader Peder Christensen El­ling fik fæste på gården i 1742, og Tage Møldrup er 7. generation på sin gård, hvor hans tip-tip-tip­oldefar Morten Andersen fik fæste helt tilbage i 1737. Tage Møldrups gård er for øvrigt den eneste af de otte, som ikke er blevet flyttet – den ligger endnu på sin oprindelige plads.

Gammelstrup, Morten Andersen.
Paa hans Kongel. Majestæts voris allernaadigste arvekonge og herres veigne haver vi Sted og Fæst saasom vi og herved Steder og Fæster til Morten Andersen Jacob Pedersens formedelst slet tilstand og paadragne Restancer fradømte halve gaard i Gammelstrup, staar for hartkorn efter Matriculen 3 Tdr. 6 Sk. 2 Fk. 1 ½ Alb. og Skov ½ Alb. samme hannem fri for Indfæstning forbundes, Bygningen er 28 Fag huus, til Besætning udfordres 4 Bæster, 4 Køer, 4 Ungnød og 6 Faar, Vogn, Ploug og Harve med Tilbehør, som tillige med Det Behøvende Sæ­dekorn stedse ved Stedet til Inventarium skal for­blifve, og Morten Andersen med hvis viidere i saa f?ld til sammis Conservation Behøvis er pligtigt at tilsvare, Bygningen af forbedre og aldtiid i goed stand vedliigeholde, Auflingen lovlig at Døerke og Drive, skatter og Udgifter som Nu paabundne er, eller herefter Paabydendes varder, Rigtig i Rette tid, og paa sine tilbørlige Steder at Erlægge og Cla­rere, Beviise sig hørig og lydig imod Alle Dem som paa hans Kongel. Majest. veigne over hannem kand have at Befale samt Rette sig efter Loven og Forordningerne, Saa Maae Atterbemeldte Morten Andersen omrørte halve Gaard med dends Rætte tilliggende, nyde, bruge og i Fæste beholde hans Lifs Tiid, eller saa længe hand foreskrevne i alle Maader efterkommer.
Rytter Sessionen i Schanderborg, dend 24. April 1737.
Woyda, H. Folsach, N. Moldrup.

I 1767 blev ryttergodset nedlagt, og ved den så­kaldte ryttergodsauktion blev Gammelstrup solgt til Mattrup. For bønderne betød dette, at såvel ind­fæstning som skatter og afgifter fik en betydelig stigning, ligesom de fra nu af stiftede bekendtskab med et fænomen, som mange bønder andre steder havde lidt under i århundreder: hoveri. Det har dog næppe været den helt store byrde, – hovpligten var typisk:

“2de Dages Møgagning, den eene om Foraaret, den anden om Efteraaret, ½ Dags Slæt og ½ Dags Høst med Rivere, samt Reiser lige med hans andre Naboer, naar og hvorhen han derom tilsiges”.

Fra denne periode beretter kirkebogen om følgen­de tragiske hændelse: “Mandagen d. 13. maj 1770 kast jord på Jens Niel­sen Arreskou Inderste i Gammelstrup og hustru Mette Jensdatter som efter 2 a 3 timers svaghed dø­de meget hastig d. 7 ds. om eftermiddagen efter be­retning af en forgiftet rod som var funden af søn­nen og blev kogt i has til Middagsmad.”

Det kan nævnes, at ingen bønder flyttede fra Gam­melstrup i 1788, da stavnsbåndet ikke blev ophæ­vet, og heller ingen i 1800, da det blev. Udskiftningen i Gammelstrup blev foretaget delvis som stjerneudskiftning, men dog således at gårde­ne på nær en havde jorden til at ligge to steder. De fik hver et stykke af den bedre jord oppe på bak­ken og et stykke af det sandede ned mod åen. Der foregik ingen udflytning i forbindelse med udskift­ningen.

I 1833 oprettede Christen Jensen Vandmand og proprietær Thygeson en købekontrakt på den nu­værende Højmarksgård. Dermed var den første gård i Gammelstrup reelt i selveje. I 1836 fulgte Lindegård og i 1839 blev de resterende seks gårde solgt i en handel sammen med Ring og Åstrup by til et konsortium bestående af forligskommissær Frich på Rosenlund, fuldmægtig Schytte i Horsens og overkrigskommissær Holst, Horsens. Konsorti­et videresolgte gårdene til de pågældende fæstere i årene fra 1840 til 1854. Fra matr. nr. 5 (Vester­gård) blev sandmarken ved samme lejlighed ud­stykket til to husmandsbrug, og hermed var det første skridt taget på vejen fra de otte gårde til i alt 45 bosteder, der findes i Gammelstrup i dag.