Skorstensfejeren og hyrdinden i Horsens
(Artikel fra Horsens Avis 4.maj 1960)
Skorstensfejeren i Horsens fortæller om sit fag, som snart vil uddø
Det er en fejers pligt at møde ved enhver brand. Da faderen blev antaget for at være selve fanden. Skorstensfejerråb i gaden generede radiolytterne. Byens højeste embedsmand, i 20 meters højde. Styrtet ned 2 gange uden at tage skade.
Frits fortæller
Jeg husker en oplevelse, jeg havde som læredreng, jeg sad en vintermorgen på hanebjælken, da jeg pludselig fik øje på en mand, som tilsyneladende lå og sov på loftet. Jeg sagde ”godmorgen” , men han svarede ikke, og da jeg gentog min høflighed uden at han reagerede blev jeg faktisk ilde til mode. Men ved nærmere undersøgelse blev det hele grinagtig, manden var nemlig af halm. En anden gang kravlede min kollega ind af et tagvindue til køkkenet, men her stod konen i huset, og da hun så den ”sorte mand” besvimede hun.
Skorstensfejer-historier? Så tal med Frits. Det gjorde vi. Frits med det borgerlige navn Olesen, er den ene af de to skorstensfejermestre i Horsens, men det behøver man i grunden ikke at fortælle nogen – for Frits kender alle.
Den populære skortensfejer har, som han selv siger ”sod i blodet”, men det er han ikke ene om i familien, hvor Frits på 49 år er yngste mand af en børneflok på 8. To andre brødre er også skorstensfejere (Den ene bror Theobald Olesen var mester i Bjerre Herred over 50 år. Viktor Olesen udlært skørstensfejer men blev brandmand i København. Deres far Peter Marius Olesen var skorstensfejermester i hele Horsens).
Faderen var mester i 36 år. Alligevel er der ikke i faget en decideret familietradition, siger Frits, min far var ligeledes skorstensfejer, men så slutter listen også. Når man besøger Frits i hans hyggelige Hjem i Fredericiagade, er der ikke meget, som tyder på, at der bor en skorstensfejer. Også her har centralvarme afløst kakkelovnen, og i stuen sidder husets familie på fire og ser fjernsyn, for et sådant er der også blevet råd til.
Fjernvarme vinder indpas
Ved årskiftet tegner skorstensfejernes fremtid sig vel ikke særligt lyst? Mit nytårsønske er naturligvis, at vi må have arbejde nok, men desværre kan det ikke nægtes, at faget langsomt er ved at uddø, og at fjernvarme vinder indpas i stedet. Så det kniber også med lærlingetilgangen?
Jeg ved, at man bl.a. i København har manglet lærlinge, men for provinsens vedkommende er der stadig mange, som gerne vil i skorstensfejerlære. Her i Horsens er vi i dag to mestre, to svende og to lærlinge. Når der stadig er tilgang af lærlinge, skyldes det sikkert, at skorstensfejerfaget ikke helt vil dø ud. I takt med tidens udvikling bliver skorstensfejerens titel ændret til brandtilsynsmand. Disse har man for det meste på landet, men nu er der tale om, at de også skal være i købstæderne. Vi har i forvejen nært samarbejde med Brandvæsenet. Mon de fleste f.eks. er klar over, at det er en skorstensfejers pligt at give møde, når brandsirenen lyder?
Det ”beskidte arbejde er blevet renere”
Får skorstensfejerlærlingene yderlige uddannelse end tiden hos en mester? Der findes en fagskole i Sønderborg. Den var oprindelig placeret i København, men her tænkte eleverne åbenbart for meget på forlystelser, og så flyttede man.
Hvordan er arbejdstiden i faget? – også her er der sket en forandring. I ”gamle dage” , da man fyrede med kul, måtte vi feje skorstene om natten. Det var navnlig på hoteller og vaskerier, hvor brændselsforbruget vat stort. I dag begynder vi som regel først kl. 7 og er færdig ved 16-tiden. For mig er skorstensfejer-jobbet en kær hobby, og sådan er det sikkert for de fleste. Jeg kunne dårligt undvære de daglige ture på taget. Beskidt bliver man, men ikke så meget som før i tiden, Jeg kan huske, at far, med sit udstyr kørte på cykel rundt i oplandet, jagede børnene en alvorlig skræk i livet. De troede det var selve fanden der kom kørende! – så sort var han. Dengang kravlede man i skorstenene hver dag, det er mere sjældent i dag, hvor størsteparten af arbejdet består i at feje skorstenene, ikke rense dem.
Oliesodning, der æder tøj og hud
Det er en udbredt opfattelse, at skorstensarbejde er usundt? Ja, men det er ikke rigtigt, tværtimod mener vi, at det er et friskt og livgivende arbejde, men det skal indrømmes, at faget også har sine minusser. Navnlig nu, fordi oliesodningen gør sig gældende på grund af det stigende antal oliefyr. Denne sodning æder både tøj og hud gennem en art syredannelse. Så var kulsod mere ren, det kunne vaskes af.
Hvordan er arbejdet inddelt i Horsens? Den anden mester og jeg har så nogenlunde delt byen i to distrikter mellem Sundvej – Amaliegade som skillelinie, og så fejer vi som regel tre gange om året i hver ejendom. Tidligere arbejdede mestrene i Horsens også i landkommunerne og havde derfor op til 11 svende under sig. Men i dag har vi kun Horsens, og så er to svende nok til hver. Vi er ansat af kommunen, men i modsætning til andre tjenestemænd må vi selv sørge for betaling af arbejdet. Man kender jo næsten enhver, og det er såmænd meget hyggeligt at kræve penge ind og skændes om prisen i al gemytlighed.
Hun glemte den gule seddel
Burde konen, som besvimede, da skorstensfejeren uanmeldt kom på besøg, ikke have været orienteret om fejerens visit. – Ih jo! Hun har nok også glemt at kigge efter den gule seddel udenfor døren, for i dag afleverer vi altid sedler på trapperne om vort forestående besøg. Det er naturligvis ikke så spændende som da man før i tiden gik rundt i gaderne og råbte ”Skorstensfejeren kommer i morgen. Det blev forbudt, fordi folk gerne ville høre radio i fred!
Det er vist ikke helt galt at betegne skorstensfejeren som lidt af en vovehals. Arbejdet er jo farligt. – Vi tanker aldrig særlig meget over faren ved arbejdet. Alt kan gøres til en vane – også det at vandre på en tagryg. Men uheld sker der, selvom jeg – ”syv-ni-tretten” – endnu kan sige mig fri for alvorligere ulykker. Medens jeg var lærling og då sent som i 1957 faldt jeg ned fra tage uden hverken at brække arme eller ben.
Hvad er højderekorden.? For mit vedkommende ca. 20 meter – men så er jeg også forsigtig. (dette er forkert, for jeg har selv oplevet min far stå på elektricitetsværkets skorsten som var 76 mtr. han stod oprejst på kanten øverst oppe, og fløjtede hjem til min mor i Fredericiagade. Ligeledes i 1959 da, Susie fra folkebladet skulle fotografere ham fra palæs skorsten´på Torvet, som er 35 meter høj). ”Jeg er byens højeste embedsmand”, sagde far altid. Det får man også lyst til at prale med.
Har 8 høje hatte
Skorstensfejere har deres egen uniform. Ja, oprindelig stammer faget fra tyskland, således også udstyret. Det ser man bedst på messingknapperne, de bære en inskription på tysk. Udover knapperne er der meget andet. Lad mig nævne skorstenskosten, der er lavet af flækket spanskrør, jernkuglen som hænges i en rebende, smides ned i skorstenen og trækker kosten i bund, det bøjede jern, vi har hængende på skulderen og som bruges til at skrabe sod ud med, samt munddugen, der bære om halsen og virker som en slags røgmaske.
Er den høje cylinderhat kun en prydgenstand? Nej, den bruger vi skam hver dag, altså mestre og svende. Lærlinge må nøjes med en såkaldt kepsel, men når de er udlært, får de også højhat som tegn på deres værdighed. I øvrigt har jeg hele 8 høje hatte, men det skyldes den omstændighed, at folk forærer mig dem fordi de ikke selv har brug for høje hatte.
Bliver skorstensfejeren ikke en slags hverdags-filosoffer deroppe på tagene højt hævet over andre? Vi er et livligt folkefærd. Den storslåede udsigt og et smukt vejr sætter én i godt humør. Man fløjter eller synger under arbejdet og har det dejligt. Men der bliver ganske rigtig også tid til en art filosofferen Det er som om mennesket bliver mere klart set ovenfra. ”Myretuen” dernede er et studium, som ses fra en helt ny, men tiltalende synsvinkel.
En romantisk figur
En romantisk figur er den ”sorte mand” jo også, ikke mindst takket være H. C. Andersens. Har de selv mødt en hyrdinde? – Frits Olesen, der har talt sig varm, læner sig tilbage i stolen, ser med et sigende blik på sin søde kone og smiler. – Det har jeg.
